Search
Generic filters

Test : SteelSeries Stratus Duo

Gør PC’en til en konsol

SteelSeries’ trådløse controller er perfekt til rend-og-hop-spil på PC’en og mobilen.

SteelSeries Stratus Duo

Lyd & Billede mener

Slip for besværlige tastekombinationer og upræcis styring. Prisen er rigtig fin.
3D-spil styres stadig langt bedre med musen. Ingen “garage” til USB-adapteren.
  • Knapper: 11
  • Joysticks: 3 (2 analoge, 1 digitalt)
  • Tilslutning: Micro-USB, Bluetooth, 2,4 GHz trådløst med adapter
  • Batteritid: 20 timer
  • Mål og vægt: 15 x 6,3 x 11 mm / 245 g
  • Web: steelseries.com
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 549 kr

De fleste spil styres bedst med mus og tastatur. Men ikke alle. Skal du have sejren hjem i arkadespil og bilsimulatorer, er en spilcontroller lang bedre.

SteelSeries Stratus Duo er en controller i konsoldesign, som kan bruges på både PC, Android og flere VR-platforme. Har man tidligere haft en Xbox- eller PlayStation-controller i hænderne, vil den føles velkendt: To analoge joysticks, en digital joypad og otte funktionstaster. Det hele er i matsort plast.

De store knapper til pegefingrene giver passende modstand, og de skal nok kunne tåle lang tids brug. Men de er ikke nær så lette, hurtige og lækre som dem, man finder på gaming-mus.

SteelSeries Stratus Duo kan give dig konsolstemning på PC og mobil. (Foto: SteelSeries)

Læs også: Stortest af gaming-mus

Der er tre måder at tilslutte SteelSeries Stratus Duo på: På PC kan du bruge den medfølgende trådløse USB-adapter. Der skal ikke installeres nogen driver, da den optræder som en Xbox-controller. Vil du spille på Android-mobilen, er Bluetooth løsningen. Heller ikke her kræves nogen tilpasning. Og løber batteriet tør, kan man tilslutte det medfølgende Micro-USB-kabel og spille videre, mens der lades op.

Ikke til alle spil

En controller er ikke løsningen på alle spil. 3D-skydespil er de notorisk håbløse til. Affyringsknapperne sidder godt nok det helt rigtige sted, men din modstander har skudt dig, inden du får fumlet sigtekornet på plads. En mus er simpelthen langt bedre til at pege med – hvilket er en væsentlig grund til, at der ikke sidder et joystick på din computer.

Læs også: De bedste taster til gaming

Sætter du et arkadespil på, er det en helt anden snak! Med begge hænder på controlleren og fingrene plantet på knapperne kan du lynhurtigt skyde, sparke, parere eller hoppe. Også bilsimulatorer er en fornøjelse at spille med de tre tommelfinger-joysticks, der klarer rat, speeder, bremser og gearskifte.

Der en enkelt lille designsmutter på Stratus Duo: Den lille USB-adapter til trådløs forbindelse er uundværlig, men let at miste. De fleste trådløse mus og headsets har en “garage” til adapteren, hvor den kan skydes ind, når man tager enheden med sig. Sådan en plads mangler på controlleren.

Den trådløse spilcontroller er en god rejsekammerat til mobilen (her vist med SteelSeries’ mobilholder, der er ekstraudstyr).(Foto: SteelSeries)

Konklusion

SteelSeries Stratus Duo er på ingen måde verdens første spilcontroller, og gælder det alene spil på PC, er der flere alternativer – f.eks. Microsofts egen Xbox-controller. Det, der gør Stratus Duo særlig interessant, er at den kan bruges på både PC og mobil. Kombinationen af Bluetooth, USB og SteelSeries’ egne trådløse adapter, gør den egnet til både mobilspil på farten og “seriøs” gaming hjemme i hulen. Men behold tastaturet og din mus og til 3D-spillene!

(Foto: SteelSeries)
Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.

forfatter

John Alex Hvidlykke

Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Vil du lukke larm og andre lyde ude? Her er de bedste hovedtelefoner til formålet lige nu, til både tykke og tynde tegnebøger.
    Vi har tit spekuleret på, hvornår de første støjreducerende hovedtelefoner i high-end-klassen ville komme. Selvfølgelig er det Bang & Olufsen, der er først ude, og Beoplay H95 giver appetit på mere!
    For mange vil den nyeste iMac være den bedste stationære Mac – trods en ikke uvæsentlig ulempe.
    TAG Heuer Connected er mere end et smart træningsur, det er også et nydeligt armbåndsur.
    JBL melder sig ind i ANC-hovedtelefonernes topklasse med et par hovedtelefoner, der er sjove at lytte til og fjerner støjen effektivt.
    Panasonics topmodel er guf for de virkelig kræsne TV-entusiaster: HZ2000 giver superlækre billeder i ægte studiekvalitet!
    HP Sprocket Select har absolut ingen nytteværdi. Og den mobile fotoprinter leverer faktisk halvdårlige billeder. Alligevel er den ret fantastisk.
    Efter en tur i Honda e virker det meste andet gammeldags.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    AOC CQ27G2U

    Vejl.pris 2539 kr Buet gaming-skærm til flad pris

    MSi MAG272CQR

    Vejl.pris 3390 kr Biografoplevelse til dine spil

    Alienware M15 R2 (n00awm15r207)

    Vejl.pris 21601 kr Overjordisk smuk Alienware

    Sennheiser GSP 670

    Vejl.pris 2600 kr Sci-fi-stil og hi-fi-lyd
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.