Danske SteelSeries har lavet nogle af de bedste gaming headset, vi har hørt. Og dyreste. Men de laver heldigvis også udstyr til mere tilgængelige priser.
Her tester vi SteelSeries Arctis Nova 7 Wireless Gen 2. Navnet mere end antyder, hvor længe SteelSeries har holdt fast ved serien. Først kom Arctis-modellerne, og da de blev erstattet af en ny, men lignende serie, fik denne navnet Nova tilføjet. Nu er det igen tid for en opdatering, så der er derfor blevet klistret et Gen 2 for enden.
Som alle andre i testen understøtter headsettet både 2,4 Ghz og Bluetooth, men hos SteelSeries er det muligt at lytte til begge kilder samtidig og mikse mellem dem med en drejeknap på højre ørekop.
Venstre ørekop rummer en almindelig volumenkontrol. Man kan bruge headsettet kablet; enten digitalt med USB-C eller analogt med det medfølgende minijack-kabel.
Bærekomfort
SteelSeries var blandt de første til at bryde med det tunge og kantede design på gaming-headset og vælge et lettere og mere “voksent” udtryk. Det er en vej, som flere andre deltagere i testen siden har taget. Men Arctis Nova 7 Wireless Gen 2 er (fortsat) et let og behageligt headset at have på.
Headsettet føles langt lettere at have på, end vægten på 325 gram indikerer. I SteelSeries-tradition er hovedbøjlen i stål, mens headsettet hviler på hovedet i en elastisk stofrem. Ørekopperne er af plast og virker solide. Ørepuderne af at luftigt meshstof.
Svanehalsmikrofonen på venstre ørekop kan skydes ind i ørekoppen, når den ikke bruges.

Bedste software
SteelSeries’ GG + Sonar software er blandt de bedste på gaming-markedet, især hvad angår lyd, hvor man ikke blot får en avanceret parametrisk equalizer – men én separat for hver lydkilde. Og dertil glimrende surroundlyd. Lyden er upåklageligt god. Der er ingen områder, der bliver overhørt eller som skærer igennem. Uden at vi er helt oppe på hi-fi-niveau. Men formålet var at ramme dine fjender – ikke at svælge over detaljerne i deres stemmer.
Konklusion
SteelSeries Arctis Nova 7 Wireless Gen 2 er et headset uden svage sider og til en virkelig fin pris. Læg dertil en virkelig gennemarbejdet software, og du har et værktøj, der ikke lader dig i stikken i kampens hede.
Også i denne test:
Logitech G522 Lightspeed
Pænt design - presset lyd
Logitech vinder på design og pris, men lyden bliver anstrengt, når det går hedt til.


Beyerdynamic MMX 150 Wireless
Gammeldags på den gode måde
Beyerdynamic byder på klassisk hi-fi-lyd. Men du må leve uden lysshow og dedikeret PC-software.


Asus ROG Delta II
Alsidig lydkriger med vokseværk
Asus leverer fremragende lyd og dobbelte forbindelser. Men softwaren kræver tålmodighed.


Razer BlackShark V3 Pro
Proffernes værktøj koster kassen
Razer byder på ANC og pro-funktioner til e-sport. Men prisen er høj, og lyden er reelt ikke bedre end i modeller til den halve pris.


Turtle Beach Atlas Air
Åbenbaring med luft i lyden
Turtle Beach går mod strømmen med et åbent design, der giver luftig lyd og topkomfort – når du er alene.


HyperX Cloud Alpha 2 Wireless
Batterikongen med magiske knapper
Med 250 timers batteritid glemmer du, hvor ladekablet er. Den separate kontrolboks er en ergonomisk genistreg.


Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!






