Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Sådan får du AirPlay uden at købe modtager!

Har du lyst til AirPlay uden at købe et eneste AirPlay-produkt? Programmet AirServer forvandler din PC eller Mac til AirPlay-modtager og overfører både lyd og billede trådløst!

Skrevet af / 11/09/2012 - 12:59
Sådan får du AirPlay uden at købe modtager!

Det er genialt. Programmet AirServer er et lille program til Mac eller PC, som gør, at du kan streame musik direkte fra din iPhone eller iPad, trådløst. Det betyder, at du ikke er afhængig af en forstærker med AirPlay indbygget, du behøver heller ikke at bruge en tusindlap på en AirPort Express eller Apple TV. Programmet laver nemlig Mac´en eller PC´en om til en AirPlay-modtager.

Det fungerer sådan:
1. Download og installer AirServer
2. Tilslut din Mac eller PC til stereoanlægget, gerne med en god USB-DAC.
3. Spil musik fra din iPhone eller iPad og tryk på tegnet, som ser ud som en TV-skærm med trekant i (nederst til højre på iPhone-skærmen, øverst til højre på iPad-skærmen). Musikken kommer ud fra stereoanlægget.
4. Inviter til fest!

For at det skal virke, må din iPhone eller iPad være tilsluttet det samme trådløse netværk som din Mac/PC.

Ekstern skærm til film og spil
Foruden at kunne spille lyd trådløst fra din håndholdte iOS-enhed har AirServer en cool skærmfunktion. Hvis computeren er koblet til en ekstra skærm, som et TV eller projektor, kan iPhone eller iPad bruge denne skærm til for eksempel YouTube-klip eller lokale film på din bærbare. Igen foregår det trådløst. Har din enhed støtte for spejling (mirroring) af skærmbilledet, kan alt, du ser på den bærbare, vises på computerens skærm. Dette gælder fra og med iPhone 4S og iPad2. Ønsker to spillere at spille samme spil mod hinanden fra for eksempel hver sin iPad, kan den store, eksterne skærm splittes i to, således at man ser hvert sit billede.

Priser
AirServer kan gratis prøves i en uge, mens fuld version koster $15 (ca. 90 kroner) med mulighed for at tilslutte 5 computere, mens du for $60 kan tilslutte 15 skærme.

Indtil videre har vi kun testet AirPlay-funktionaliteten og eksternt skærmbillede fra YouTube. Og det funker rigtig godt!

Se AirServer i aktion her:

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top