Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Sony Cyber-shot RX100 V

Det bedste lommekamera

Sonys kompakte RX100 V er det bedste lommekamera, der findes.

Publiceret 12/06/2018 - 15:22
Sony Cyber-shot RX100 V
Lasse Svendsen

Med RX100 har Sony sat standarden for, hvor god billedkvalitet man kan få fra et lommekamera. Den femte udgave er den allerbedste, men også den dyreste.

Sony RX100 V benytter en fremragende bagbelyst 20 megapixel billedsensor på 1 tomme diagonal, hvilket er meget større end normalt for kompaktkameraer.

Det har en opklappelig OLED-søger med et større søgerbillede, end man lige skulle tro, og en praktisk indstillingsring omkring en lysstærk 24-70 mm zoom med lysstyrke f/1.8-2.8. Som gør, at det er lettere at få flotte billeder i svagt lys og at kontrollere skarphedsdybden. F.eks. på portrætter.

Det er perfekt til dem, der vil have et lille og diskret kamera, som kan være i en lomme, og som leverer høj billedkvalitet i langt de fleste situationer. Det egner sig lige så godt til rejser som til portrætter og er et glimrende feriekamera.

RX100 V har en vanvittig skudtakt på 24 fps i fuld opløsning med fokus på hvert billede, godt understøttet af en lynhurtig autofokus med 315 fasedetekterende fokuspunkter.

Det har også 4K-video med oversampling fra 5K, som giver næsten ubetydelig rullende lukker og renere videofiler. Samtidig er fasefokus lydløs og lynhurtig, så man sjældent vil opleve, at fokus jager ved optagelse.

Desværre mangler kameraet en touch-skærm, og de fleste af knapperne er små.

Billedkvalitet

Sony-kameraets 24-70 mm zoom er stadig en af de skarpeste, vi har testet på et kompaktkamera. Billedkvaliteten på stillbilleder er praktisk talt identisk med forgængeren RX100 IV. RX100 V er dog marginalt bedre på billedstøj ved høj ISO. Hvis vi sammenligner jpeg-billeder, er der lidt finere kornstøj ved ISO 3200 og 6400 på RX100 V.

Sammenlignet med de bedste smartphones – og de fleste kompaktkameraer – er Sony-kameraet væsentlig bedre til at behandle billedstøj. Du får langt bedre billeddynamik, højere opløsning, mere jævn farvegengivelse og langt højere skarphed her.

Konklusion

Sony RX100 V er det hurtigste og mest lommevenlige kompaktkamera lige nu. Det er dog ikke perfekt. Knapperne er små, og kameraet mangler – og trænger til – en touch-skærm, et større batteri og en kraftig oprydning i menuerne. Men billed- og ikke mindst videokvaliteten i 4K står ikke tilbage for nogen af konkurrenterne.

Karakter
Sony Cyber-shot RX100 V

Lyd & Billede mener

Vanvittig hurtigt, knivskarpe billeder og fornem 4K-video. Latterlig lille og let. Alt for små knapper, svag batterilevetid og ingen touch-skærm. Klassens dyreste kompakt.

Læse hele artikkelen? Log ind eller bliv medlem af LB+.

Se alle vores abonnementer her.

Den bedste budget-streamer

Blændende highend-højttalere

Pladespiller helt i top

Scroll to Top