Sony 65X9305C_990
DK_LB_SpesAnbefalt_6
September 2015
Sony KD-65X9305C

Test af Sony KD-65X9305C

Udyret

Med tredje generation af deres 4K-topmodel viser Sony, at de stadig kan levere billedkvalitet i referenceklassen.

Plus

Sonys X9305C frier til de kræsne med bundsolid billedkvalitet. Her får man den helt rigtige kombination af dyb sort, rå kontrast og flotte farver. Desuden er Sony virkelig lykkedes med lyden på dette store tv.

Minus

Android-brugerfladen virker stadig lidt ufærdig, og X9305C er unægtelig stort og tungt i forhold til det slanke X9005C. Men efter vores mening er det besværet værd!

Sony er en af 4K-formatets vigtigste støtter i professionel sammenhæng og var tidligt ude med at introducere tv’er med den ultrahøje opløsning. Både første og anden generation (X9005A/B) stod højt på ønskelisten hos mange billed-entusiaster, og så er det endda først nu, 4K-indholdet virkelig begynder at komme! Med understøttelse af både 4K/HEVC og den kommende opgradering til HDR-kvalitet er X9305C godt rustet til fremtiden – indtil videre …

Designmæssigt adskiller X9305C sig kraftigt fra X9005C på flere måder. Det er betydelig tykkere, primært på grund af de sidemonterede højttalere og den større kabinetvolumen, som de kræver. Det mærkes også på vægten: 65X93 er næsten dobbelt så tungt som 65X90! Hvis du skal vægmontere skærmen, skal det være på en solid væg.

Vi skal også lige nævne, at denne 65-tommer med ekstra højttalere næsten er lige så bred som Samsungs 78-tommer!

 

Android-tv

X9305C kommer ligesom X9005C med det nye Android-styresystem, og vores førsteindtryk er nøjagtig det samme. Testen bar præg af nogle startvanskeligheder med hyppige software-opdateringer for at få hentet de nyeste funktioner.

For at tilpasse sig det nye styresystem har Sony givet hele deres menusystem en overhaling. Med implementeringen af Android er der en hel del nye funktioner, indstillinger og funktioner at forholde sig til, og Google og YouTube bliver en naturlig del af tv-hverdagen. I begyndelsen virker de traditionelle menuer til billed- og lydindstillinger lidt svære at finde i virvaret. Men Sony har heldigvis lavet en genvej til de mere avancerede traditionelle indstillinger via knappen Action Menu på fjernbetjeningen.

Det nye system kræver en del tilvænning. Hovedmenuen virker lidt kaotisk i den måde, alting er arrangeret på. I løbet af testperioden måtte vi også affinde os med lejlighedsvise afbrydelser for at hente den nyeste software, og det kan mærkes, at tv’et indimellem må arbejde hårdt. Vi håber, at det bedrer sig med kommende opgraderinger.

I det hele taget må vi udskyde dommen over Android-systemet i forhold til konkurrerende systemer som Tizen, Firefox og WebOS, da det virker lidt ufærdigt lige nu. Vi forventer dog, at Google vil sætte betydelige ressourcer bag videreudviklingen af systemet for på den måde at kunne erobre tv-markedet, ligesom de har gjort med computer- og smartphone-markedet.

KD-65X9300C_front_lowres
Det er stort og tungt, men Sonys topmodel 65X9305C leverer både billed- og lydkvalitet helt i top.

 

Billedkvalitet

X93 har et mere avanceret billedpanel end lillebror X90. Ud over 4K-opløsning kommer det med Triluminous-farvegengivelse, hvilket er Sonys navn for billedpaneler med udvidet farvespektrum. Det har også øget lysstyrke og kontrast – eller X-tended Dynamic Range, som Sony ynder at kalde det. Denne ekstra farve- og kontrastkapacitet skal gøre skærmen i stand til at gengive 4K-video med såkaldt HDR-kvalitet, når dette lanceres. (HDR er en del af den kommende 4K Blu-ray-standard og vil også komme til Netflix i 2016).

Sonys tv er som udgangspunkt et kant-LED tv (kun 75 tommers referencemodellen X94 har ægte LED-baglys), men det kommer med en variant af lokal lysstyring, hvor skærmen alligevel kan variere lysstyrken i forskellige områder.

På mange typer billedindhold såsom tegnefilm, sport og underholdning er de to Sony-skærme meget ens. Der er ingen tvivl om, at de repræsenterer samme filosofi og billedæstetik med en gennemgående neutral farvepalet og flot billedbehandling uden overdrevet skarphed. Begge billedpaneler lader til at være af god kvalitet (og udvælgelse) – uden de irriterende kvalitetsproblemer, vi har set på andre 65-tommere den seneste tid.

Det er først på kontrastrige serier og spillefilm, at forskellen virkelig kommer frem. Så viser X93, hvem der er billedkongen!

Tag f.eks. Netflix-serien Bloodline, som har et imponerende effektfuldt billedsprog. I den episode, hvor en bande menneskesmuglere sejler med båd i nattens mulm og mørke, er kontrasten mellem nat og blændende lommelygter stor – for ikke at tale om strandscenerne i Floridas bagende sol. Her viser X9305C, at det har langt mere kontrast at gøre godt med: Sort er sortere, hvid er hvidere, og nuancerne fra mørkt til lyst er tydeligere og stærkere.

Et ellers godt tv som X90 blegner lidt i sammenligning, med tydeligt mindre dybde og blegere sortniveau. Desuden henter X93 flere farvenuancer frem; især nuancer af rød og blå står klarere og giver billedet en anden naturtrohed. Vi kunne ikke dy os, men måtte tage et gensyn med vores gamle referencefilm The Dark Knight på Blu-ray. Og vi har næppe set den bedre: Scenerne fremstår glasklare med fremragende dybdeskarphed.

Sony KD-65X9300C_fra_siden
Det kileformede Wedge Design er bibeholdt fra tidligere, men også topmodellen er blevet lidt slankere i år.

 

Lydkvalitet

Sony har siden første generation lagt vægt på, at deres 4K-topmodeller skal have ekstra god lyd – kendetegnet ved ekstra store sidemonterede højttalere. For mange vil de opleves som unødvendig klumpede på det ellers lækre tv, især hvis man allerede har gode højttalere ved siden af. For andre kommer de som kaldet.

På årets modeller har højttalerkabinetterne fået en lidt slankere volumen. Til gengæld har Sony taget en teknik i brug kaldet Magnetic Fluid (magnetisk væske i svingspolegabet), som øger effektiviteten. Fordi højttalere er sidemonterede og fremadvendte, får man et bredt og tydeligt lydbillede med ordentlig stereoeffekt. Her er det ikke kun dialoger, der kommer godt frem – både musik og eksplosive lydeffekter er gengivet med stor dynamik, uden at lydsystemet vakler.

KD-65X9300C_skrått_ovenfra

 

Konklusion

Det er større, tungere og mere uhandy end sine slanke søskende, men X9305C viser, hvor skabet skal stå i billedsammenhæng. Summen af rå kontrast, fantastisk skarphed og gnistrende farvenuancer gør, at Sony-skærmen får nogle af vores gamle favoritscener til at se ud som nye igen. Og det uden at billedet præges af overdrevet kontrast eller skæv farvebalance.

Vi mener, at Sonys topmodel langt hen ad vejen er pengene værd alene i kraft af billedkvaliteten, og i tillæg har det et meget potent lydsystem. Android-operativsystemet halter lidt og virker i skrivende stund ufærdigt, men bortset fra det fremstår Sony 65X9305C som en meget potent pakke, vi trygt kan anbefale!


Kommentarer (2)
  1. Nu er det et 8 bit HDMI TV, uden HDMI 2,0 a, så der kommer ikke meget HDR TV ud af den skærm!

  2. Sort-niveau er en by i Rusland for Sony skærme.
    Den kommer ikke i nærheden af Pioneer’s KURO’s sortniveau.