Search
Generic filters

Har Ring overvåget alle sine kunder?

Firmaet, som producerer intelligente overvågningsløsninger til private hjem, gav angiveligt medarbejdere fri adgang til kunders private optagelser.

Ring Electronics er endnu ikke slået igennem i stor stil i Danmark, men virksomheden er et kæmpe hit i USA, og blev sidste år købt af Amazon for 1 milliard amerikanske dollars, svarende til cirka 6,6 milliarder danske kroner.

Firmaet producerer overvågningsudstyr til private hjem – såsom Ring Video Doorbell 2, som vi testede sidste år – og deres produkter kan i Danmark bl.a. købes hos Elgiganten og Proshop.

Rings produkter – herunder førnævnte Video Doorbell 2 men også det Door View Cam, som firmaet netop har lanceret på CES – er alle udstyret med vidvinkel videokameraer samt mikrofon og højttaler, så brugeren ikke alene kan overvåge sit hjem og hoveddør via sin smartphone, men også kan tale med folk via overvågningskameraet. F.eks. et pakkebud, som ringer på, mens man ikke er hjemme.

Ring-medarbejdere kiggede med

Hvis kunden tegner en såkaldt Ring Protect Plan, gemmes overvågningsvideoer på Rings servere, hvorfra kunderne bl.a. kan dele videoer med venner, naboer eller politiet. Det kan være praktisk, hvis én beboers videokamera har fanget en mistænkelig person, der kigger lidt for nøje på husene på villavejen.

De førnævnte servere befinder sig hos Ring-ejeren Amazon, som med deres S3-platform er verdens største udbyder af serverplads i skyen, og det er herfra, at det, der ligner en gigantisk krænkelse af brugernes privatliv, angiveligt har fundet sted.

Ifølge The Intercept, som citerer privatlivsbloggen The Information, skulle Ring nemlig igennem længere tid have givet medarbejdere fra firmaets afdeling i Ukraine uhindret adgang til alle videoer fra alle Ring-kunder i hele verden! Videoerne var ukrypterede, og medarbejdere kunne browse mellem og se de enkelte videoer blot via et enkelt klik med musen.

På samme tid, skriver The Intercept, skulle udvalgte medarbejdere fra Ring sågar have haft uhindret realtidsadgang til livestreams fra kunders overvågningskameraer.

Kunstig intelligens på skolebænken

Årsagen til, at de ukrainske medarbejdere fik fri adgang til kundernes videoer, skulle ifølge The Intercept have været, at det var nødvendigt for at “træne” et stykke Ring-software ved navn “Neighbors”, som skal kunne holde høje med omgivelserne og via kunstig intelligens advare kameraets ejer om mistænkelig adfærd. Til det formål er det vigtigt, at programmet kan kende forskel på en kat og en indbrudstyv, så de ukrainske medarbejdere blev sat til at kigge på overvågningsvideoer i én uendelighed for så at markere og kategorisere f.eks. køretøjer, dyr og mennesker i optagelserne. Sådan skulle “Neighbors” lære at kende forskel på de forskellige objekter.

Rings software skulle undervises i at kende forskel på forskellige slags objekter. Foto: Ring

Og, skriver The Intercept, det er ikke kun videoer fra folks ringeklokker, som det ukrainske team har brugt til “undervisningen” af softwaren, men også indendørs-videoer fra brugernes private hjem.

I en udtalelse til The Intercept nægter Ring via talspersonen Yassi Shahmiri, at medarbejdere i Ukraine eller andre steder nogensinde skulle have haft adgang til private optagelser uden de pågældende brugeres eksplicitte tilladelse. Derudover afvises det, at nogen Ring-medarbejder på noget tidspunkt skulle have haft adgang til livestreams fra brugernes kameraer.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.

Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Endnu en svensk originalserie på vej fra streaming-giganten.
    SteelSeries Arctis 9 er et trådløst headset med surround-lyd, der duer til både PC og PlayStation.
    GoPro Hero9 Black har 5K-video og endnu bedre videostabilisering – og har endelig fået selfie-skærm.
    Et nærmere kig på den nye Xbox, både udenpå og indeni.
    Den 30. oktober er der premiere på 2. sæson af The Mandalorian på Disney+.
    Og priserne bliver relativt behagelige.
    Vidvinkelzoom og lysstærk 50 mm til Nikon Z.
    En mere kompakt og billigere model af Sony Xperia 1 II. Men med næsten alle de samme specifikationer.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Logitech StreamCam

    Vejl.pris 1599 kr Til hjemmearbejde og videodrømme

    AOC CQ27G2U

    Vejl.pris 2539 kr Buet gaming-skærm til flad pris

    Acer ConceptD 500

    Vejl.pris 23499 kr En stilfuld dag på kontoret

    Ring Indoor Cam

    Vejl.pris 499 kr Enkelt og billigt overvågningskamera kan ikke stå alene
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.