Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Acer Spin 3 SP314-54N

Lidt for stor og klodset

Acer Spin 3 kommer med 14 tommers skærm og kan drejes 360 grader om sin egen akse. Alligevel er det så som så med fleksibiliteten.

Skrevet af / 01/07/2020 - 09:03
Acer Spin 3 SP314-54N
Peter Gotschalk

Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, hvis man har en opskrift, der virker. Og en ultrabærbar med fleksibel skærm, som kan drejes 360 grader om sin egen akse, er en opskrift, der har bevist sit værd. En sådan maskine kan både bruges som helt almindelig bærbar og konverteres til en (stor) tablet, hvis det er det, man har behov for.

Således også Acer Spin 3, der helt klart leverer den ydelse, man kan forvente til prisen, men absolut ikke kommer til at vinde priser for banebrydende design eller høj byggekvalitet.

Computeren kommer med alle de porte, man kan ønske sig, tastaturet er godkendt, og touchpad’en er god at betjene, selv om det forvirrer en smule, at fingeraftryksaflæseren sidder placeret i øverste venstre hjørne.

Men altså … voldsomt mobil er computeren ikke. I princippet er formfaktoren som nævnt særdeles fleksibel, men Acer Spin 3 er for stor og tung til at være behagelig at have med rundt alle steder. Med en kampvægt på 1,5 kilo og en skærm på 14 tommer, der tilmed er omkranset af en bred sort ramme, egner Acer Spin 3 sig bedre til at blive derhjemme og transporteres mellem køkken, stue og soveværelse end til at ryge i tasken og tages med ud i den store verden.

Acer Spin 3 kommer med fleksibel skærm, som kan drejes 360 grader om sin egen akse. (Foto: Acer)

Det er til at leve med, at computeren er bygget i plastic og ikke f.eks. aluminium – den føles som nævnt ikke specielt skrøbelig – men til gengæld er det svært at se logikken i, at Acer Spin 3 kommer med 14 tommers skærm, når opløsningen ikke er højere end Full HD. Den store skærm bidrager til at gøre computeren tung og klodset, uden at man får noget i bytte i form af et større skærmareal at arbejde på.

Med andre ord er Acer Spin 3 næppe svaret, hvis man søger en ultrabærbar hybridcomputer, der skal være let at tage med rundt. Nok er Acer Spin 3 med sin fleksible 360 graders skærm i princippet velegnet i rollen som altmuligmand, men det rækker ikke, at formfaktoren er i orden, når de andre parametre ikke spiller.

Er man derimod på udkig efter en forholdsvis prisbillig bærbar computer, der byder på hæderlig ydelse (Acer Spin 3 i den testede konfiguration scorede henholdsvis 1.112 point (single-core) og 3.906 point (multi-core) i vores Geekbench 5 benchmark-test samt 3.300 point i PC Mark 10), går man ikke helt i byen med Acer Spin 3.

Karakter
Acer Spin 3 SP314-54N
Basic

Home mener

God ydelse til prisen, fint tastatur og masser af porte. Nøjes man med at bruge den derhjemme, sikrer formfaktoren masser af fleksibilitet. Har kun Full HD-opløsning trods en 14 tommers skærm, der gør computeren tungere og mere klodset, end godt er.

Også i denne test:

Acer Spin 3 vs. Microsoft Surface Go 2

Microsoft Surface Go 2 + Surface Go Type Cover

Mindre kan ikke gøre det

Microsoft Surface Go 2 er måske den mindste og mest fleksible Windows-hybrid på markedet. Men man kan også gå for meget på kompromis.

Flot skærm med høj opløsning. Ekstremt let og fleksibel, og har bedre kamera end de fleste Windows-bærbare.
Kommer blot med Windows 10-S, hvilket begrænser computeren til apps fra Windows Store. Intels måske langsomste processor sørger for elendig ydelse.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Betalelig og superlet uden kompromiser

Trådløst internet - også I den anden ende af haven

Den bedste Mac til de fleste mennesker

Den dyreste computer vi har testet

Scroll to Top