TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Nyhed

Anker Soundcore Liberty 5 med ANC og Dolby

Anker Soundcore Liberty 5 er ny topmodel med elektronisk støjreduktion og Dolby Audio.

Anker Soundcore Liberty 5 med ANC og Dolby

Anker Soundcore, der er en del af Anker Innovations, lancerer i dag sin nye topmodel, Liberty 5. Hørepropperne har angiveligt den mest avancerede støjreduktion fra Soundcore til dato, og lydoplevelsen er forbedret med Dolby Audio.

Anker Soundcore Liberty 5 fås i fire farver og leveres med et beskyttende opladningsetui.

A3957NB1 A3957Z11 A3957Z21 A3957Z31 A3957Z51 PRC ND01 US V1
(Foto: Anker Soundcore)

“Liberty 5 er perfekte til rejser, da de effektivt dæmper både støj og stemmer omkring dig,” siger Andreas Ahlgren, der nordisk salgschef hos Anker Soundcore.

Hørepropperne bruger fire af de seks indbyggede mikrofoner kombineret med en AI-algoritme til at identificere og blokere for omgivende lyde. Anker Soundcores Adaptive ANC 3.0-algoritme tilpasser tre gange i sekundet til bærerens konstant skiftende miljø. Samtidig loves en biograflignende fornemmelse med Dolby Audio-teknologi.

Android-brugere med kompatible enheder kan også aktivere LDAC (Lossless Digital Audio Codec) for at få den bedst mulige lydkvalitet. Brugerne kan også tilpasse lyden via soundcore-appen og den nyeste version af HearID, som hjælper med at skræddersy lydbilledet til brugerens hørelse. En 8-bånds EQ, der kan tilpasses, og flere forudindstillede lydprofiler er også tilgængelige.

Annonce
<
>
(Foto: Anker Soundcore)

Når ANC er slået fra, får brugeren op til 12 timers spilletid, og når ANC er slået til, op til 8 timer. Sammen med ladeetuiet giver Liberty 5 op til 48 timers samlet batteritid uden ANC og op til 32 timer med ANC aktiveret.

Pris og tilgængelighed

Den nye Anker Soundcore Liberty 5 fås i fire farver i Norden – blå, sort, pink og hvid – og er tilgængelig nu. Prisen er 899 kroner.

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nothing på hovedet

Stax: Elektrostatisk ikon får nyt liv

Denne gadget kan forvandle din flyvetur

Nye funktioner til Sonos Ace

Studiehovedtelefoner til hjemmebrug

Sennheiser lover trådløs lyd i kablet kvalitet

Anker-propper nu med Dolby Audio

Åbne hørepropper fra Sennheiser

Bowers & Wilkins' trådløse bliver endnu bedre

Skullcandy hørepropper med Bose-teknologi

Audeze med fed bas for alle

Luksuslyd i McLarens signaturfarver