test: iMac Pro 27″

Da Apple lancerede iMac Pro i sommeren 2017, vidste jeg med det samme, at jeg ville have en. Ikke fordi jeg havde brug for den, men fordi den måske lige var så meget hurtigere end en almindelig iMac, at alt det, jeg laver i programmer som Final Cut, Photoshop og Capture One, ville gå hurtigere.

De tre ekstra bogstaver skaber visse forventninger.

Apple kunne have taget en iMac, smidt en hurtigere processor, mere ram og kraftigere grafikprocessor i, og så klasket et Pro-logo på. Omtrent som BMW gør med deres M-udgaver, Mercedes-Benz med AMG osv. Men sådan er det ikke.

iMac Pro er ny fra bunden. Det slanke kabinet og den barberbladskarpe 5K-skærm er omtrent det eneste, der er hentet fra den almindelige iMac. Resten er skræddersyet til at klare de mest krævende opgaver, man kan tænke sig at køre på en Mac.

Både motor, gearkasse og karosseri er helt nye, for nu at blive i bilanalogien.

Mens en almindelig iMac har en to- eller firekerners processor, starter basismodellen her med otte kerner. Der findes også 10-, 14- og 18-kerners (!) processorer til iMac Pro.

Hvis man får associationer til antal cylindre her, er det ikke helt i skoven.

Rumgrå

Pro-maskinerne leveres med Xeon W-processorer fra Intel, Radeon Pro Vega grafikprocessorer, op til 4 terabyte SSD-lager, 128 gigabyte ECC-ram og måske markedets bedste 5K-skærm med understøttelse af en milliard farver.

iMac-kabinettet er klædt i gråt – Space Grey – og det samme er det medfølgende trådløse tastatur og Apples Magic Mouse 2. En mus, som i hvert fald jeg ikke har formået at blive fortrolig med. Touch-fladen på toppen er for lille, musen er for lav til mine hænder, og jeg har aldrig vænnet mig til højreklikket.

Der findes en touchpad i samme grå farve – Magic Trackpad 2 – som mange nok vil foretrække.

18 kerners processorkraft

Under skallen er Pro-udgavens arkitektur væsentlig anderledes end iMacs. For at holde op til 18 kerners processorkraft kølig nok er maskinen udstyret med to kraftige ventilatorer, som har 80 procent bedre kølekapacitet. Man skulle tro, at de larmede betragteligt, men på vores ottekerners testmaskine blæste det bare op til en svag brise med fuld tryk på Final Cut Pro X.

Maskinen er også udstyret med Apples egen T2-processor, som tager sig af systemprocesser, lyd, billedprocessering til kameraet, SSD-styring og kryptering.

Der er ingen tilslutninger foran. Men hvis man vender maskinen, finder man Gigabit Ethernet, SDXC-kortlæser, hovedtelefonudgang – med optisk lydudgang – fire USB 3.0-porte og fire Thunderbolt 3-porte med USB-C.

Thunderbolt 3 understøtter overførselshastigheder på op til 40 gigabit i sekundet og integrerer også HDMI, VGA og DVI. Maskinen kan køre to 4K-skærme samtidig eller én 5K-skærm, og man kan seriekoble eksterne enheder med Thunderbolt.

Ny processorarkitektur

Hvor iMac stopper ved en firekerners 4,2 GHz Intel-processor med turbo-boost op til 4,5 GHz, starter iMac Pro med en ottekerners 3,2 GHz Intel Xeon W med turbo-boost op til 4,2 GHz.

Men Intels Skylake SP-arkitektur kører med hurtigere bus-hastighed, har op til 42 megabyte buffer og fordelen af flere kerner. Det gør Pro-udgaven i stand til at køre både flere og mere krævende opgaver på samme tid – og blive hurtigere færdig.

For erfarne fotografer, der kører tunge billedfiler i Photoshop, videofotografer, der processerer 4K-video i Final Cut Pro, og musikere, der mikser lydspor i Logic Pro, vil basismodellen med otte kerner giver en markant tidsbesparelse i behandlingen. Sammenlignet med en almindelig iMac.

Basismodellen

Hvad enten man arbejder med billedbehandling eller partikelsimulering, så findes der en iMac Pro, der passer, ifølge Apple.

Mens basismodellen i Pro-serien ses som det naturlige skridt op fra en avanceret iMac, er udgaven med ti kerner rettet mod tungere opgaver. Den passer bedre til 8K-video, miksning af mange spor i Logic Pro og software, der bedre kan udnytte fordelene ved flere kerner.

Det samme kan siges om 14- og 18-kerners udgaverne med hypertrådning, som er beregnet til de allermest krævende brugsområder. Men så begynder det også at koste. Mens en ottekerners iMac Pro koster næsten 10.000 kroner mere end en velspecificeret iMac, er en tikerners iMac Pro op mod 20.000 kroner dyrere.

Hvis man vælger den vildeste udgave af iMac Pro med 18-kerners processor, 128 gigabyte ECC-ram (2666 MHz), 4 terabyte SSD-lager (3,3 GB/s) og den heftigste grafikprocessor (22 teraflops) med 16 gigabyte HBM2-hukommelse (400 MB/s båndbredde), ender prisen omkring tre gange prisen på basismodellen.

Maskinen kan ikke umiddelbart opgraderes af brugeren selv. Der er f.eks. ingen luge bagpå til opgradering af hukommelsen, som der er på en almindelig iMac. SSD-modulet i den almindelige iMac er erstattet af flash-hukommelse, som heller ikke kan opgraderes af brugeren.

Alt er integreret i maskinen, og eventuelle opgraderinger skal ske hos en autoriseret forhandler.

5K-skærm

iMac Pro bruger det samme LED-baserede 27 tommers IPS-panel, som vi testede på den seneste generation af iMac. Med 5K betyder det 14,7 megapixel. Den opgivne lysstyrke er 500 nit, og skærmen understøtter udvidet P3-farverum, som giver flere farvenuancer på skærmen og op til en milliard farver.

Kraftstation

I vores benchmark-tests sprænger maskinen skalaen sammenlignet med andre iMacs, vi har testet.

Geekbench 4 viser, hvor hurtig maskinen er til heltals- og floating point-beregninger, og ja, den er hurtig. Mens single-core-testen ender på moderate 4.917, brager den igennem med 30.571 i multi-core-testen. Det er tre gange så hurtigt som en tokerners iMac med i5-processor fra 2016.

Tallene virker meningsløse, hvis man ikke sammenligner dem, for det er ikke kun den to år gamle iMac, der må se sig grundigt slået. Eksterne tests viser, at den aldrende Mac Pro skal være voldsomt specificeret for bare at komme i nærheden af samme score i Geekbench.

I andre, mere praktiske tests viser den nye Pro sig heller ikke som nogen sinke. Den halverer den tid, det tager at rendere i After Effects sammenlignet med en 5K iMac, og den lægger filtre med layers på i Photoshop på omkring den halve tid. Det samme gælder import og eksport i Final Cut Pro X, hvor iMac Pro 2018 med otte kerner reducerer tiden med 30-50 procent.

Det er en ikke helt ubetydelig forbedring.

Konklusion

For de fleste vil en iMac Pro være overkill. En firekernes iMac med 16 gigabyte ram koster under det halve af den billigste iMac Pro-model og kan tackle selv tunge opgaver som billed- og videoredigering. Men for brugere, der jævnligt arbejder med foto, 4K-video, musik, CGI eller partikelforskning, er det svært at komme uden om iMac Pro.

Den er et kraftfuldt arbejdsredskab til professionelle brugere, der stiller højere krav til motorkraft og omdrejningshastighed, end en almindelig iMac kan honorere. Og den fås i mange konfigurationer, der dækker forskellige professionelle behov.