TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

NYHED

Den sejeste musik-server

Federe bliver det ikke, men gæt, hvad Aurender A30 koster …

Af / 25/04/2019 - 12:10
Den sejeste musik-server

Før du skiller dig af med alle CD’erne, kan det være en god idé at tage vare på indholdet. Ikke selve diskene, men musikken. Det er her, musik-serveren kommer ind i billedet.

Den enkleste form for musik-server er en computer med software, der ripper CD’erne og deler musikken på hjemmenetværket. I den anden ende af skalaen finder vi Aurender A30.

Læs også: 5 netværksforstærkere med streaming

Streaming

Det er en virkelig sej musik-server, der ripper musikken fra CD’er og afspiller den, som om den var en CD-afspiller. Bagefter kan du sælge/gemme/smide dine CD’er ud (stryg det, der ikke passer) og stadig have adgang til din musik.

Serveren har hele 10 terabyte harddisk-kapacitet og en 480 gigabyte SSD som buffer, så du slipper for at vente på lyd, når du trykker på play.

Annonce

Men Aurender A30 er også en forforstærker, en digitalkonverter og en trådløs musik-streamer.

Den har fire digitale indgange og variabel eller fast udgang til forstærker, og den understøtter MQA, DSD, Tidal, Spotify Connect og Qobuz – og så har den AirPlay.

Læs også: 5 forstærkere med streaming

a2 1
(Foto: Aurender)

Metadata

En stor 8,8 tommers skærm dækker en betragtelig del af fronten. Den viser, hvad du spiller, valgt kilde og indhold. Skærmen har en opløsning på 1920 x 480 punkter.

Når serveren ripper CD’er, finder den alt, hvad der hedder metadata, så man kan se albumcovers og anden info på den store farveskærm.

Man kan også selv redigere metadata. Serveren kan gemme musikken i FLAC-, WAV- eller AIFF-format.

Ifølge pressemeddelelsen har den desuden en indbygget UPS, der passer på elektronikken ved strømafbrydelser, så din musik er sikker, selv om der er knas på strømnettet.

Aurender A30 kommer til salg i løbet af foråret. Og prisen? Den bliver såmænd en bagatel af 150.000 kroner.

a3
(Foto: Aurender)

Specifikationer:

  • 2 x dual mono AKM AK4497 768 KHz/32 bit D/A-konverter
  • Strømforsyning med 5 ringkernetransformatorer: server, digital lyddel, kontrol, D/A
  • MQA-kompatibel
  • Tidal-, Spotify Connect- og Qobuz-integration
  • AirPlay
  • Bit og sampling: 32 bit/384 kHz, 1 bit/2,8 MHz, 1 bit/5,6 MHz
  • Formater: DSD (DSF, DFF), WAV, FLAC, AIFF, ALAC, APE, MP4 m.fl.
  • PCM op til 786 kHz/32 bit, DSD 256 DoP, Native DSD op til 512
  • Udgangsniveau: 2 Vrms (RCA), 4 Vrms (XLR)
  • THD (1 KHz 2,5 Vrms XLR): 0,00013 %
  • Dynamikområde: 121 dB
  • Stereoseparation: 135 dB
  • Digitale udgange: USB Audio Class 2.0
  • Indgange: Optisk, Ethernet, 2 x USB
  • Mål: 43 x 14,1 x 35,5 cm
  • Vægt: 17 kg (netto)
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Prisvenlig hovedtelefonforstærker med DAC

Her får du lyd fra Bang & Olufsen

Burmester fås nu i alle Mercedes-Benz modeller

Forbedret Powenode med mere effekt og ny teknologi

Audi går i Dolby-mode - endelig!

Budgetvenlig streamingforstærker

Volvo EX90 og Polestar 3 opgraderes med studielyd

Android-musikafspiller med store ambitioner

B&O-pladespiller fra 1985 i luksussystem

Stereoanlæg som alternativ til soundbar?

Ny norsk high-end

Mesterklasse fra NAD med næste generations forstærkere