Hvis du var barn i 80’erne, kan du nok huske tv-serien Knight Rider med David Hasselhoff i hovedrollen som Michael Knight, der sammen med den intelligente bil KITT jagtede forbrydere og reddede verden igen og igen. KITT, som stod for Knight Industries Two Thousand, var en ægte kunstig intelligens, som meget hurtigt overtog rampelyset fra David Hasselhoff og reelt var seriens hovedperson. KITT kunne køre sig selv, kommunikerede og interagerede med mennesker, og så havde den intelligente computer et kæmpe ego og en meget følsom personlighed. Derudover kunne den afspille musik og video, og kunne sågar lade chaufføren, i David Hasselhoffs skikkelse, spille arkadespil, mens KITT stod for kørslen.
For os, som er vokset op med Knight Rider på skærmen en gang om ugen, uge efter uge, er KITT blevet en arketype på den intelligente bil: Den skal kunne tale med os, finde alskens information på et øjeblik, og så skal den i øvrigt kunne køre selv!
Lang vej før ægte intelligens
Virkeligheden er desværre ikke nået helt så langt, som skaberne af Knight Rider havde forestillet sig tilbage i 80’erne. For selv om teknologien helt afgjort er på vej hen imod den intelligente, selvkørende bil, hvilket søgemaskinegiganten Google senest har demonstreret med deres førerløse bil, som bl.a. navigerer ved hjælp af Google Street View, så varer det formentlig stadig en rum tid, før den slags teknologi bliver hverdagskost.
En del af de store bilproducenter har allerede udviklet systemer, som kan forbinde bilen til internettet, typisk via en smartphone, og på den måde give chaufføren adgang til diverse online-informationer undervejs. Herudover tilbyder systemerne mere intelligent navigation og adgang til mobiltelefonens musikbibliotek, og nogle systemer har også en ret omfattende stemmestyring, som i det mindste kan give dig illusionen af at tale med din bil. Selv om du næppe får lige så friske svar, som Michael Knight fik af KITT i kultserien fra 80’erne.
Men selv disse systemer, som nok kan kaldes smarte og internetforbundne, men selv ikke med god vilje kan betragtes som intelligente, er endnu ikke særlig udbredt. Især ikke i Europa.
Øh, det kender vi ikke
Det fik vi at føle, da vi henvendte os til tre forskellige bilproducenter for at prøve deres smarte systemer til bilen i praksis. Hverken store bilforhandlere eller producenternes egne presseafdelinger vidste umiddelbart, hvad vi snakkede om, når vi ringede for at høre, om vi kunne få lov til at afprøve det dér Ford SYNC eller Toyota Touch. Kun hos Audi var der hul igennem lige fra begyndelsen, og den tyske bilproducent er da også et af de firmaer, som har satset massivt på internet og multimedie i bilen, hvilket du formentlig kan se, når du læser artiklens afsnit om Audi MMI.
First mover
Denne artikel er ikke tænkt som en regulær test, men mere som en guide, der skal vise dig, kære læser, hvad der er tilgængeligt lige nu af løsninger, som kan gøre din bil næsten lige så smart som din mobiltelefon.
Der findes flere bilmærker og flere forbundne systemer derude, men de kan alle nogenlunde det samme som de tre, vi har prøvet. Ifølge vores kontaktpersoner hos Audi, Ford og Toyota går kunderne ikke ret meget op i smarte løsninger til bilen, og efterspørgslen er ikke særlig stor. Om det er, fordi forbrugerne venter på at kunne købe deres egen version af KITT, skal vi ikke kunne gisne om, men hvis du er frisk på at være “first mover”, så kan du her få overblikket over, hvad den smarte bil kan klare her og nu i 2012!
Audi Multi Media Interface
Prøvet i Audi A6 Avant forbundet med en Samsung Galaxy S III
9.999 kroner
Audi er nået langt med deres intelligente system, som efterhånden er integreret i temmelig mange af de Audi-biler, der kører rundt på vejene. Systemet hedder Audi MMI, og det ikke bare skaber forbindelse mellem din smartphone og bilen, på en måde kan man sige, at en Audi MMI er en mobiltelefon, for faktisk kan systemet klare sig helt uden din smartphone!
Direkte forbindelse
Og hvad skal det så betyde, tænker du sikkert? Jo, i modsætning til de andre systemer, vi testede i forbindelse med denne artikel, så har en bil med Audi MMI sin egen radiodel og antenne og er så at sige en smartphone på hjul. Hvis du har en smartphone med i lommen, så tilgår Audi MMI-systemet godt nok telefonen via Bluetooth, men det sker via den såkaldte SIM Access Profile Bluetooth-protokol (SAP), som vi også omtaler i afsnittet om Toyota Touch.
Denne måde at tilkoble telefonen til bilen på betyder, at bilen ikke bare virker som et håndfrit system, der spejler telefonens indhold på bilens interface. I stedet tilgår bilen operatørinformationer direkte fra SIM-kortet i din smartphone, der dermed bliver til en slags virtuelt SIM-kort, som bilen bruger til selv at koble sig på din operatørs netværk, og det gælder både stemme og data.
SAP kan også tilgå adresse- og telefonoplysninger fra SIM-kortet, mens protokollen til gengæld ikke kan læse oplysninger fra din smartphones egen hukommelse. Derfor bliver der parallelt med den direkte forbindelse til SIM-kortet opbygget en separat Bluetooth-forbindelse, som kan tilgå informationer gemt i telefonens hukommelse, såsom dine kontakter og dit musikbibliotek.
Mens din smartphone er forbundet til Audi MMI via SAP, er dens egen radiodel sat på standby, hvilket både kan ses som en fordel og en ulempe. I Audis øjne vejer fordelene – nemlig at telefonens batteri ikke bliver drænet for strøm, og at signalet bliver bedre, da bilens egen antenne er stærkere end den på din smartphone – tungere end ulemperne, der f.eks. er, at en SMS, som modtages, mens din smartphone er koblet op via SAP, fysisk gemmes i bilens system og ikke dukker op på din smartphone bagefter.
Kloner dit SIM-kort
Men som du kan læse i afsnittet om Toyota Touch, så er det langtfra alle mobiltelefoner, der understøtter SAP-protokollen. Faktisk er det primært en masse gamle Nokia-telefoner og blandt de nyeste smartphones stort set kun dem fra Samsung – herunder Galaxy S I-III og Galaxy Note. Men også iPhone-ejere kan investere i en Audi, kan vi berolige dig med, for Audi MMI understøtter også Multi-SIM, dvs. en klon af dit SIM-kort, som sidder i bilen.
Sådan kan du faktisk lade din smartphone blive hjemme eller slukke den, så længe du befinder dig i bilen, for du ringer stadig fra og modtager opkald på det samme nummer, og du kan stadig bruge Bluetooth-forbindelsen til at lade Audi MMI tilgå dine kontakter og din musik – selv om sidstnævnte selvfølgelig kræver, at du alligevel husker at tage din smartphone med i lommen …
SD eller dock for fuld adgang
Hvis du altså ikke bare tilslutter din iPhone eller iPod via bilens egen dock i midterkonsollen eller gemmer dine mediefiler på et eller to SD-kort, som der heldigvis er plads til ved siden af SIM-kortet på instrumentbrættet. For Audi MMI er ikke bedre stillet end andre systemer, hvis du vil tilgå dit musikbibliotek via Bluetooth. Så kan du kun tilgå hele molevitten alfabetisk, mens en docket iPhone eller et SD-kort med mediefiler giver dig adgang til både mapper og spillelister samt muligheden for at vælge musikken ud fra kunstner eller album.
Kan også vise film
Eller rettere: “… musikken og dine film” skulle der have stået, for Audi MMI kan såmænd også vise film på den store, flotte skærm, der troner dér over instrumentbrættet. Det kan systemet dog kun klare via SD-kort eller en docket iPod/iPhone og ikke via Bluetooth, og husk også, at det er dumt at se film, mens du kører. I hvert fald hvis du sidder bag rattet!
Men det er ikke pointen her. Det er i stedet det ord, vi ikke brugte foran “skærm”, nemlig ordet “touch”. For Audi har med vilje valgt al touch-teknologi fra, og i stedet styrer du hele molevitten ved hjælp af et drejehjul og nogle knapper placeret bag gearstangen på midterkonsollen. På en måde er dette valg helt Apple-agtigt, for Audi har simpelthen sagt nej til touch-skærme, fordi de bliver fedtede! Ja, det kan lyde hysterisk, og vi spørger os selv, om Audi aldrig har hørt om de dér små, blå klude, man bruger til at rengøre touch-skærmen på en smartphone eller et fladskærms-tv. Men i det mindste er der tale om et konsekvent valg, og vi må sige, at betjeningen af Audi MMI fungerer intuitivt og lynhurtigt via hjulet og knapperne på midterkonsollen.
Online
Og med Audi MMI får man den fulde pakke, skulle vi hilse og sige. Ud over telefon og medieafspiller (der som sagt også kan vise film og tilsyneladende æder de fleste formater), så byder Audi MMI på navigation med integreret Google Maps og optimerede trafikinformationer, som kommer i realtid i stedet for via det forældede TCM-system, der har for vane først at vise bilkøerne, når man sidder midt i dem!
Under punktet Info kan man tilgå en række forskellige online-informationer. Der er ikke just tale om et overflødighedshorn, men man kan da se den aktuelle vejrudsigt, nyheder fra udvalgte kilder og så rejseinfo med relevans for det sted, man aktuelt opholder sig. Desværre er der ingen deciderede apps, ej heller nogen browser, så den del af Audi MMI kunne godt trænge til en opdatering.
Et par rosende ord skal Audi til gengæld have for at have inkluderet muligheden for, at andre kan bruge Audi MMI som hotspot og dermed logge sig trådløst på internettet via den forbindelse, som bilen bruger – uanset om den er etableret via et ekstra SIM-kort i bilen eller fra din smartphone via Bluetooth. Det er smart.
Konklusion
Audi MMI er det mest omfattende og velfungerende intelligente system til bilen, vi har prøvet. Her er virkelig tænkt over tingene og også truffet et par valg, som ikke vil falde i god jord hos alle. Audi MMI har ingen touch-skærm, og man skal enten have et ekstra SIM-kort, en gammel mobiltelefon fra Nokia eller en Samsung Galaxy smartphone for at få det til at virke. Ordet apps har Audi heller ikke hørt om endnu, lader det til, så selv om Audi MMI er fedt, så trænger det til en opdatering.
Ford SYNC
Prøvet i Ford Focus forbundet med en iPhone 4 og en Samsung Galaxy S III
Fra 15.400 kroner
Ford hører til blandt pionererne, når det gælder intelligente systemer til bilen. Ford SYNC blev lanceret i USA helt tilbage i 2007, og det er udviklet i samarbejde med Microsoft og kører på software-gigantens operativsystem kaldet Windows Embedded Automotive. Den seneste version blev lanceret i 2011 og tilbyder adgang til en række understøttede apps via din smartphone – såsom Pandora og Twitter-programmet OpenBeak. Derudover består SYNC af en telefondel, som kobler op med din smartphone via Bluetooth, samt en medieafspiller, der ligeledes via Bluetooth kan spille musikken fra din mobiltelefons musikbibliotek via bilens højttalere og såmænd også kan klare en MP3-afspiller eller en stick tilsluttet via USB.
En rigtig smart feature, som vi ikke har set andre steder, er at SYNC kan læse modtagede SMS’er højt for dig. Desværre understøttes denne feature ikke af Apples iPhone, og selv når den virker (hvilket den gør med Samsung Galaxy S III), så lyder robotstemmen mere som en 80’er-films forestilling om, hvordan en maskine skal tale i fremtiden (tænk ikke Knight Rider, den stemme var snyd!), end noget, man kan bruge til noget seriøst.
Der er en helt ny version af Ford SYNC på vej, MyFord Touch, som kommer med 8 tommers touch-skærm, podcasts, RSS feeds og en masse andet, men det har reelt ikke fundet vej til Europa endnu.
Håbløs brugerflade
I stedet fik vi lov til at prøve en ældre udgave af Ford SYNC, som ved gud hverken havde touch-skærm eller andre moderne tiltag. I stedet måtte vi nøjes med at prøve telefondelen, SMS-højtlæsning og medieafspilleren, og selv om det hele egentlig fungerede fint, så var det tydeligt, at Ford ikke har tænkt nær så grundigt over brugervenlighed som f.eks. Audi.
Der er utrolig mange knapper i midterkonsollen, hvoraf flere fører det samme sted hen, når man navigerer rundt i systemet. Generelt er det ikke særlig intuitivt, og vi havde tit svært ved at gennemskue, hvordan man skulle aktivere en bestemt funktion. Vælger man f.eks. medieafspilleren, så forventer man jo at høre musik fra sin smartphone. Især når den allerede er sluttet til via Bluetooth. Men i stedet sker der ingen verdens ting, og man tror, der er gået noget galt. Lige indtil man finder ud af, at man skal klikke flere gange på AUX-knappen, indtil man når frem til den korrekte musikkilde. Klodset!
Finder man så den rigtige kilde – i vores tilfælde BT Audio – så kan man KUN afspille numrene i alfabetisk rækkefølge. Bluetooth understøtter ikke andet. De to andre systemer, vi prøvede, lod os i det mindste springe frem og tilbage mellem numrene, men ikke engang dét kan lade sig gøre med Ford SYNC.
Konklusion
Vi ville gerne have skrevet, at alting sikkert ville have været meget bedre, hvis bare vores testbil havde haft MyFord Touch installeret, men omtalen af dette system i de amerikanske medier tyder på, at efterfølgeren til Ford SYNC har haft og stadig har en masse børnesygdomme, som får systemet til at crashe, giver problemer med synkronisering og gør, at det ikke reagerer på tryk på touch-skærmen. Her er Ford SYNC en hel del mere pålideligt. Det hele virker efter hensigten. Problemet er bare, at brugerfladen er håbløst gammeldags og kompliceret, så hvis Ford på et tidspunkt har haft et forspring, hvad angår intelligente systemer til bilen, så har de simpelthen sat det over styr!
Toyota Touch
Prøvet i Toyota Prius forbundet med en iPhone 4
5.995 kroner
Toyota præsenterede Touch i Europa i begyndelsen af 2011. Det findes i forskellige udformninger (Touch, Touch & Go, Touch & Go Plus), men grundlæggende er systemets funktion at forbinde din smartphone med bilens multimediesystem. Selve forbindelsen sker via Bluetooth, og så bliver en del af din smartphones muligheder tilgængelige via bilens kontrolpanel.
En barberet version
Vi prøvede den mest simple version af Toyota Touch uden navigation. En ret stor del af de intelligente funktioner er knyttet til navigationsdelen – såsom korttjenesten Google Maps, restaurant-reservationer via app’en OpenTable, vejrudsigt, nyheder og benzinpriser – så vi var kede af ikke at kunne finde en bil med det komplette system tilgængeligt, men som nævnt andetsteds i denne artikel er det netop et meget godt billede af, hvor langt vi er nået med smarte biler i Europa – nemlig nærmest ingen steder!
Tilbage i vores prøvebil var der to hovedfunktioner. Den ene var bilens medieafspiller, som fik adgang til iTunes-biblioteket på den medbragte iPhone, og den anden var selve telefondelen, som så at sige spejler telefonen og lader dig foretage telefonopkald direkte via Touchs touch-panel.
Understøtter alle smartphones
Som den eneste af de tre biler, vi fik prøvet, havde vores Toyota Prius nemlig en rigtig touch-skærm installeret i instrumentbrættet, og herfra kunne vi bruge telefonen, fuldstændig som havde vi siddet med vores iPhone i hånden. Der var altså både adgang til telefonens kontakter, de seneste opkald og mistede opkald, og Touch-skærmbilledet viste sågar telefonens signalstyrke og batteri.
Din smartphones telefondel bliver altså spejlet og er fuldt funktionsdygtig og tilgængelig via bilens touch-skærm, og i øvrigt også via stemmestyring. Selv med en iPhone, hvilket vil sige, at Toyota får telefondelen af Touch til at virke uden at bruge Bluetooth-protokollen SIM Access Profile (SAP), der er den standard, som en lang række især tyske bilproducenter – f.eks. Audi, BMW, Mercedes, Opel, Porsche og Volkswagen – bruger til at lade bilen anvende mobilens funktioner via Bluetooth.
Det er en klar fordel, da kun de færreste smartphones reelt understøtter denne teknologi. Primært er det telefoner fra Samsung og Nokia, der understøtter SAP – herunder Samsung Galaxy S I-III, Galaxy Note og stort set samtlige ældre telefoner fra Nokia – mens hverken Android, iOS eller Windows Phone 7 og 8 operativsystemerne, som bliver anvendt i langt de fleste smartphones på markedet, i deres uændrede form understøtter SAP.
Toyota anvender i stedet en protokol ved navn Hands-Free Profile (HFP), som understøttes af langt de fleste telefoner og også finder anvendelse i de separate håndfri Bluetooth-højttalere, du kan købe i butikkerne til at forbinde til din mobiltelefon.
Hvilke fordele der dog alligevel er ved SAP, kan du læse i afsnittet om Audi.
Begrænset adgang
Men hvor Toyota Touch altså giver dig fuld adgang til din telefon via touch-panelet i instrumentbrættet, så understøttes fuld adgang til dit musikbibliotek ikke via Bluetooth. Derfor kan medieafspilleren nok spille dine sange på bilens anlæg via mobilen, men alle dine mapper og spillelister kan du godt glemme. Via bilens touch-panel kan du kun vælge at spille sangene fra A til Z i alfabetisk rækkefølge – og her mener vi samtlige sange i dit musikbibliotek – eller random, mens det er umuligt at vælge eksempelvis kunstner, album eller genre.
Så medmindre du har lyst til at lytte til alle dine sange i enten alfabetisk eller tilfældig rækkefølge, bliver du alligevel nødt til at sidde med din smartphone i hånden og vælge musik via dens touch-skærm. Det var jo ikke lige meningen med sådan et intelligent system til bilen, men længere er teknologien altså ikke kommet. Der er ingen af de biler, vi prøvede, som kan tilgå dit musikbibliotek på mobilen på anden måde, hvis det skal ske via Bluetooth.
Konklusion
Toyota Touch var det mest simple system, vi prøvede, men som nævnt var det heller ikke muligt for os at prøve hele pakken. Toyota Touch & Go Plus med navigationsdelen inklusive apps forekommer absolut at være på højde med de systemer, vi har prøvet, men det baserer vi beklageligvis på beskrivelsen og ikke på egne erfaringer. Til gengæld skal Toyota have ros for intuitiv betjening og for touch-skærmen, der bare føles mere naturlig at betjene i disse tider, hvor vi er blevet vant til tablets og smartphones i store mængder.
