TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Manden bag SMS er død

I dag sender vi SMS'er for 700 milliarder kroner om året, men i sin tid var de korte tekstbeskeder "en usælgelig ide".

Manden bag SMS er død

Den finske ingeniør, Matti Makkonen, som har haft en lang karriere hos blandt andre Nokia, døde i fredags, 63 år gammel. Matti Makkonen er næppe et navn, som ret mange af Lyd & Billedes læsere genkender. Men alle kender med garanti hans opfindelse: SMS-beskeden.

I dag er SMS en uundværlig del af enhver mobiltelefon. Faktisk vurderes SMS til at udgøre op mod havdelen af omsætningen på det globale mobilmarked. Eller omkring 700 milliarder kroner. Men som mange andre geniale opfindelser blev den til ved et tilfælde. Og i begyndelsen var modtagelsen hos mobiltelefonproducenterne mere end kølig.

SMS opfundet på københavnsk pizzeria
Ideen til SMS’en opstod på et købehavnsk pizzeria en sen aften i 1982. En gruppe af ingeniører fra finske Tele (senere Sonera) skulle dagen efter deltage i en konference om at opbygge et nyt mobiltelefonsystem til erstatning for det gamle analoge NMT-net.

Hen over pizza og øl diskuterede ingeniørerne hvilke features, der kunne indbygges i det nye system, og her kom ideen om tekstbeskeder på bordet. Det ville være forholdsvis let at anvende nogle få ekstra bytes i de digitale pakker til tekst.

Da pladsen til hver SMS er begrænset til 140 bytes (eller 1.120 bits), betyder det, at der kan skrives fra 70 til 160 tegn i hver besked, afhængigt af antallet af specielle karakterer og nationale tegn som æ,ø og å, der kræver op til to bytes pr. tegn.

Annonce

Producenterne gad ikke SMS
Nemt eller ej, så var udstyrsproducenterne langt fra begejstrede for ideen. At implementere en GSM-telefon var besværligt nok i forvejen, og ekstra features var det sidste, som man ønskede at bruge tid på. Derfor kom SMS ikke med i den første udgave af GSM-systemet.

Selv om Makkonen officielt regnes som SMS’en far, var han selv mere beskeden. I 2014 sagde han til dagbladet Helsingin Sanomat, at æren bør deles ligeligt med hele den gruppe, som han var en del af.

Kilde: Helsingin Sanomat

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Lad børnene slippe for presset fra sociale medier

Google Maps kan nu finde en café på ruten, mens du cykler

Nu beskytter Android dig bedre mod tyveri

Din Android-mobil mister måske sin sjæl – og iPhone er den næste i køen

Samsung Galaxy S26 Ultra får 25W trådløs opladning med Qi2

Læser WhatsApp dine beskeder? Her er fire sikre alternativer

Skarpe mobilfotos til budgetpris

Opdater din gamle iPhone nu!

Nemmere at finde mistede nøgler? Apple opgraderer AirTag

iPhone 18-rygter var forkerte

OnePlus på vej mod lukning?

Supertynde mobiler var en fiasko – Honor tror, de ved hvorfor, og har løst problemet