Test : Samsung UE55ES8005

Stilsikker billedskønhed

Samsungs nye topmodel overtager stafetten fra et af sidste års mest populære tv’er. Kan ES8005 leve op til forventningerne?

Lyd & Billede mener

Knivskarpt og detaljeret billede Glatte bevægelser Rigtig god filmmodus
Noget “clouding”/lyspletter
  • LG 55LM860V
  • 55" LED LCD, 1920 x 1080
  • MPEG4 tv-modtager
  • 4 x HDMI
  • 3 x USB
  • LG Smart World netportal
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 24000 kr

Samsung har helt sikkert været med til at bestemme skønhedsidealet for fladskærme de seneste år. Design er meget vigtigt for Samsung, som angiveligt lader designafdelingen diktere udseendet på tv’et, før ingeniørerne har deres at skulle have sagt. I år har de endnu en gang fornyet sig, og det første, man lægger mærke til på årets model, er den nye og bredere sokkel. Den er eksklusiv for 8-serien og kan ikke drejes, men tv’et er så tilpas let at flytte på, at vi ikke oplever dette som noget problem. Mange vil nok alligevel foretrække at hænge tv’et på væggen, og til det har Samsung sit eget wire-ophæng, som forenkler monteringen.

Tilslutninger
Stikkene sidder på højre side og er nedad- og sidevendt, så skærmen nemt kan monteres helt ind til væggen. Den har også to kortpladser, den ene for såkaldt Common Interface kortmodul, hvor der er plads til programkort fra f.eks. Boxer. Den anden kortplads er reserveret til Samsungs Evolution Kit, et opgraderingsmodul til smart-tjenester: Det er nemlig muligt at opgradere dette tv senere, hvis Samsung kommer med tjenester, som kræver ny hardware.

Indvendig sidder en processor af dual-core typen, som øger hastigheden på de smarte tjenester. Samsung-skærmen har også indbygget trådløst netværk. Man behøver altså ingen trådløs “dongle” for at tilslutte det til internettet. Lidt interessant er det, at Samsung nøjes med tre HDMI-indgange, hvor mange nu tilbyder fire. Tre USB-indgange er derimod rigeligt.

Brugervenlighed og finesser
Sammen med Samsung-skærmen følger der to fjernbetjeninger. Den ene af standard type, mens den anden er en mere kompakt enhed med trykfølsomt panel. Den bruges til at styre tv’ets mere avancerede funktioner.

På toppen af tv-rammen sidder et indbygget kamera til videosamtaler. Her sidder også bevægelsessensorer, som lader dig styre tv’et ved hjælp af håndbevægelser, og mikrofoner, som tager imod stemmekommandoer.

Stemmestyringen lader dig bl.a. tænde tv’et med stemmen, styre volumen og kanalvalg eller indlæse søgeord i net-browseren, hvilket foreløbig må foregå på engelsk; tv’et støtter nemlig ikke dansk endnu. Men alligevel, det er smart at kunne tænde flimmeren ved at råbe “Hi tv” – ikke mindst når du har forlagt fjernbetjeningen.

Bevægelseskontrollen er mere universel, men for at tv’et skal registrere dine bevægelser, skal du sidde lige foran og maksimalt fire meter fra skærmen. Så kan du f.eks. styre cursoren i browseren ved hjælp af håndfladen og “klikke” ved at lukke hånden. Kontrollen er imidlertid vældig følsom, og det kræver lidt tilvænning at ramme det, man er ude efter. Et andet forbehold er, at sensoren kræver meget lys i rummet for at registrere dine bevægelser.

Dette fjernsyn har et væld af finesser, og derfor er det vigtigt med et overskueligt og intuitivt menusystem. Samsung har en rigtig god opsætningsassistent, som guider dig gennem de første indstillinger, og menuerne er lette at blive fortrolig med. Stemme- og bevægelseskontrollen kan det derimod tage lidt tid at sætte sig ind i.

Billedkvalitet
Sidste års model D8005 gav god billedkvalitet, men der var plads til forbedringer på enkelte punkter. Så vi var spændt på, hvilke tricks Samsung havde i ærmet til årets nye model.

Som sædvanlig bliver vi mødt af et påfaldende Barbie-agtigt billede, når vi tænder tv’et første gang. Billedet er lidt for farvestærkt og bærer præg af, at kontrollerne for farve og kontrast er skruet helt op. Det ser imponerende ud ved første øjekast, men problemet er, at tv’et lægger mere farve på, end der er naturligt, med det resultat at alt, hvad man kigger på – hvad enten det er action-serier, sport eller nyheder – ser ens ud. Lidt mærkeligt med tanke på, at tv’et i menuen lader dig vælge, om skærmen skal stå i hjemme- eller butiksmodus (hvor det er almindeligt at stråle om kap med konkurrenterne).

Heldigvis har Samsung også en billedmodus for os, som kan lide neutrale farver. Billedindstillingen “Film” er faktisk overraskende god af en LCD-skærm at være. Her ændres farverne markant til det mere sobre og ligger tæt på D65-standarden for farvetemperatur (6500 kelvin). Sagt på en anden måde, så giver ES8005 meget præcise farver, bare man vælger filmindstillingen.

Når man har foretaget de første indstillinger, er det på tide at nyde billedet i praksis. Og selv med dæmpede farver giver Samsung-skærmen en god wauw-faktor. Spektakulære film som Inception med Leonardo DiCaprio i hovedrollen bliver en ren nydelse at se på. Skarpheden i billedet er formidabel, både når billedet står stille og er i bevægelse. Her er det tydeligt, at Samsung har skærpet billedbehandlingen et hak i forhold til sidste års model.

55ES8005 byder på utrolig jævne bevægelser, uden tegn på ryk (“judder”) og nærmest nul efterslæb, hvilket er imponerende. Ulempen er, at skærmen ikke helt klarer at skelne mellem kamerabevægelser og objekter, som bevæger sig, og derfor er alle bevægelser gengivet lige “smooth”. Vi foretrak at slå denne funktion fra på film.

På denne topmodel bruger Samsung et såkaldt Micro Dimming panel. Lysdioderne sidder fortsat monteret i kanten af skærmen, men tillader alligevel en vis styring af lysstyrken i inddelte segmenter af skærmen. Sortniveauet er bestemt godkendt af en LCD-skærm at være, selv om det ikke er helt i samme klasse som de bedste plasma- og bagbelyste LED-skærme.

Et ankepunkt mod Samsung og andre kant-LED skærme har været såkaldt clouding – ujævnheder i bagbelysningen, som gør, at mørke billeder får mange lyse “pletter”. Vi ser tendensen til dette også på årets model, men det er mindre påtrængende end før. Problemet med grå striber oppe og nede på spillefilm er også klart reduceret i forhold til sidste års model. Alligevel taber ES8005 lidt terræn til plasmaskærmen på dette område, og det ligger desuden et hak bag vores LED-favorit, Sony 55HX855, som har et lidt mørkere frontpanel.

3D
Til 3D-visning bruges Samsungs egne aktive 3D-briller, som er meget lette og behagelig at have på af aktive briller at være. Samsung har klart reduceret crosstalk (dobbelte billeder) til et acceptabelt niveau på årets model, og 3D-billederne er definitivt lækre med godt med kraft og fine farver takket være LED-skærmens lysstyrke. Alligevel må man huske at slukke lyskilder i rummet for at undgå, at brillerne flimrer.

Lydkvalitet
Efter flere år med tynd lyd har Samsung skærpet lydgengivelsen fra de slanke tv’er lidt. ES8005 har i det mindste en klar og tydelig stemmegengivelse, men det mærkes, at det har mindre overskud. Bliver der meget lyd, f.eks. ved reklamepauser eller i actionsekvenser, lyder det lettere anstrengt og sammenklemt. Lydgengivelsen er god nok til almindeligt tv-kiggeri, men til film og musik bør man overveje et separat anlæg.

Konklusion
Samsungs topmodel 55ES8005 er et meget veludstyret tv, tæt på komplet, når det gælder udstyr og smarte finesser, og byder desuden på rigtig fin billedkvalitet. Samsung er lykkedes med at forbedre både billede og lyd væsentligt i forhold til sidste års model, 55D8005. Det er nok til at bevare Samsung-modellens position som et af de bedste allround tv-køb på markedet.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 3 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
forfatter

Audun Hage

(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.
    Også i denne test:
    LG 55LM860V - Lækkert tv for filmentusiaster
    LG LM860V er et helt tyndt tv, som frier til dem, der både er optaget af design og billedkvalitet.

    Læs også

    Premium-soundbaren LG SN8YG har, hvad man har brug for af udstyr, og lydmæssigt har LG oppet sig. Men hvad pokker har de tænkt på med app’en?
    Marantz’ nye CD-afspiller er også en netværksafspiller. Og en internetradio. Og en DAC. Og en forforstærker. Og en ...
    Der var engang, hvor Apples MacBook Air var det helt naturlige valg, hvis man skulle have sig en prisbillig og ultraslank bærbar computer. Er det stadig tilfældet?
    Marantz Model 30 er en pragtfuld forstærker for både øjne og ører, og byggekvaliteten overgår det meste.
    En netværksspecialist og et high-end lydfirma har sammen begået en smart-højttaler i hi-fi-kvalitet.
    For prisen på et par støjreducerende hovedtelefoner leverer Philips Fidelio X3 uendelig meget bedre lyd.
    Anden udgave af den mindste Citation smart-højttaler giver Sonos kamp til stregen.
    Xperia 5 II er ikke alene lige så god som Xperia 1 II – på flere punkter er den faktisk bedre!

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Philips OLED805 (65OLED805)

    Vejl.pris 22999 kr En rigtig farvebombe

    TCL C815 (65C815)

    Vejl.pris 8799 kr Frisk og frækt budget-TV

    Panasonic HZ2000 (TX-65HZ2000E)

    Vejl.pris 32995 kr Mestrenes mester

    Samsung Q950TS (QE75Q950TS)

    Vejl.pris 59990 kr Ultraskarpt drømme-TV
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.