Panasonic Lumix GX9 er et meget avanceret systemkamera i rejsevenlig indpakning, som på trods af de mange knapper er meget nemt at bruge. Selv for begyndere.
Kameraet har ægte 4K-video, en ny 20 megapixel billedsensor uden lavpasfilter – for skarpere billeder – vipbar touch-skærm, vipbar søger og hele 9 fps skudhastighed.
Panasonic-kameraet er et billigere alternativ i klassen for de mere avancerede systemkameraer, og med 4K/30 fps optagelser med op til 100 Mbit/s får man en videokvalitet, som få andre kameraer i denne klasse kan matche.
Som sædvanlig fra Panasonic kan man plukke stillbilleder i 8,3 megapixel opløsning fra videostrømmen, og stillbilleder og video kan overføres trådløst til mobilen med Wi-Fi eller Bluetooth.
Kameraet har også indbygget femaksers billedstabilisering med op til fire eksponeringstrins kompensation, og man kan flytte fokuspunkter og tage billeder med en finger på den vipbare touch-skærm. En 90 graders vipbar elektronisk søger er praktisk, hvis man vil se motivet bedre i stærkt lys, og gør det lettere at tage billeder i frøperspektiv.
Billed- og videokvalitet
Lumix-kameraet er en fornøjelse at fotografere med, for knapperne er stort set rigtigt placeret, og det er kompakt, let og hurtigt.
Kvaliteten af 4K-video er – bortset fra lidt rullende lukker (rolling shutter) – knivskarp, og det samme gælder stillbillederne. Farvegengivelsen er i top med fine tonegradering og fremragende farvemætning. Billeddynamik opleves som bedre på GX9 end på tidligere generationer af Lumix-kameraer, og Panasonics kompakte zoomobjektiver er et godt match her.
Konklusion
Panasonic Lumix GX9 er et rigtig godt køb for dem, der har brug for et kompakt og brugervenligt systemkamera. Det er hurtigt nok til alt undtagen sport og let nok til at passe som rejsekamera, og der er meget lidt at udsætte på billedkvaliteten.
Køb et ekstra batteri og et lysstærkt objektiv ud over den medfølgende 12-60 mm eller 12-32 mm zoom, og gå så ud og tag billeder. Jeg tør godt garantere, at det vil give smag på mere, for GX9 er et glimrende legekamera til ivrige fotografer, uanset alder og kundskabsniveau.
Lyd & Billede mener
God ergonomi og brugervenlighed, meget høj stillbilled- og videokvalitet, kompakt og let. Meget bredt objektivudvalg. Lille søger, kort batterilevetid, moderat skudtakt og svag blitz.
Vejl. pris 8.495 kr
Specifikationer
Også i denne test:
8 rejsekameraer
Canon PowerShot G1 X Mark III
Ulv i fåreklæder
G1 X Mark III er et kompaktkamera ud over det sædvanlige.
Fujifilm X-E3
Diskret rejseluksus
Det sorte er diskret, det sølvfarvede er retro, men uanset farven er det et af de bedste kameraer i klassen.
Sony Cyber-shot RX100 V
Det bedste lommekamera
Sonys kompakte RX100 V er det bedste lommekamera, der findes.
Panasonic Lumix DMC-TZ200
Det bedste superzoomkamera
Hvis du har brug for et lille kamera med meget zoom, er det dette, du skal have.
Olympus OM-D E-M10 Mark III
Skamløst lækkert retro-kamera
Olympus-kameraet er måske det allerbedste kamera til begyndere.
Olympus Tough TG-5
Det bedste robustkamera
Hvis du vil have et vandtæt kamera, som kan tåle nogle tæsk, er Olympus TG-5 det oplagte valg.
Canon EOS M50
Kanonkøb fra Canon
Canons mest prisværdige systemkamera er ikke et spejlrefleks.
Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr