annonce

Spil-orgie fra MSi

Computex

Gaming-specialisten MSi løftede sløret for et overflødighedshorn af computere på Computex-messen.

Foto: John Alex Hvidlykke, L&B
annonce

Taiwanesiske MSi har specialiseret sig i spillecomputere i den tunge ende af skalaen. Og de brugte årets Computex-messe til at sende en strøm af nye maskiner på markedet. Vi besøgte dem på deres hjemmebane i Taipei, Taiwan for at se det hele.

På pressekonferencen forud for messeåbningen og på MSi’s stand blev der – selvfølgelig – præsenteret spillecomputere i lange baner: Fem maskiner i tre forskellige serier. I den tunge ende GT75VR Titan, derunder GE63VR Raider og GE73VR Raider, samt i den ultraslanke klasse GS63VR Stealth Pro og GS73VR Stealth Pro.

Seks modeller på rad og række på pressemødet. Og nye computere var der også. Foto: MSi.

GT75VR Titan kan leveres med enten GeForce GTX 1080, 1070 eller med to 1070-kort i SLI-kobling.

GE63VR Raider og GE73VR Raider-maskinerne er udstyret med GeForce GTX 1070-grafik og enten 15″ eller 17″ skærm.

Endelig er der Stealth Pro-modellerne GS63VR og GS73VR, der er ultrabærbare med en vægt på under to kg i 15″ udgaven. Selv om tykkelsen er nede på 1,8 cm, er der også her blevet plads til GeForce GTX 1070-grafikkort.

MSI New GE63VR MSI New GE73VR MSI New GS63VR
<
>
GE63VR. Foto: MSi

Ud over hurtig hardware med syvende generations Intel-processorer og grafikchips fra Nvidia GeForce GTX 10×0-familien kunne MSi i år bryste sig af endnu kraftigere køling, der skulle gøre det muligt at køre på fuld kraft uden at få problemer med varme.  Op til 12 parallelle heatpipes bruges til at transportere varmen væk fra elektronikken.

Drøn på lyd og farver
De nye maskiner er udstyret med tastaturer fra danske Steelseris, der nu har fået individuel RBG-belysning bag hver eneste tast, så tasterne kan blinke individuelt i alle regnbuens farver. Der er også ekstra ud af lyden i de nye maskiner. Dels i form af en ESS Sabre DAC, dels i form af større indbyggede højttalere. I stedet for at blive klemt ind på den sidste ledige plads, er der i designet sat plads af til lyd under tastaturet i hele maskinens bredde. Det er stadig ikke hi-fi. Men det er i hvert fald højt.

annonce

Sidst, men ikke mindst, leveres flere af de nye modeller med 120 Hz skærm med support for HDR (High Dynamics Range). Det skulle borge for en billedkvalitet, vi ikke er vant til at se fra en latop.

annonce
Nu kan tasterne blinke om kap i hver sin farve, hvis man har lyst. Foto: MSi.

 

Rekordstor hæder
Når Computex-messen lukker lørdag aften, vil MSi kunne drage hjem med ikke mindre end fem hæderspriser, hvilket er messerekord. Det gælder blandt andet GT83VR, som får en Golden Award i kategorien Gaming & Entertainment. VR One, der bæres på ryggen som en rygsæk får prisen for Best Design. GT83VR Titan SLI. Den er efterfølger til  GT80 Titan, som vi tidligere har testet. Og den bærer sit navn med rette. Maskinen indeholder to Nvidia GeForce GTX 1080-grafikprocessorer, hvilket gør den til en af de absolut kraftigste laptops på markedet (også Asus og Acer har tilsvarende monstermaskiner – dog uden mekaniske taster).

GT83VR Titan SLI. Foto: MSi

Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Læs også

Lysstærke objektiver til mellemformatkameraer

Fotoprinter for hele familien

Philips får Ambilight på alle nye TV’er

Hentet med helikopter

Smart-ur med green-kort til golfspillere

Nødløsning fra midterste hylde redder Huawei fra Google-blokade

Nye super-grafikkort til sommer. Har Nvidia et nyt kort i ærmet til at modstå AMD?

Grafikkrig: AMD har en ny kortgeneration klar til sommerens Computex. Men får vi også Nvidia RTX 3080 at se?

Nu kommer OLED gaming-skærmene

Begynd nedtællingen: Nu kommer Disney+ til Danmark!

Denne DAC er virkelig unik

Loewe genopstår

6 billige trådløse bordhøjttalere

Boykot: Huawei skaber alternativ til Google Maps

6 billige trådløse bordhøjttalere

Praktiske trådløse højttalere til hjemmet, der giver valuta for pengene.