Samsung HW-Q610B

Liver op i TV-stuen

Samsung HW-Q610B leverer stor lyd for pengene og viser, hvor vigtigt det er med en subwoofer. Men den fungerer bedre til film end til musik.

Samsung HW-Q610B SPREAD

Samsung har givet budgetfavoritten Q610A en lille overhaling og giver os her en lidt bredere soundbar, som har fået Samsungs nye design med afskårne hjørner i front. 

Samsung HW-Q610B (2)
Foto: Samsung

Samsung HW-Q610B

Hvor forgængeren havde en HDMI-udgang med normal lydretur (ARC), har HW-Q610B fået udvidet lydretur (eARC) med en højere båndbredde. Forgængeren understøtter 3D-lydformatet Dolby Atmos med lyd fra oven, men kun i komprimeret form. Til sammenligning kan Q610B modtage et Dolby Atmos-signal af ukomprimeret kvalitet (TrueHD), som du får på både 4K Blu-ray-film og nogle pc-spil (og Xbox, men ikke PS5). Det konkurrerende format DTS:X understøttes også. 

Læs også TEST: Samsung HW-S810B / HW-S811B Samsung Ultra Slim Soundbar må være den tyndeste soundbar, vi har set, men lyden er overraskende stor! HW-S810B kan også nogle tricks, som gør den ekstra nem at placere.

Samsungs soundbar har venstre, højre og center højttalerkanaler, med et separat diskantelement til hver kanal. Derudover har den to åbninger i toppen med såkaldt Acoustic Beam-teknologi, som sender højdeinformationen i lydsporet op mod loftet. 

Her får du også en trådløs subwoofer, som tilfører den vigtige basinformation, der gør film- og spiloplevelser mere underholdende. Ønsker du baghøjttalere, fås der et trådløst kit med højttalere og forstærker, som kan købes ved siden af. 

Hvis du vil bruge soundbaren til musik, skal du enten bruge apps på TV’et, eller streame fra din mobil med Bluetooth. Der er ingen netværksfunktioner her. 

Samsung HW-Q610B connections 2
Samsung HW-Q610B har en separat HDMI-indgang udover eARC-udgangen. Foto: Geir Gråbein Nordby

Lyd

Lyden fra film fungerer rigtig godt med Q610B. Snabba Cash giver god fornemmelse af surroundlyd; at lyden breder sig udover siderne omkring os, men også over os. Man får ikke den enorme halvkugle af lyd, som kendetegner endnu mere avancerede soundbars eller – endnu bedre – et surround-anlæg med egne højttalere i loftet. Men det er et rigtig godt kompromis. Meget bedre end Sonos Ray, og også bedre end Klipsch Cinema 400.  

Har du et Samsung-TV fra 2020 eller nyere, har det sandsynligvis indbygget Q-Symphony, og så vil den indebyggede lyd spille sammen med HW-Q610B for at give et endnu større lydbillede. (Illustration: Samsung)

Dahmer er en både spændende og skummel TV-serie om seriemorderen, hvor stemningen hovedsagelig skabes af musikken og dialoggengivelsen. Samsung præsterer godt, især dialogerne opleves som renere og klarere end med TCL, og lydbilledet er større end med både Klipsch og Sonos. 

“Der er bedre taleforståelse her,” mener Audun. Og ja, sammenlignet med både TCL og Klipsch gengives Dahmer med bedre klang i mellemtonen, bedre dynamik og en mere naturlig gengivelse af hele registeret. 

Acoustic Beam-teknologi simulerer lyd fra oven, når soundbaren får et Dolby Atmos-signal ind. (Illustration: Samsung)

Musik

Samsungs svagheder afsløres først og fremmest, når man spiller musik. Det er subwooferen, der trækker det korte strå, med en temmelig slap og ret hul bas. Det afsløres ikke i samme grad af filmindhold, eftersom bassen her i højere grad er koblet fra de øvrige kanaler. Med musik i stereo skal subwooferen derimod spille som en fælles enhed sammen med højttalerne, og det formår den ikke helt. Uanset om det er country rock a la Out of My Head af First Aid Kit eller elektropop som Charlie af Tones and I, der er på menuen, bliver sub’en for ukontrolleret og farvet. Vi ender med at dæmpe den ret kraftigt. 

Foto: Samsung

Konklusion

Samsung WH-Q610B er en soundbar med mange gode sider. Den har et stort lydbillede med et godt indtryk af surroundlyd, og til prisen gør den virkelig godt. Sammenlignet med soundbars uden subwoofer viser den i højeste grad, hvorfor man har brug for sådan en, for den ekstra volumen og tyngden i bunden gør filmen langt mere spændende. 

Samsung har både større lyd og renere dialoger end mange andre. Kompromiset ligger i sub’en, som ikke er hurtig eller lineær nok til at fungere særlig godt til musik.

Læs videre
Exit mobile version