Vi elsker Leica. De laver nogle helt fantastiske kameraer, og ja, de er dyre, men de er pengene værd, efter vores mening. F.eks. er der ikke noget som et Leica Q2 eller følelsen af fokusringen på et Leica M.
Sidstnævnte har det med at komme i specialversioner, der hurtigt bliver samleobjekter blandt fans, og det vil det her sikkert også blive.
Leica M10-P Ghost Edition for Hodinkee er faktisk bare en snehvid version af M10-P, som vi testede for ikke så længe siden.

Kameraet kommer med en Summilux-M 35 mm f/1.4 ASPH og en grå rem, og som man kan se, er det hvidt og gråt (jubel i baggrunden). Der laves kun 250 styk, og prisen er (hrr-hrrm) 125.000 kroner.
Indvendig er det præcis som et M10-P, der vil spare dig for ca. 30.000 kroner, hvis du vælger en sort Summilux-M 35 mm f/1.4 ASPH.

Men så går du selvfølgelig glip af et Leica, der er associeret med Hodinkee.
Har du ikke hørt om Hodinkee? Så er du nok ikke voldsomt interesseret i mekaniske armbåndsure. Amerikanske Hodinkee blev grundlagt af Benjamin Clymer i 2008 og er gået fra at være et meget lille website for de særligt interesserede til et meget stort website for de særligt interesserede.
Hodinkee er gået fra online-journalistik til bog- og magasinudgivelse med egen online-butik, der sælger ure og tilbehør. Og nu også Leica.
Men vent lidt …

I det stille har Leica også lanceret en Summilux-M 90 mm f/1.5 ASPH, netop til Leica M-systemet. Det lysstærke portrætobjektiv er som sædvanlig bygget i tysk håndværkskvalitet – og prissat derefter.
100.000 kroner, faktisk, men så regner vi også med, at det er bedst i klassen.

Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!



