Test : Samsung Galaxy S8+

Samsungs store genkomst

Efter svigtende tillid viser sydkoreanerne med Galaxy S8, hvor skabet skal stå.

Nr. 6 JuniSamsung Galaxy S8+

Lyd & Billede mener

Meget lækkert udseende. Fantastisk skærm og fremragende kamera. Lynhurtig.
Klodset placering af fingeraftrykslæser. Den digitale assistent imponerer ikke.
Operativsystem: Android 7.0
Skærm: 6,2” S-AMOLED, 2960 x 1440, 529 ppi
Processor: 2,3/1,7 GHz Exynos 8895 octa-core
Hukommelse: 4 GB ram / 64 GB lager (+ microSD op til 256 GB)
Kameraer: 12 MP f/1.7 OIS + 8 MP f/1.7
Trådløst: 4G LTE, Wi-Fi ac, Bluetooth 5.0, NFC
Mål og vægt: 160 x 73 x 8,1 mm / 173 g
Batteri: 3500 mAh (ikke udskifteligt)
Pris: 7.000 kroner
Web: samsung.dk
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 7000 kr

Samsung kan nok prale af årets mest ventede smartphone. Det kan de også have brug for efter fadæsen med den tilbagekaldte Note 7.

I modsætning til forgængeren fås den ikke i en flad version; både S8 og den større S8+ har lækkert buet glas. De minimale kanter er også noget, man lægger mærke til, og de giver indtryk af, at forsiden er én stor skærm. Samsung har heller ikke sparet på tætningen, idet den stadig er støv- og vandtæt efter IP68.

Skærmens lysstyrke er øget betragteligt, hvilket gør den lettere at læse i dagslys, og den er certificeret efter Mobile HDR Premium-standarden. Den er derfor fremragende at se film på, hvilket forstærkes af 18,5:9 billedformatet til film i widescreen-format.

Forgængerens kamera var det bedste på markedet. Det har fået en forsigtig opgradering, som betyder, at det holder sig i topklassen, men efter konkurrenternes opgraderinger er forskellen ikke længere så åbenbar.

Knapperne er erstattet af virtuelle skærmknapper. Men hjemknappen føles faktisk fysisk takket være taktil feedback, og det fungerer bedre end forventet. Derimod har Samsung måttet flytte fingeraftrykslæseren til bagsiden, og placeringen er klodset, da man ofte kommer til at sætte fingeren på kameralinsen i stedet.

Vi er heller ikke specielt imponeret af Samsungs assistent Bixby. Den mangler en række funktioner og fungerer kun på engelsk.

Mere imponerende er ydelsen. Her i Europa har S8 fået Samsungs egen Exynos-processor i stedet for Snapdragon, men det er ikke nogen ulempe, for den er lynhurtig. I de fleste af vores benchmark-programmer satte den ny rekord, og især grafikken er langt hurtigere end konkurrenterne.

Af forståelige grunde har Samsung været forsigtige med batterikapaciteten, men S8 holder mindst lige så længe som S7.

Konklusion

Med Galaxy S8+ har Samsung opfyldt forventningerne og givet os en smartphone, der virkelig begejstrer. Med en forside, der næsten er helt dækket af skærmen, og de svungne linjer er det svært ikke at blive forført. Desuden er det den hurtigste mobil lige nu. Kameraet er ikke så revolutionerende som på S7, men holder den stadig på tronen.

Prisen er dog høj, så man kan overveje den almindelige S8, hvis man kan nøjes med en mindre skærm.

picture1
<
>
(Foto: Producent)
Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 3 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
forfatter

Jonas Ekelund

(f. 1969): Freelancejournalist. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.
    Også i denne test:
    Huawei P10 Plus - Flagskib med potentiale
    Store forbedringer giver store forhåbninger, men det problematiske kamera skuffer.
    Sony Xperia XZ Premium - Monsterskærm og slowmotion
    Sony giver os en flagskibsmodel, der udmærker sig på mange områder.
    LG G6 - Beskeden, men imponerende
    LG har droppet de vilde gimmicks og satser på en god, hæderlig smartphone.
    HTC U Ultra - Smart, men satset
    U Ultra er HTC’s bedste telefon i lang tid, men det er for lidt og for sent.
    Apple iPhone 7 Plus - Ældes med værdighed
    Selv om den blev udsendt i fjor, kan iPhone stadig følge med på mange områder.

    Læs også

    Premium-soundbaren LG SN8YG har, hvad man har brug for af udstyr, og lydmæssigt har LG oppet sig. Men hvad pokker har de tænkt på med app’en?
    Marantz’ nye CD-afspiller er også en netværksafspiller. Og en internetradio. Og en DAC. Og en forforstærker. Og en ...
    Der var engang, hvor Apples MacBook Air var det helt naturlige valg, hvis man skulle have sig en prisbillig og ultraslank bærbar computer. Er det stadig tilfældet?
    Marantz Model 30 er en pragtfuld forstærker for både øjne og ører, og byggekvaliteten overgår det meste.
    En netværksspecialist og et high-end lydfirma har sammen begået en smart-højttaler i hi-fi-kvalitet.
    For prisen på et par støjreducerende hovedtelefoner leverer Philips Fidelio X3 uendelig meget bedre lyd.
    Anden udgave af den mindste Citation smart-højttaler giver Sonos kamp til stregen.
    Xperia 5 II er ikke alene lige så god som Xperia 1 II – på flere punkter er den faktisk bedre!

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Her er resultatet af kamerablindtesten med Apple, Huawei, Motorola, OnePlus og Samsung

    Vejl.pris kr Et overraskende resultat - iPhone vinder samlet, men ikke overlegent

    OnePlus 8T

    Vejl.pris 5399 kr Flagskib på slankekur

    Kamerablindtest med Apple, Huawei, Motorola, OnePlus og Samsung

    Vejl.pris kr Nu skal DU udpege det bedste mobilkamera!

    Samsung Galaxy Z Fold 2

    Vejl.pris 15799 kr Tredje gang er lykkens gang
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.