TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Samsung Display stopper produktionen af LCD-paneler

Vil herefter udelukkende fokusere på Quantum Dot og OLED.

Samsung Display stopper produktionen af LCD-paneler

Ved at lukke hele deres LCD-panelproduktion i Sydkorea og Kina inden udgangen af året frigiver Samsung Display kapacitet til at arbejde med Quantum Dot- (QD, som QLED er en variant af) og OLED-teknologi. Samsung vil nemlig for fremtiden bruge OLED som panelteknologi – med den QD-teknologi, der findes i deres QLED-TV’er, som et ekstra farvefilter. Alt sammen for at øge farveintensiteten og forhåbentlig den generelle lysstyrke, som er OLED’s akilleshæl.

Lysende QD

Samsung skal også have selvoplysende QD-paneler klar til produktion i nær fremtid. Det betyder, at man ikke har brug for LCD-teknologi i panelerne, da QLED går fra at være et passivt farvefilter til, at hver QLED-pixel er sin egen lyskilde. Præcis som med OLED.

Fordelen er mere jævne farver og højere lysstyrke end OLED, samtidig med at man har perfekt sortniveau. Og den risiko for indbrænding og nedbrydning over tid, som OLED har, findes ikke med QLED.

s2
(Foto: Samsung)

Fortsat LCD-TV’er

Indtil nu har Samsungs TV-afdeling hævdet, at de vil fortsætte med LCD-paneler. Forskellen bliver, at de ikke længere vil få dem leveret af deres egen panelproducent, Samsung Display, men må købe fra tredjepart. I forvejen benyttes eksterne producenter som TCL-ejede CSOT til at levere LCD-paneler til enkelte Samsung-modeller.

Vi formoder, at Samsung vil fortsætte med LCD-TV’er et stykke tid fremover, især i de lavere prisklasser. Men i high-end-segmentet vil der garanteret snart ske ting og sager med Quantum Dot-paneler.

Annonce

OLED’s sidste krampetrækninger?

For en ordens skyld, så er Samsung ikke alene om at arbejde med Quantum Dot-teknologi. LG har også længe forsket i teknologien, og vi tror ikke, Samsung får lov til at være alene om den særlig lang tid. For omkring fem år siden talte undertegnede med en ingeniør hos LG, der mente, at selvoplysende QD-paneler snart ville komme på markedet, og at OLED ville være dødt inden for fem år.

Det er tydeligvis ikke sket endnu, men spørgsmålet er stadig: Synger OLED-TV’erne på sidste vers?

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvordan vil næste års OLED-TV'er fra LG se ud?

TV-salget eksploderer

De bedste Black Week-tilbud på TV

Black Week TV 2025: 6 tips til et smart køb

Pas på, Dolby!

Lyd & Billede kårer årets bedste produkter 2025-2026

Bedre billedkvalitet på Disney+

Nu kan du købe Loewes største TV nogensinde - men det koster

Kig op! Her kommer TCL's nye kæmpe TV ind til test

TCL afslører 2026-TV'er: Første RGB MiniLED og 10.000 nit lysstyrke

Vi har set Dolby Vision 2 i aktion - er det værd at vente på?

Her er Hisense 116UX