Search
Generic filters

Test : Sony Xperia XZ2

En slanket sportsvogn

Med slankere og blødere linjer plus fantastisk ydelse er XZ2 Xperias sportsmodel.

Lyd & Billede mener

Flot nyt, afrundet design. Mindre kanter og større skærm. Et præstationsmonster.
Intet hovedtelefonstik. Glat bagside. Mørkebilleder er ikke i topklasse.
Operativsystem: Android 8.0

Skærm: 5,7” IPS, 2160 x 1080, 428 ppi

Processor: 2,7/1,7 GHz Snapdragon 845 octa-core

Hukommelse: 4 GB ram / 64 GB lager (+ microSD op til 400 GB)

Kameraer: 19 MP 25 mm f/2.0 / 5 MP 23 mm f/2.2

Trådløst: 4G LTE, Wi-Fi ac, Bluetooth 5.0, NFC

Mål og vægt: 153 x 72 x 11,1 mm / 198 g

Batteri: 3180 mAh, hurtig- og trådløs opladning

Web: sonymobile.com

Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 6.000 kr

Læs hele testen af Sony Xperia XZ2: http://lydogbillede.dk/test/mobil-tablet/sony-xperia-xz2/

Sidste års Xperia XZ1 var en fornuftigere version af den vanvittige Xperia XZ Premium, med en skærm af mere normal størrelse uden 4K og et mere handy format.

XZ2 er på sin vis et smart kompromis med en større skærm og flere pixels uden at gå til yderligheder. Men frem for alt har Xperia endelig fået en designopdatering. Væk er det firkantede og skarpe; i stedet er der bølgende former og bløde buer. Og endelig er kanterne krympet.

Skærmstørrelsen er steget til hele 5,7 tommer, hvilket på papiret er større end på XZ Premium. Men fordi den er meget aflang, er bredden endnu mindre. Film ser dog fantastisk ud takket være Sonys billedforbedring, der konverterer SDR til “næsten HDR”.

Sony fortsætter med at satse på god lyd. De nye højttalere kan klare højere volumen med et større toneområde og bedre dynamik. XZ2 understøtter også Hi-Res Audio via kablede hovedtelefoner, men desværre er hovedtelefonstikket fjernet.

Kamera

Ved første øjekast ser det ud, som om der ikke er sket meget med kameraet siden sidst. Hvor det dog slet ikke var dårligt med bl.a. super slowmotion-optagelse. Men under skallen er der sket forbedringer med en ny billedprocessor. Nu kan man filme i HDR, hvilket er unikt. Man kan endda filme med 960 fps i fuld 1080p-opløsning, dog i kortere tid. Man kan også 3D-scanne sig selv med selfie-kameraet, i stedet for at en hjælper skal gå rundt om én med hovedkameraet.

Nu kan man 3D-scanne sig selv med selfie-kameraet. (Foto: Sony Mobile)

 

Den nye billedprocessering gør en klar forskel i forhold til tidligere. Især imponerer HDR-indstillingen, hvor man får bedre eksponering end med Galaxy S8 og mere korrekt hvidbalance end med iPhone X. Det viser sig også med vores X-Rite testtavler, hvor vi nu får helt korrekt farvegengivelse. Ved madfotografering giver motivprogrammet til mad dog alt for overdrevne farver.

annonce

I dårligt lys har kameraet lidt svært ved at fokusere, men der er meget lidt billedstøj samt livlige farver.

annonce
(Foto: Producent)

 

Konklusion

Væk er de store, kantede Xperia-modeller, og i stedet får vi bløde former og tynde skærmkanter. Dermed kan Sony klemme en større skærm ind på en lidt smallere telefon.

Den glatte bagside er flot, men får mobilen til at skøjte rundt på bordet. Kameraet tager bedre billeder med mere korrekt eksponering og farvegengivelse. Desuden er XZ2 den første smartphone, der kan filme i HDR. Selv lyden er blevet bedre med højttalere af højere kvalitet. Hvis man har hovedtelefoner med kabel, må man dog bruge en adapter.

Det, der imponerer mest, er telefonens vanvittige ydelse, der kører i cirkler omkring det meste andet på markedet. Xperia XZ2 er en sikker opgradering for Sony-fans.

annonce

    Også i denne test:
    Apple iPhone X - X-tremt imponerende iPhone
    Apple er tilbage på tronen med den første iPhone i årevis, der virker revolutionerende.
    Asus Zenfone 5 (ZE620KL) - Topkvalitet til bund-pris
    Asus tilbyder det meste, man gerne vil have, til en meget attraktiv pris.
    Nokia 8 Sirocco - Nokia er tilbage i kampen
    Sirocco er snublende tæt på at være en vinder, men bliver overhalet på målstregen.
    Samsung Galaxy S9+ - Den bedste Galaxy til dato
    Samsung kører sikkert uden for meget slinger i valsen.
    Huawei P20 Pro - Den nye kamerakonge
    Huawei skyder med skarpt og fejer konkurrenterne af banen.

    Læs også

    Hvis e-sportskontrakten gik i vasken, men du stadig vil spille på højt niveau, har MSi en løsning, der er skræddersyet til din tegnebog.
    Endelig nogen, der slår Sony på støjreducerende hovedtelefoner. Og så er det Sony selv! WH-1000XM4 overtager tronen som markedsleder.
    På udkig efter en storskærm til en fornuftig pris? Så kommer Sony XH8096 som kaldet.
    BMW i8 er ingen Tesla. Den er meget federe!
    De, der netop har bestilt funklende ny Audi e-tron uden at sætte kryds ved et Bang & Olufsen-lydanlæg, må tilgive os, når vi siger: Au, au, au!
    Yamaha viser tydeligt, hvorfor de behersker high-end bedre end de fleste, med en pladespiller, der river konventionerne ned og går sine egne veje.
    De små Klipsch-højttalere slår soundbars i forhold til spilleglæde og lydtryk og virker lige godt på tv’et som på mobilen.
    OnePlus Nord er blevet markedsført, som var mobilen ensbetydende med Jesu genkomst. Det er den ikke, men mindre kan også gøre det.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    OnePlus Nord

    Vejl.pris 3899 kr Forventningsafstemning!

    Huawei P40 Pro+ (kamera)

    Vejl.pris 10000 kr Huawei først med 10x zoom i mobilen

    OnePlus 8 Pro (kamera)

    Vejl.pris 7000 kr Stærk oprykning af OnePlus kamera

    Samsung Galaxy S20 Ultra (kamera)

    Vejl.pris 10500 kr Samsung forsøger at gøre alt for meget og mister fokus
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
    SOMMERTILBUD
    6 UGER LB+
    FOR KUN 6 KR
    Fuld adgang til lydogbillede.dk i sommer!
    PRØV i 6 UGER
    close-link