Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

NYHED

IFA 2019: Braun er tilbage

Højttalere fra Braun genopstår.

Skrevet af / 09/09/2019 - 22:17
IFA 2019: Braun er tilbage

De fleste af os forbinder Braun med barbermaskiner og elektriske tandbørster, men engang var de også en anerkendt hi-fi-producent. Nu er de tilbage med trådløse bordhøjttalere, og hvem ved, hvad fremtiden bringer …

Braun var i sin tid Tysklands svar på Bang & Olufsen, og med Dieter Rams som chefdesigner skabte de nogle virkelig ikoniske hi-fi-produkter. Rams designede også andre ting for Braun, såsom vækkeure, køkkenmaskiner, smalfilmskameraer og meget mere, og er Tyskland måske bedst kendte produktdesigner.

(Foto: Lyd & Billede)

Brauns minimalistiske version af Quads elektrostathøjttaler (billedet ovenfor) er for længst historie, men det er her og i de andre Rams-designede produkter, nutidens Braun-højttalere har hentet inspiration.

Indtil videre drejer det sig om tre modeller, som alle er trådløse og kan styres med mobilen. De kan også kobles sammen i stereo eller i multirum og fås i tre størrelser.

(Foto: Lyd & Billede)

LE 01, LE 02 og den lille LE 03 har Google Assistant, AirPlay 2 og app-styring. Højttalerne har knapper for enklest mulig betjening – bl.a. kan mikrofonen slås fra med en knap – og i app’en er der også mulighed for at justere lyden.

Højttalerne anvender flade BMR-enheder og har ekstra slavebasser for at fylde bunden bedre ud. Priserne starter ved 380 euro for den lille LE 03, mens den store LE 01 er prissat til 1.200 euro. Stykket.

Braun-højttalerne, som også fås i hvidt, kommer i salg fra november 2019.

(Foto: Lyd & Billede)
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Omvendt højttaler - i lydkvalitetens tjeneste

Bowers & Wilkins fintuner lyden

Optimer lyden i dit rum med et par enkle tricks

Rummanden Carlsson

Sonos-jordskred til sommer?

Denon-soundbar med bas uden sub

Bærbare højttalere til rejsen

Måske den vildeste højttaler, vi har set

Tjek denne in-wall-højttaler

Gulvhøjttaler er kronen på værket

Et kig ind i Harmans helligste

Rauna er tilbage

0
Lyd & Billede
Scroll to Top