TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Bang & Olufsen Beoconnect Core

Giver nyt liv til klassiske B&O-produkter ved hjælp af Wi-Fi og HDMI.

Af / 18/03/2024 - 14:00
Bang & Olufsen Beoconnect Core

Bang & Olufsen fokuserer meget på bæredygtighed for tiden, og der er masser af Beolab-højttalere derude, som nu kan få et nyt liv med den nye tilslutningsboks Beoconnect Core.

Det er kort fortalt en trådløs modtager med indbygget Wi-Fi og Bluetooth plus en lang række fysiske tilslutningsmuligheder som HDMI-indgang, optisk digital, USB, line-in – og sidst men ikke mindst Powerlink-udgange, som du kan forbinde direkte til dine aktive Bang & Olufsen-højttalere.

Beoconnect Core 0013

Beoconnect Core: Puster nyt liv i ældre B&O-højttalere

Bang & Olufsen-højttalere som Beolab 8000 er kendt for deres ikoniske og tidløse design. Ved hjælp af Beoconnect Core kan både disse (og en række andre ældre B&O-højttalere med Powerlink) revitaliseres og få en række moderne funktioner.

Beoconnect Core understøtter for eksempel Apple Airplay, Chromecast, Spotify Connect og Tidal Connect, så du i praksis kan gøre dine gamle B&O-højttalere “trådløse” – i hvert fald på modtagersiden, hvis du ser bort fra Powerlink-kablerne.

Annonce

Beoconnect Core har også USB og line-in til pladespiller, og som om det ikke var nok, kan den også kobles på B&O’s multirumssystem og styres via B&O-app’en.

HDMI-indgangen gør det også nemt at få lyden fra eARC-udgangen over på dit TV. Boksen understøtter dog ikke surround sound-formater som Dolby Atmos eller lignende – kun almindelig to-kanals stereolyd.

Beoconnect_Core_0004 Beoconnect_Core_0003
<
>
(Foto: Bang & Olufsen)

Beoconnect Core: Pris og tilgængelighed

Bang & Olufsen tager sig selvfølgelig lidt betalt for herligheden – 8.199 kroner – men hvis det giver dig mulighed for at beholde dine yndlingshøjttalere i mange år fremover, kan det være en god investering. Og helt sikkert billigere end et par nye Beolab 8 eller Beolab 18 stereohøjttalere.

Faktisk vil det ikke overraske os, hvis boksen bliver årsag til, at nogle ældre B&O-højttalere bliver endnu mere eftertragtede på brugtmarkedet …

Beoconnect Core 0012
(Foto: Bang & Olufsen)
(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD Tilbud - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Får længe ventet funktion

Opdateret version af unik konstruktion

High-end DAC med dedikeret hovedtelefonudgang

Kompromisløse tonearme

Hi-fi-messen voksede ud af sine rammer

En pladespiller som du aldrig har set før

Kom til hi-fi-messe i weekenden

Pladespiller til superfans

Spotify Pro - mere for Wall Street end for brugerne?

Rørforstærker til en millionærpris

Studielyd i et kompakt format

Nu kan du bestille denne