Se trailer – Kodenavn: Annika

Nu er traileren til den nye svensk-finske krimi-serie kommet.

Kodenavn Annika sesong 1 16 1 scaled 1

Kodenavn: Annika, sæson 1 (Foto: SkyShowtime)

SkyShowtime lancerer nu sin første nordiske originalserie.

Kodenavn: Annika er en finsk-svensk nordic noir krimi-serie.

Læs også Nyhed: Poker Face – SkyShowtime byder på massiv serielancering Det vælter ind med nye film og TV-serier på SkyShowtime.

Historien handler om den finske svindelefterforsker Emma, ​​der går undercover for at infiltrere et kunstauktionshus i Stockholm, og undersøge firmaets forbindelse til en berygtet hvidvasker, kendt som Blanko.

For at forklæde sig effektivt vælger Emma en dækidentitet som den temperamentsfulde socialite Annika Stormare, der lever for vilde fester, stoffer og alkohol; og som er den totale modsætning til den rolige og beherskede Emma.

Nu er den første trailer landet:

 

Under denne vilde facade begynder døre at åbne sig til en skjult verden af ​​kunstsvindel på højt niveau. At blive “Annika” betyder dog, at Emma må konfrontere minder fra fortiden, som hun har forsøgt at glemme.

Emma er under oplæring som undercover-agent, da hun bliver sendt på missionen i Stockholm. Da svindelefterforskningen fører Emma dybere ind i underverdenen, begynder grænserne mellem hende og Annika at udviskes.

Kodenavn: Annika, 1. sæson (Foto: SkyShowtime)

Den seks-episoders krimidramaserie er skabt af Mia Ylönen og Aleksi Bardy, og tager os med ind i kunstsvindelens skjulte verden, mens den  udforsker dét at have en dobbelt identitet.

I hovedrollen finder vi Sannah Nedergård (Den svovlgule himmel) som den finske kunstsvindel-efterforsker af Emma/Annika.

Dette bliver Nedergårds første hovedrolle i en dramaserie.

Kodenavn: Annika, 1. sæson (Foto: SkyShowtime)

I pressemeddelelsen udtaler en entusiastisk Nedergård:

Optagelserne til denne serie er det mest intensive arbejde, jeg nogensinde har været med til, men jeg har aldrig haft det sjovere. At spille rollen som Emma og Annika ville aldrig have været muligt uden ekspertisen og dedikationen fra hver eneste person i vores team. Dette er en serie lavet med passion.”

I andre hovedroller ser vi Ardalan Esmaili (Snabba Cash) som Rasmus Ståhlgren, Eva Melander som Rina Olander og Helena Bergström (Englegård) som Agatha Torstensson; foruden Pekka Strang, Clarisse Lhoni-Botte og Charles Martins (Emily in Paris).

Læs også Nyhed: Nordiske serier får nyt liv hos SkyShowtime Beforeigners, Lust og Kamikaze genopstår hos SkyShowtime.

Kodenavn: Annika er instrueret af den finske instruktør AJ Annila (Peacemaker).

Serieskaber Mia Ylönen siger:

Vi interviewede svindel-eksperter og en tidligere undercover-agent, for at forankre historien i den virkelige verden af afslørede identiteter og kunstsvindel, og vi skabte en hovedperson, der er helt uvidende om sin mørke side. Emma kaster sig hovedkulds ind i undercover-arbejdet og bliver øjeblikkeligt grebet af det – uden at indse, at hendes skjulte identitet med tiden vil afsløre hendes dybeste og mørkeste hemmeligheder.”

Kodenavn: Annika får streamingpremiere den 30. september.

Læs også Nyhed: Officielt: Yellowstone stopper! Paramount bekræfter nu at Yellowstone-serien afsluttes.
Læs videre
Exit mobile version