TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Epson SureColor SC-P600

A3-kvalitet i glas og ramme

Fotografier, der skal indrammes, bør laves med det rigtige værktøj. Nu kan amatører få professionel kvalitet på væggene.

Af / 26/02/2015 - 10:00
Epson SureColor SC-P600

Lyd & Billede mener

  • Exceptionel fotokvalitet fra en printer, der både er hurtigere og mere brugervenlig end rivalerne. Perfekt til både proffer og amatører, der vil have professionel kvalitet i stort format.
  • Den har ingen papirkassette.

Ikke et ondt ord om multiprintere til en tusindlap. De er velegnede til at udskrive timeplaner, postkortbilleder og af og til et flot farve- eller sort-hvid-billede, som skal i en glasramme op på væggen. Men man får ikke gallerikvalitet på billeder fra sådanne printere.

De har også en begrænsning i A4-formatet, som ikke altid er det bedste valg, hvis man virkelig er interesseret i fotografering. Så må man op i større papir, og A3 er det naturlige næste skridt. En A3-printer koster ikke en formue længere, og for amatører, der vil have professionel kvalitet, er der mange gode printere at vælge imellem.

De to oplagte muligheder er Epson Stylus Photo R3000 og Canon Pixma Pro-1. To fotoprintere til mange papirtyper, som giver dig udskrifter op til A3+. Hvilket er større end A3: 32,9 x 48,3 cm mod almindelig A3’s 29,7 x 42 cm.

Det giver muligheder, som en multiprinter kun kan drømme om. Her taler vi ikke bare om farvegengivelse, detaljeskarphed, tonalitet og dynamik, men også om muligheden for at lave store udskrifter på mat papir, bestrøget papir, bomuld og lærred. Kort sagt flere kreative muligheder.

Forbedret blæktype
Epsons nye fotoprinter til A3+ format kan også alt dette, men har fået en ny version af Epsons pigmenterede blæk og bruger Epsons PrecisionCore printhoveder. Den hører til deres SureColor-serie, som ellers kun består af storformatprintere til professionel brug.

Annonce

Det lyder både kompliceret og dyrt, men den er faktisk ikke dyrere end R3000 – og billigere end Pro-1, som den også er mindre og lettere end. Bortset fra at den mangler scanner og papirkassette, er den lige så nem at bruge som en billig multiprinter.

epson

Men udskriftskvaliteten er i en helt anden liga. Printeren bruger Epsons nye UltraChrome HD-blæk, og de lover et dynamikområde på op til 2,84 Dmax på glittet papir. Til sammenligning kan en god professionel printer klare 2,2 Dmax, så i praksis bør man få bedre graderinger af gråskalaen, dybere sort og større dynamik fra sort til hvid.

Men det handler ikke kun om billedkvalitet. Epson har heldigvis også tænkt på brugervenligheden. Vipbar touch-skærm og trådløs udskrivning – også fra mobiltelefon – trækker op. Det samme gør hastigheden, for normalt tager det en krig at udskrive et A3+ billede, men SP600 klarer det på under to et halvt minut.

Billeddynamik
SureColor SP600 har ni blækkassetter på 25,9 ml med det nye UltraChrome HD-blæk, fordelt på Vivid Magenta, Vivid Light Magenta, Light Cyan, Cyan, Yellow og fire sorte – Light Black, Matte Black, Light Light Black og Photo Black.

Man kan lave udskrifter på en lang række forskellige papirmedier op til 1,3 mm tykke – også fra rulle – og med den medfølgende software kan man vælge imellem mange forskellige printformater.

Epson SureColor SC-P600 blekk
Printeren har fået en ny type blæk for at opnå bedre billeddynamik.

Der er også farveprofiler, som er absolut nødvendige for at få optimal udskriftskvalitet. Selv brugte jeg Aperture og Photoshop, men foreløbig er udvalget af profiler til bestemte papirtyper begrænset. Det vil garanteret ændre sig med tiden, men alligevel var det muligt at få lavet store udskrifter af de testplancher, vi bruger, og fotografier som portrætter og landskaber.

Til at begynde med syntes jeg ikke, at udskrifterne var bedre end fra R3000, men det var kun indtil jeg fik set nærmere på portrætter og sorte-hvid-print. Så blev forskellen tydeligere, for på portrætterne er gradueringen i skygger bedre end på SP600. F.eks. hår og kontrasten mellem sorte pupiller og brune øjne er små detaljer, der bliver mere fremtrædende på fotoprint fra SP600.

Hudtoner kan se ud som fløjl, og der hvor lys bliver til skygge, kan man se detaljer, som drukner i sort på udskrifter fra mange andre printere. Selv uden kalibrering er farvedynamikken rigtig god, men jeg vil stadig anbefale kalibrering af både skærm og printer, især hvis man tager en masse portrætbilleder, der skal udskrives.

Billederne får mere smæld, fordi kontrasten ser mere naturlig ud, og det gælder bestemt også sort-hvid. Her kommer SP600 virkelig til sin ret med usædvanlig god dynamik og gråskala, måske det bedste, vi har set fra en A3-printer.

14ama_image_fe_03
Vipbar touch-skærm er praktisk.

Konklusion
Epson SureColor SP600 er det klare valg for amatører og professionelle, der har brug for en kompakt A3-printer, som giver professionel kvalitet på udskrifter op til A3+ format. Den er hurtigst i klassen, man kan bruge den uden at være koblet til computeren, og den kan udskrive trådløst fra mobilen. Præcis som en multiprinter, men billedkvaliteten er af en anden verden.

Kan varmt anbefales til alle, der laver deres egne billeder og gerne viser dem frem.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Der er lukket for kommentarer.

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Yderst vellydende

Billig selfie-drone

Fire trådløse mikrofoner, der giver dig professionelle videoer

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere

Det bedste fuldformat-videokamera?