TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Årets bedste tilbud - 4 uger kun 4 kr
Køb

Nyhed

Nu kommer de elektriske motorcykler

Polestar giver plads til elektriske motorcykler fra CAKE i deres showrooms.

Nu kommer de elektriske motorcykler

De to svenske virksomheder indledte et samarbejde i 2019. Og nu bliver det understreget, idet Volvo-ejede Polestar skal fremvise CAKEs elektriske motorcykler i deres europæiske showrooms.

De to producenter fandt hinanden, da de opdagede, at de havde fælles værdier: Skandinavisk design, elektriske drivlinjer og “en ny tilgang til markedsføring, branding og detailhandel”, ifølge pressemeddelelsen.

Polestar og CAKE vil samarbejde om fremtidige arrangementer og direkte henvendelse til kunderne i håb om at nå nye målgrupper.

c2 1
CAKE Kalk& fremvises i Polestars showroom i Oslo. (Foto: CAKE & Polestar)

Elektriske motorcykler for bæredygtighed

“Motorcykelindustrien gennemgår et skift i retning af elektrificering, der svarer til bilbranchens. Og når det gælder disse omvæltninger, er CAKE foran,” siger CAKEs grundlægger og administrerende direktør, Stefan Ytterborn. “CAKE opfordrer folk til at afsøge nye muligheder med respekt for miljøet og fremskynde omstillingen til et nulemissionssamfund. Det er netop det, vores hightech-motorcykler med deres flotte design gør.”

Læs også Nyhed: Polestar 3 debuterer i 2022 El-SUV hinter om næste generation af Volvo XC90.
c5
(Foto: CAKE & Polestar)

Elektriske offroadere

Det er først og fremmest elektriske offroad-motorcykler, der er tale om, og den første model, Kalk, blev afsløret i 2018. Den har fået en Red Dot Design Award i både 2019 og 2020, og nu er den gadelovlige Kalk& også tilgængelig. Den ser måske lidt underlig ud, men der er intet i forhold til scooteren Ösa+ og knallerten Ösa Lite, hvor sædet er integreret i stellets øverste rør, der også rager langt bagud. Anderledes er det i hvert fald.

Annonce
c3 1
CAKE Ösa+. En helelektrisk scooter med et … anderledes udseende. (Foto: CAKE & Polestar)

Ydelse

Kalk& har en tophastighed på godt 90 km/t og en rækkevidde, der er opgivet til 86 km med en gennemsnitsfart på 70 km/t. Batteriet er på 2,5 kWh.

Ösa+ kan også køre 90 km/t, og rækkevidden er 35 km ved høj hastighed (70 km/t) med stort batteri og 21 km med medium batteri. Blandet bykørsel giver op til 100 km med stort batteri og 60 km med medium.

Ösa Lite er en knallert med en tophastighed på 45 km/t, 110 km rækkevidde med stort batteri og 66 km med medium batteri, begge tal ved blandet bykørsel.

Alle tre modeller er i produktion nu og kan leveres på ti uger.

Læs mere på ridecake.com

c4
CAKE Ösa Lite er en elektrisk knallert. Spøjs sag! (Foto: CAKE & Polestar)
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

1 kommentar til “Nu kommer de elektriske motorcykler”

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Google-navigation får live-kamera

Lucid-ejere vil snart få strøm fra bilen

Ny tilbagekaldelse af Tesla Cybertruck

Google tester widgets til Android Auto

Vild Kia EV4 GT kommer næste sommer

Elektrisk hyldest til Californien-legenden

VW ID. Buzz: Produktionsstop på grund af lav efterspørgsel

Teslas flagskibe gør comeback

Undgå fotofælder og fartbøder med TomTom

Kia viser batteriets tilstand celle for celle

Mere prisvenlige Tesla-modeller

Den her bliver nem at parkere