Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Samsung Galaxy Z Fold 2 får forbedret hængsel

Billeder af Samsung Galaxy Z Fold 2 lækket på internettet.

Skrevet af / 31/07/2020 - 12:01
Samsung Galaxy Z Fold 2 får forbedret hængsel

Efter Samsung Galaxy Fold og Samsung Galaxy Z Flip er der nu en tredje foldbar mobil på vej fra den koreanske elektronikgigant.

Samsung Galaxy Z Fold 2 er den direkte efterfølger til Galaxy Fold, og designet er i store træk identisk med forgængerens.

Dog viser lækkede billeder af den nye foldbare mobil, at Samsung i forhold til sidste års model har optimeret flere kritiske detaljer, som trængte til forbedringer.

På den første Samsung Galaxy Fold sidder det indre selfie-kamera i et separat udsnit over skærmen. (Foto: Peter Gotschalk)

For det første er selfie-kameraet på den store, primære skærm ikke længere separat placeret i det store udsnit, som skæmmede den tidligere Galaxy Fold. I stedet er kameraet nu synligt gennem et udstanset hul i skærmen, hvilket man kan se, hvis man kigger nøje efter på billedet i nedenstående tweet.

For det andet ændrer Samsung (igen) på hængslet, der forbinder de to halvdele af den foldbare mobil. Hængslet var til at begynde med Samsung store smertensbarn, så vidt angår den første Samsung Galaxy Fold, men koreanerne fik løst de tekniske problemer og sidste år sendt produktet på markedet med næsten seks måneders forsinkelse.

Samsung Galaxy Z Fold 2 får et helt nyt hængsel, hvor selve hængselområdet er indbygget i et formtilpasset cylindrisk hus.

Den ydre skærm er også blevet væsentligt større og fylder nu hele forsiden på Samsung Galaxy Z Fold 2.

Og endnu én ting ved vi med næsten 100% sikkerhed. Samsungs næste foldbare mobil kommer med 5G.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

Samsung klar med nye prisbillige mobiler

Professionel lagring til mobilvideo

Polestar-mobil er på vej

Apple tillader alligevel webapps

Budgetmobil fra Nothing

Nye funktioner til Pixel-enheder

Ringenes Herre?

OnePlus Watch 2 præsenteret i Barcelona

0
Scroll to Top