Nyhed

McIntosh digitalforstærker

Her er D100. McIntosh´s første forstærker udelukkende til digitale lydkilder.

Med stadig færre gammeldags analoge lydkilder og stadig flere digitale lydkilder, dukker digitalforstærkere op som perler på en snor. D100 er McIntosh´s første forforstærker til digitale lydkilder, og den har ikke en eneste indgang til analog lyd.

Med fem digitale indgange – to koaksiale, to optiske og en USB – kan man tilslutte pc´en, tv`et, et Apple TV eller spilkonsollen. Således at alle digitale lydkilder går gennem D100´s ottekanals 32-bit, 192kHz digitalkonverter. Som skal tackle højere opløsning end de allerfleste musikindspilninger er indspillet med.D100 skal ifølge McIntosh have en meget spændstig hovedtelefonudgang, velkommen info blandt kræsne musiklyttere, vil jeg tro.

Den slanke forforstærker er bare 98 mm høj og har en relativt enkel betjening og display, som viser indgang, samplefrekvens i kHz og bitdybde. Alt kan styres med en medfølgende fjernbetjening.Forstærkeren har et sæt balancerede og ubalancerede lydudgange til fast udgangspænding. For eksempel hvis man bruger D100 kun som DAC, tilsluttet en integreret forstærker eller forforstærker med analoge lydindgange. Samt et sæt balancerede og ubalancerede lydudgange til variabel udgangsspænding, således at man kan koble lyden direkte i en effektforstærker og bruge D100, som digital forstærker med DAC og volumenjustering tilgængelig.Prisen i USA er beregnet til 2.500 USD, omkring 20.000 kroner med dansk moms, regner vi med. D100 skal være til salg fra december/januar.

Les videre
Exit mobile version