Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: AOC CQ27G2U

Buet gaming-skærm til flad pris

Vink farvel til Full HD. Det koster så lidt ekstra at få den bedste komfort, at det ikke kan betale sig at lade være.

Skrevet af / 21/03/2020 - 14:30
AOC CQ27G2U
John Alex Hvidlykke

Den tekniske udvikling inden for gaming-udstyr går lynhurtigt. Undtagen når det gælder skærmopløsning. Her har Full HD (1920 x 1080 pixel) været de facto-standarden i mere end et årti. Men nu er tiden tilsyneladende inde til at vende et nyt blad, da skærme med WQHD-opløsning (2560 x 1440 pixel) er blevet både billige og hurtige.

AOC CQ27G2U er en buet skærm i WQHD-opløsning, hvilket giver næsten dobbelt så mange pixels på skærmen som Full HD. Og det uden at give køb på hastigheden: 144 Hz opdateringsfrekvens og 1 millisekunds reaktionstid er nok til også de hurtigste 3D-skydespil, medmindre du er professionel e-sportsatlet.

Bedst til spil

Skærmens krumning er lækker til spil, og den bidrager til indlevelsen. Til almindelig Windows-brug er det sikkert et spørgsmål om tilvænning, men det virker besynderligt, når tekstlinjerne i et Word-dokument er krumme.

Panelet er buet, så alle dele af skærmen har samme afstand til øjet. Buede TV-skærme er uddøde – men til gaming virker de. (Foto: AOC)

Designmæssigt gør skærmen ikke så meget væsen af sig. Skærmkanten og det meste af skærmen i det hele taget er af sort plast, pyntet med metallic-røde striber hist og her. Skærmen kan vippes frem og tilbage, men ikke drejes horisontalt – hvad der også ville ødelægge illusionen af at være omgivet af billedet. Det hele giver sig, når man rører ved skærmen, men til prisen er det forventeligt og helt okay. Der er to HDMI-indgange og en DisplayPort-indgang.

Skærmen kan hæves og sænkes og vippes. Det hele giver sig lidt, når man tager fat, men det skal nok holde til normal brug. (Foto: AOC)

Panelet er AOC’s eget; faktisk er de blandt de mest erfarne i branchen, da AOC, som har hjemme i Taiwan, har fremstillet skærme til eksport siden 1967.

Bøvlet menusystem

Menusystemet nås med en række knapper langs undersiden. Knapperne er små og svære at nå, og navigationen er alt andet end intuitiv. På den anden side er der alle de funktioner, som man måtte ønske, og når først de er indstillet, er behovet for komme til menuen igen begrænset.

Der er, som i de fleste skærme i dag, indbyggede højttalere, så man kan høre lyden, der overføres via HDMI og DisplayPort. Og ligesom i de fleste skærme er lyden elendig. De to 2 watt højttalere i AOC CQ27G2U er dog værre end normalt. De kan lige akkurat klare Windows’ “plong”-lyd, men glem alt om at se en YouTube-video eller for den sags skyld deltage i et Skype-møde.

Læs også En skrivebordsbiograf til dine spil Stor, skarp og krum: MSi’s våben til hjemmekrigere og skrivebordsstrateger.

Noget af det, som man ikke får med i den lave pris, er Nvidia G-sync til forebyggelse af screen tearing. Her må man nøjes med den teknisk simplere AMD FreeSync. De to teknikker er begge udmærkede, men desværre ikke indbyrdes kompatible. Har din computer et Nvidia-grafikkort, som de fleste kraftige gaming-PC’er, hjælper FreeSync ikke. I praksis klarede AOC-skærmen dog fint at følge med uden synkroniseringshjælp.

Skarpt billede og dybe farver

Hvis du stadig spiller i Full HD-opløsning, vil et skift til AOC CQ27G2U være en mindre revolution alene takket være det skarpere billede. Altså forudsat at spillet understøtter opløsningen, og computerens grafikkort kan klare at flytte de ekstra mængder af pixels. Og det buede panel vil uanset opløsningen give en bedre følelse af at være med i spillet. AOC CQ27G2U understøtter HDR (High Dynamic Range), og det bør afgjort slås til, da skærmbilledet får den dybde og intensitet, som ellers kan mangle.

Hvis du har brug for en hurtig og lækker skærm til spil og anden skærmunderholdning, er AOC CQ27G2U et godt bud. Den er hverken værre eller bedre end f.eks. MSi MAG272CQR, som vi testede for nylig – men den er behageligt billigere.

AOC CQ27GU har det hele: Høj opløsning, hurtig opdatering og buet panel. (Foto: AOC)

Konklusion

AOC CQ27G2U er en fin 27 tommers gaming-skærm til en meget fin pris. Med WQHD-opløsning og 144 Hz opdateringshastighed vil den være en stor forbedring i forhold til de fleste gaming-skærme med et år eller to på bagen. Læg dertil, at panelet er buet, og at skærmen understøtter HDR, så har du en helhed, der er svær at konkurrere mod.

De indbyggede højttalere er en skændsel, men ikke meget værre, end hvad man ellers finder i supertynde skærme, og da man alligevel vil bruge headset under spillet, trækker det ikke ned i anbefalingen.

Karakter
AOC CQ27G2U
Premium

Home mener

Lækker krum skærm med WQHD, HDR, 144 Hz opdateringshastighed – og en behagelig pris. Ingen G-Sync. Der findes hurtigere skærme – men 144 Hz er altså nok til det hele.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Betalelig og superlet uden kompromiser

Trådløst internet - også I den anden ende af haven

Den bedste Mac til de fleste mennesker

Den dyreste computer vi har testet

Scroll to Top