Nyhed

C Seed M1: Sammenklappeligt luksus-TV

Ved du ikke, hvad du skal gøre med alle dine penge? C Seed har lavet et 165 tommers (!) MicroLED-TV, der kan foldes sammen og skjules, når du ikke bruger det.

Det skorter ikke på ekstreme TV’er for tiden. Flere producenter har lanceret nye modeller med den avancerede MicroLED-teknologi, der gør det muligt at bygge enorme TV-skærme. Ved at sammensætte flere MicroLED-skærmmoduler kan man få et billede, der praktisk talt fylder hele væggen! Men hvad nu hvis man vil have et kæmpestort TV, der ikke ses, når det ikke er i brug?

C Seed M1: Foldbart MicroLED-TV

Hvis du har råd til det, så har det østrigske firma C Seed løsningen. De har specialiseret sig i luksuriøse AV-produkter, og nu har de udviklet et motoriseret MicroLED-TV, der kan foldes sammen og skjules i gulvet!

C Seed M1 består af fem individuelle “skærmblade”. Når det er foldet ud, giver det et billede med 4K-opløsning på hele 165 tommer.

<
>
(Foto: C Seed)

At få et sådant TV til at fungere kræver selvfølgelig en solid portion ingeniørkunst og præcision – ikke mindst for at skabe et sømløst billede uden synlige samlinger. Producenten hævder imidlertid, at det er lykkedes, bl.a. ved hjælp af en teknik, de kalder Adaptive Gap Calibration (AGC), som kompenserer for eventuelt lystab mellem sammenføjningerne.

Læs også OLED-TV der kan gemmes af vejen LG har patenteret en ny type OLED-TV, der kan skjules, når du ikke bruger det.

M1 TV har i øvrigt et 2.1-lydsystem, der er skjult i TV-rammen og soklen. Hvis du vil have surround-sound i stedet, kan C Seed nok også fikse det.

I videoen herunder kan du få et glimt af produktionen på fabrikken i Wien.

Og prisen?

Et specialbygget TV bestående af avancerede MicroLED-moduler, rammer, motorstyring osv. er selvfølgelig ikke billigt. Prissedlen på M1 lyder på 400.000 dollars – godt 3 millioner danske kroner! – plus installation. Og man må selvfølgelig tage højde for nogle installationsomkostninger, især i betragtning af at TV’et skal skjules i gulvet.

Men pyt. Hvad er 3 millioner, hvis det betyder, at du kan have det vildeste TV i nabolaget?

Læs også 110" storskærm med MicroLED-teknologi fra Samsung Her er sidste nyt på TV-fronten fra Samsung: Et 110 tommers MicroLED-TV!

Det er i øvrigt ikke første gang, C Seed er ude med TV’er af den mere ekstreme slags. De har også lavet et 201 tommers TV til udendørs brug. Noget til sommerresidensen, måske?

Læs også 400 tommer – ingen højere? Sonys enorme videovæg kommer nok ikke ind i stuerne lige med det første, men det kan godt ske, at du får den at se i aktion alligevel!
Les videre
Exit mobile version