Eiffeltårnet bliver grønt

Det 125 år gamle ingeniørmesterværk opgraderes med sol- og vindenergi.

Eiffeltaarnet

Et af verdens mest ikoniske vartegn er modent for renovering. Det franske arkitektselskab Moatti-Rivière har fået til opgave at modernisere Eiffeltårnet. Moderniseringen falder sammen med tårnets 125-års jubilæum. Eiffeltårnet blev i sin tid bygget verdensudstillingen i Paris i 1889. Det var meningen, at tårnet skulle have stået i 20 år, for så at blive taget ned igen. Men det parisiske bystyre, som overtog ejerskabet i 1909, valgte at lade det blive stående. 

Moatti-Riviere-Eiffel-Tower-Renovation2-e1394636833932
Projektet til 285 millioner Euro inkluderer nedriving og opbygning af anden etage af Eiffeltårnet med blandt andet et velkomstcenter, butikker og en restaurant.

Renoveringsprojektet, som blev indledt i 2012 og skal stå færdigt i august, går ud på at forvandle andensalen i tårnet til et center for underholdning og læring. I tillæg til dette får etagen flere funktioner for vedvarende energi, som hydraulik, sol- og vindenergi.

Moatti-Riviere-Eiffel-Tower-Renovation4-e1394636859764
En udsigtsplatform med glasgulv og rækværk vil blive installeret for optimal udsigt fra 57 meter over bakken.

Eiffeltårnet tegner sig for et stort energiforbrug og et tilsvarende stort CO2-aftryk. Med solcellepaneler, LED-belysning og fire vindmøller vil dette nu kunne reduceres dramatisk.

Det er ikke nogen billig affære at nedrive og genopbygge andensalen. Projektet som rummer et kunstgalleri i hele tårnets omkreds, bygning af et nyt velkomstsenter, butikker, ny restaurant, reception og en 200-sæders biograf kommer til at koste 25 millioner Euro, svarende til 187,5 millioner kroner.

Moderniseringen betyder også, at det omsider bliver muligt for kørestolsbrugere at besøge Eiffeltårnets anden etage.

Kilder:
inhabitat.com
gizmag.com

Moatti-Riviere-Eiffel-Tower-Renovation11-e1394636940789

Læs videre
Exit mobile version