Nyhed

Boses nye soundbar bruger kunstig intelligens til at gøre tale tydeligere

Bose har netop lanceret sin nye topmodel i soundbar-segmentet.

Bose Smart Ultra Soundbar. (Foto: Bose)

Den nye Bose Smart Ultra Soundbar overtager pladsen som den officielle flagskibsmodel blandt Dolby Atmos-soundbars fra sin populære forgænger, Smart Soundbar 900.

Den primære forskel er, at Ultra-modellen har en ny lydindstilling – kaldet A.I. Dialogue Mode eller K.I. Dialogmodus for optimeret stemmegengivelse – som siges at være drevet af kunstig intelligens. Ja, du læste rigtigt, soundbaren bruger tilsyneladende maskinlæring til at gøre tale lettere at høre!

Bose Smart Ultra Soundbar. (Foto: Bose)
Læs også Større lydbillede end andre soundbars Smart Soundbar 900 er Boses nyeste flagskib med Dolby Atmos-tophøjttalere – og et overraskende stort lydbillede.

Om Bose kan garantere, at også danske skuespillere bliver lettere at høre, vides ikke, men den nye soundbar kan i hvert fald forudbestilles nu.

Nyheden kommer kort tid efter, at Bose lancerede nye hovedtelefoner og hørepropper under Ultra-navnet.

 

Bose Smart Ultra Soundbar: Dolby-Atmos kompatibel

Bose Smart Ultra Soundbar har en lignende højttalerkonfiguration som 900-modellen med dedikerede Dolby Atmos højdekanaler. (Foto: Bose)

Den nytilkomne soundbar ligner til forveksling 900-modellen, som vi tidligere har testet, i både udseende og størrelse. Soundbaren fås i sort eller hvid med et toppanel af hærdet glas. Ligesom sin forgænger har den to dedikerede højdekanaler til Dolby Atmos 3D-lyd (DTS:X understøttes derimod ikke).

Ud over Dolby Atmos-afspilning har den også Bose TrueSpace-teknologi og Adaptiq-rumkorrektion, som vi kender det fra forgængeren: Selv om filmen eller musikindholdet ikke har Dolby Atmos-lydspor, skal TrueSpace-teknologien kunne give indtryk af det ved at “mikse” lydsporet.

Soundbaren har selvfølgelig HDMI eARC-tilslutning, men også wi-fi med Spotify Connect og AirPlay 2, Bluetooth og indbygget Amazon Alexa stemmestyring. Den kan også udvides med trådløse subwoofere og surroundhøjttalere fra Boses sortiment.

Læs også Soundbar: Sådan får du den bedste TV-lyd Når en soundbar ikke skal være et kompromis, er det vigtigt at holde tungen lige i munden - og pengene lidt løsere i lommen. Det betaler sig.

Pris og tilgængelighed

Bose Smart Ultra Soundbar vil komme i handelen den 26. september og koster 7.799 kroner. Eventuel subwoofer og surroundhøjttalere vil derefter blive tilføjet.

Samtidig noterer vi os, at forgængeren stadig er til salg og sat ned til 5.799 kroner. Vi glæder os til at fortælle dig, om afløseren er opgraderingen værd, og hvordan den klarer sig i forhold til konkurrenterne i en snarlig test!

Les videre
Exit mobile version