Kodak trækker sig fra forbrugermarkedet

Kodak-kameraer finder man snart kun på brugt-markedet, og Kodak film er det snart slut med. Nu melder Kodak, at de helt trækker sig fra forbrugermarkedet.

Selskabet, som længe har været i stormvejr på grund af finansielle vanskeligheder, skærer i omkostningerne og sælger ud af alt af værdi for at have et håb om at overleve.

Kodaks mange patenter er flere hundrede millioner værd, og både Apple og Google er blandt dem, der har vist stor interesse for dele af patentporteføljen. Et salg vil bringe meget tiltrængt kapital til det hårdt prøvede fotoselskab.

Kameradivisionen ligger brak, og der kommer ikke nye kameraer fra Kodak lige med det samme, og rettighederne til Kodak-navnet til brug på kameraer er sat til salg. Så får vi se om nogen lykkes bedre end Kodak gjorde i kameraindustriens digitale tidsalder.

Filmdivisionen er stærkt amputeret, og de fleste af Kodaks emulsionsfilm er allerede ude af produktion.I februar 2012 sagde Kodak, at de i stedet ville satse på fotokiosker af den type, man finder i fotobutikker og indkøbscentre, hvor man kan stikke hukommelseskortet ind og udskrive papirkopier.

Kodak sælger sig ud af forbrugermarkedet, herunder printkioskerne, kort sagt alt, som er rettet mod forbrugermarkedet og satser i stedet på prof-markedet og printer/scannerløsninger.

De vil dog stadig fastholde udviklingen af fotoprintere til forbrugermarkedet og film til filmindustrien og industrifotografering.

Les videre
Exit mobile version