TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: D-Link Aquila Pro AI R95

D-Link Aquila Pro AI R95 – Når designet får tænder

R95 er den "frække" tvilling i D-Links Aquila-serie. Indmaden er den samme som i designmodellen, men her flages der med fire stolte antenner. Den leverer varen, men den pæne søster er faktisk en hård konkurrent.

Af / 16/02/2026 - 08:55
D-Link Aquila Pro AI R95

Home mener

  • Wi-Fi 7 med fuldt tri-band til en skarp pris. Glimrende rækkevidde i specifikke retninger. Mange 2,5G porte.
  • Antennerne pynter ikke, og de giver overraskende nok ikke bedre dækning overalt.

Hvis D-Link M95 var den pæne pige i klassen, der sad på forreste række, så er R95 tvillingebroren, der kører på knallert og har læderjakke på. De to har samme DNA, men er faldet forskelligt ud.

Indvendigt er de to routere nemlig fuldkommen identiske.

Vi taler samme Wi-Fi 7-platform, samme tri-band-konfiguration (BE9500) med 6 samtidige streams, og samme lækre udvalg af 2,5 gigabit-porte på bagsiden.

Forskellen er udelukkende indpakningen.

Hvor M95 gemte sine antenner væk for at tækkes boligmagasinerne, lader R95 dem stritte frit og frejdigt ud i luften.

Annonce

Designet er stadig den samme hvide, kurvede djævlerokke-form som M95. Men med de fire påmonterede brydes djævlerokkeprofilen af en portion søpindsvin.

Det ser teknisk ud. Det signalerer potens. Men virker det?

R95 A1 Image LFront 1
D-Link Aquila Pro AI R95 deler det hvide, organiske design med sin søster-model, men her er der skruet op for det tekniske look med fire eksterne antenner. (Foto: D-Link)

 

Meget router for pengene

Uanset udseendet leverer R95 rigtig meget teknologi for pengene. Du får en ægte tri-band router for kun en anelse mere, end hvad man skal give for en Wi-Fi 7-router med kun to kanaler.

Det betyder, at du får adgang til det eksklusive 6 GHz-bånd, hvor de nye 320 MHz brede kanaler sikrer, at der aldrig er kø på den digitale motorvej.

Det er også værd at nævne MLO (Multi-Link Operation). Det er en funktion, der lader nyere telefoner og computere forbinde til både 5 GHz og 6 GHz på samme tid. Det giver lavere forsinkelse (ping), hvilket er guld værd for gamere. Men den funktion genfinder man retfærdigvis også på M95 uden synlige antenner.

R95 A1 Image LBack
Der er de porte, der skal være, og de er hurtige. (Foto: D-Link)

Antennerne er mest til pynt

Der hersker en udbredt opfattelse blandt tech-entusiaster (og især mænd), om at synlige antenner er lig med bedre dækning.

Logikken er, at hvis man kan pege med antennepinden, kan man styre signalet.

Vi satte strøm til “rokkerne” for at teste teorien i praksis i en 110 m2 lejlighed fuld af beton og forhindringer.

I stuen, helt tæt på, blæste R95 igennem med 693 Mbit/s.

Det er rigtig hurtigt, og faktisk en anelse hurtigere end M95. Men ikke så meget, at det kan udlægges som en klar tendens.

Men så skete der noget mærkeligt.

Da vi bevægede os ud i køkkenet og gæsteværelset, der begge er naboer til stuen, faldt hastigheden faktisk under niveauet for den antenneløse model.

I køkkenet målte vi således 420 Mbit/s (mod M95’s 602 Mbit/s), og på værelset 425 Mbit/s (mod 527 Mbit/s).

Forskellen er ikke et entydigt bevis på, at M95 er overlegen; dertil kan tilfældige refleksioner spille en for stor rolle. Men det punkterer myten om, at eksterne antenner altid er bedst.

R95_stue R95_køkken R95_værelse R95_kontor R95_studie
<
>
Også i det fjerntliggene hemmestudie gjorde antennerne en forskel. Især på upload. (Skærmskud: Netspeed)

Bedst på langdistancen

Til gengæld fik piben en anden lyd, da vi nåede ud på kontoret – vores sædvanlige syretest for rækkevidde gennem en seks meter lang gang.

Her leverede R95 hele 236 Mbit/s. Det er næsten dobbelt så hurtigt som M95 (137 Mbit/s) på samme placering.

Her ser vi effekten af de eksterne antenner: De formår at dække yderområderne med langt større overskud. For hjemmearbejdende teknologijournalister er det en god nyhed.

Arbejder du hjemme, er R95 altså vinderen.

I hjemmestudiet i lejlighedens anden yderzone, der ligger gemt bag soveværelset og kræver, at signalet navigerer rundt om hjørner, var resultatet ikke helt så entydigt.

Her var downloadhastigheden nede på 24,9 Mbit/s, altså halvt så hurtigt som M95. Men uploadhastigheden var til gengæld 15,5 Mb/s. Tre gange højere end på den antenneløse router.

Hvis der er en klar konklusion er det, at Wi-Fi er en uforudsigelig størrelse. De eksterne antenner kan slynge signalet længere væk. Men skal man have stabil, hurtig forbindelse, skal der flere noder til i netværket.

Konklusion

D-Link Aquila Pro AI R95 er en glimrende router, der giver dig fuld Wi-Fi 7-hastighed og porte, der er klar til fremtiden.

Prisen er skarp, især når man tænker på, at du får 6 GHz-båndet med, som mange konkurrenter sparer væk i denne prisklasse.

Men testen viser også, at du ikke skal købe den blindt for antennernes skyld.

På “Kontoret” var den en helt, men resten af boligen var den i bedste fald kun jævnbyrdig med sin pænere tvilling uden synlige antenner.

Har du et hjemmekontor langt fra routeren, kan R95 være det rigtige valg.

Men for de fleste vil den pænere M95 være et bedre – og langt mere populært – valg.

Karakter
D-Link Aquila Pro AI R95
Basic

Også i denne test:

D-Link Aquila Pro AI M95

D-Link Aquila Pro AI M95 – Wi-Fi 7 i designerklæder

D-Link M95 ligner en pyntegenstand, men under det pæne ydre gemmer sig en potent Wi-Fi 7-motor. Den giver dig ægte Tri-band-hastighed til en pris, hvor konkurrenterne ofte sparer det hurtige 6 GHz-bånd væk.

Fuld Tri-band Wi-Fi 7 med 6 GHz-båndet til en skarp pris. Elegant design, der tåler at stå fremme. 2,5 gigabit på alle porte.
Rækkevidden knækker markant i yderområderne.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

MacBook Pro uden forbehold

Stabilt Wi-Fi 7 mesh uden unødigt bøvl

10 gigabit til discountpris

Skærmen, der spiste sin dockingstation

Den sikre mellemklasse

Smid batteriopladeren ud!

Er Chromebook blevet voksen?

Mere skærmplads på farten

Skræmmende hurtig

Diskret, genial AI-optager

Her får du meget mesh for pengene

Den ultimative rejselaptop