Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Google Pixel-mobiler og -ure får nu flere funktioner

Med en ny "feature drop" tilfører Google nye funktioner til sine Pixel-mobiler og ure. Samt Fitbit.

Skrevet af / 15/06/2023 - 17:45
Google Pixel-mobiler og -ure får nu flere funktioner

En af fordelene ved at have en Pixel-enhed er, at Google lover, at de gradvist vil frigive nye funktioner. En sådan “feature drop” er netop kommet, og det omfatter bl.a. hjælp til at føle sig mere sikker, enklere selfies og lettere adgang til styring af det smarte hjem.

Føler du dig lidt utryg, kan du starte en nedtælling til et sikkerhedstjek. Hvis du ikke bekræfter, at du er kommet sikkert hjem, vil dine sikkerhedskontakter modtage en notifikation med live tracking af din placering.

Säkerhet (Foto: Google)

Detektering af bilulykker har været tilgængelig i et stykke tid nu i app’en Personlig sikkerhed. Den bruger mobilens sensorer til at afgøre, om du har været udsat for store kræfter, der indikerer en ulykke. Mobilen kan i så fald automatisk ringe til alarmcentralen. Som noget nyt kan den nu også underrette nødkontakterne om, at der er sket noget. Her kan du læse mere om, hvordan det fungerer.

Når du har sat en timer til at tage en selfie, skal du nu blot vise din håndflade til kameraet for at starte timeren. Google har også aktiveret Macro Focus til video på Pixel 7 Pro. Det giver dig mulighed for at filme små ting på helt tæt hold.

Du kan nu også udtrykke dig mere kreativt med “cinematic wallpapers“, som forvandler dine fotos til 3D-animationer, du kan bruge som baggrundsbillede. Du kan også lave emoji-baggrunde med 4.000 forskellige symboler, mønstre og farver.

Transskribering af optagelser er ligeledes forbedret med etiketter til talere og mulighed for, at du nemt kan eksportere den færdige tekst til Google Docs.

Home Panel (Foto: Google)

Du kan nu styre dit intelligente hjem direkte fra den låste skærm takket være adgang til det nydesignede Home Panel. Sluk lyset, juster temperaturen eller tjek dit overvågningskamera med et swipe og et tryk. Læs mere om det her.

Pixel 6a og Pixel 7a kan nu registrere, at de ligger på en hård overflade som et bord og justere vibrationssignalerne, så de ikke vibrerer sig ud over kanten.

Læs også Pixel 7a er den nye konge Pixels billigere model nærmer sig Pro-modellen, men til en noget lavere pris!

Med Adaptive Charging finder din mobiltelefon ud af, om du har tendens til at oplade den i længere perioder på specifikke tidspunkter. Hvis det er tilfældet, oplades den langsomt for at skåne batteriet og fyldes først op til 100 procent, lige før du stopper opladningen.

Pixel Watch holder nu løbende øje med din puls og iltning af blodet, i hvert fald i udvalgte lande. Google Assistant får flere sprog, og når du træner, registrerer den automatisk pauser. Eftersom Pixel Watch ikke sælges herhjemme, vil vi ikke gå i detaljer.

Foto: Google

En Daily Readiness Score på din Fitbit viser, om det er tid til at træne, eller om det er en hviledag. På nogle Fitbit-modeller får du nu en smartere liste over træningstyper, uden at du behøver at åbne app’en på din telefon. På andre modeller er der nu mulighed for menstruationslogning. Udvalgte modeller har også fået nye designs til uret. Læs mere her.

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Xiaomi frigiver Flip-konkurrent

HMD Skyline er en uventet cool mobiltelefon

Google står selv bag kæmpe læk

Youtube finder den sang du nynner

Næste Sony-mobil kan mangle vigtig kamerafunktion

OnePlus klar til en kold sommer med varme produkter

Lækage om Google Pixel 9

Slut med eneret på Apple Pay

Flyt fotos fra Google til iCloud

Apple Vision Pro-salget i USA er stort set "dødt"

Endelig Speedometer i Google Maps

Samsung slår nye og bedre folder med AI

Scroll to Top