Search
Generic filters
test

Panasonic Viera TX-75EX780

 itemprop
testPanasonic Viera TX-75EX780
Februar 2018
Panasonic Viera TX-75EX780

Flotte billeder

Med TX-75EX780 har Panasonic begået endnu en lækker storskærm, der duer til det meste.

Lyd & Billede mener

Jævn lysfordeling, god kontrast og fantastiske farver gør Panasonics tv til et lækkert skue.
Begrænsninger i kontrast og lysstyrke gør det mindre egnet til HDR-indhold.
  • Størrelse/type: 75” 4K LED LCD
  • Opløsning: 3840 x 2160 (4K Ultra HD)
  • Operativsystem: My Home Screen 2.0
  • Indgange: 4 x HDMI, 3 x USB
  • Udgange: Optisk digital lyd ud
  • HDR: HDR10
  • Web: panasonic.com/dk
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 29999 kr

Viera TX-75EX780 er p.t. Panasonics største LCD-tv, som kun overgås af den 2 tommer større OLED-model 77EZ1000. Det giver et solidt kvalitetsindtryk med en ramme i børstet stål og en kraftig fod i blankpoleret krom.

Brugervenlighed og funktioner

Panasonic anvender deres egenudviklede smart-tv-brugerflade My Home Screen. Menusystemet er flot og farverigt, og hvis man kender Panasonic i forvejen, vil man føle sig hjemme. Den traditionelle fjernbetjening har store og tydelige knapper til det meste.

App-udvalget er langtfra lige så godt som hos Samsung, men inkluderer bl.a. Netflix og YouTube i nyeste version. Panasonic har også en rekordhurtig Gaming Mode til spilfanatikerne. Vi målte input lag (forsinkelsen) til kun 20 millisekunder!

 

Billedkvalitet

75EX780 har et 10 bit LCD-panel med kant-LED-teknologi af god kvalitet, men den virkelige godbid ligger i billedprocesseringen: Her er det Panasonics bedste billedprocessor HCX2, der styrer showet.

Første indtryk er, at det er et tv, der ser rigtig godt ud med alt billedindhold. Faktisk blev vi lidt paf, da vi testede skærmen med vores fodboldoptagelser fra Canal Digital: Kombinationen af stort billede og naturlige farver, lav støj og glatte bevægelser giver en seriøs wow-effekt!

annonce

Panasonics tv bevarer skarpheden ved bevægelse bedre end mange af konkurrenterne og passer fortrinligt til sport. Men 75EX780 er også i sit es, når det gælder film og serier. Vi skifter til den mest farveneutrale Real Cinema Mode og kan nyde de naturtro billeder med stor indlevelse.

annonce

Panasonic-skærmen har ikke lige så heftig kontrast som Sonys bag-LED lyskanon, men har til gengæld meget afbalancerede farver. Derudover har den en meget jævn lysfordeling uden synlige lyse pletter, som vi oplevede hos bl.a. Philips.

Film og tv-serier med HDR (High Dynamic Range) er ikke Panasonics stærkeste side. Tv’ets maksimale lysstyrke ligger omkring 500 nit, men så meget formår det ikke uden at miste noget af kontrasten. De heftige scener i Netflix-serien Stranger Things bliver lidt mørke og udvaskede, og mister lidt glød i forhold til Sony XE94.

Lydkvalitet

TX-75EX780 har et forholdsvis spartansk lydsystem med to fuldtonehøjttalere og 2 x 10 watt forstærker. Lyden er relativt tynd og virker lidt indelukket. Vi anbefaler derfor en soundbar med subwoofer til at matche det flotte billede.

Konklusion

Panasonic TX-75EX780 er en fremragende allround-skærm, der byder på fremragende ydelse i stort set alle discipliner. Både sport, film og serier ser lækkert ud takket være Panasonics gode billedprocessering. Spil-entusiaster kan glæde sig over en rekordlav forsinkelse på 20 millisekunder.

annonce

Det eneste område, hvor Panasonic kommer lidt til kort, er ved visning af HDR-indhold. Manglen på tilstrækkelig lysstyrke gør, at EX780 mister lidt af gløden i de mest kontrastrige scener.

    Også i denne test:

     data-srcset

     data-srcset

    Samsung UE75MU6175

    Pris: 14999 kr Annonce
    UE75MU6175 har glimrende billedkvalitet til prisen plus en velfungerende smart-platform.
    Lyden er i den tynde ende.
     data-srcset

    TCL U75C7006

    Pris: 39999 kr Annonce
    TCL’s 75-tommer leverer god kontrast og ditto sortniveau plus overraskende god lyd. Android smart-platformen fungerer glimrende.
    Skærmen har en noget ujævn lysfordeling og har ikke lige så nøjagtig farvegengivelse som de bedste.
     data-srcset

    Philips 75PUS7101

    Pris: 24999 kr Annonce
    Knivskarpt billede med glatte bevægelser gør Philips til en fin allround-skærm.
    Begrænset kontrast og lysstyrke lægger en dæmper på oplevelsen af HDR-video.
     data-srcset

    Samsung UE75MU8005

    Pris: 32999 kr Annonce
    En lynhurtig smart-tv-oplevelse, et bredt udvalg af apps og ikke mindst gode allround-egenskaber på billedsiden gør Samsungs tv til et rart bekendtskab.
    Lysstyrken er ikke specielt imponerende og hæmmer gengivelsen af HDR-indhold.
     data-srcset

    Sony Bravia KD-75XE9405

    Pris: 39999 kr Annonce
    Sonys tv kan prale af ægte LED-bagbelysning og lokal dimming, som resulterer i forbløffende livagtige og kontrastrige billeder.
    Lyden er relativt tynd, og Android-platformen mangler stadig noget i forhold til de bedste.

    Subscribe
    Notify of
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Alternativer til Panasonic Viera TX-75EX780

     data-srcset

    Samsung vender TV’et på hovedet

    En motoriseret TV-skærm, der kan vendes på højkant ved et knaptryk! Har de tabt sutten hos Samsung, eller er The Sero simpelthen et af årets fedeste TV’er?

     data-srcset

    Alt det sjove til den halve pris

    Samsungs nye QLED-TV Q80T byder på masser af udstyr og suveræn billedkvalitet til en fornuftig pris. Kan det være det bedste TV-køb fra Samsung i år?

     data-srcset

    Samsungs nye 8K-TV stråler

    Med sin suveræne skarphed giver Samsung Q800T en kanonstærk forsmag på fremtidens TV-teknologi.

     data-srcset

    OLED + Ambilight = succes

    Philips er tilbage med endnu et farvestrålende OLED-TV, der lyser til alle sider. OLED804 giver en bomstærk billedoplevelse!

     data-srcset

    Råstærk kontrast

    Panasonics billigste OLED-TV byder på råstærk billedydelse til en attraktiv pris.