Messen i Las Vegas bød som sædvanlig på en skønsom blanding af reel innovation og teknologisk overmod. Vi samler op på de skæveste og vigtigste tendenser fra Nevadaørkenen, hvor robotterne nu både danser og laver cocktails, mens din PC forvandles til en supercomputer.
Hvad der sker i Vegas, bliver i Vegas. Men ikke, når det gælder forbrugerelektronik. Så bliver det spredt ud over hele kloden i løbet af de kommende måneder. Vi har trasket messegulvene tynde i de ggantiske haller for at finde hoved og hale i de tusindvis af nyheder, der er på vej hertil fra Syndens By.
Og hvis nogen skulle være i tvivl: Kunstig intelligens er ikke længere bare et buzzword; det er den lim, der forsøger at holde det hele sammen. Men der var heldigvis også plads til mere håndgribelig hardware.
Robotterne kommer – og de vil danse
Hvis man gik og frygtede en robot-apokalypse a la Terminator, kunne man ved selvsyn konstatere, at den i det mindste bliver underholdende. CES flød over af robotter i alle afskygninger.
Vi så robotter, der ikke bestilte andet end at danse. Mere praktisk anvendelige var de huslige hjælpere, der nu både kan lave mad og agere fotografer ved familiefesten. Om man har lyst til at overlade hverken krydringen af frikadellerne eller forevigelsen af brylluppet til en maskine, er en smagssag. Men teknologien er fascinerende, og sensorerne er blevet så præcise, at vi ikke en eneste gang blev løbet over ende af en robot.
Bioniske ben til folket
En af de oplevelser, der bogstaveligt talt løftede stemningen, var mødet med Hypershell. Vi fik lejlighed til at spænde deres exoskelet-ben på, og det er en besynderlig fornemmelse.
Tingesten, der mest af alt ligner noget fra en science fiction-film, spændes uden på bukserne, og motorerne hjælper til, når man går eller løber. Det er den slags gadgets, der balancerer på knivsæggen mellem genialt hjælpemiddel til vandrere og ren drengerøvs-lir. Men når først motorerne griber fat, og man flyver op ad en trappe, glemmer man hurtigt, hvor fuldkommen tåbeligt, det må se ud. Vi vender tilbage med en test.
Superkraft på skrivebordet
Hvis du ønsker det (og din bankrådgiver er enig), kan du få en ægte supercomputer på skrivebordet – i madkassestørrelse. På CES så vi AI-supercomputere til skrivebordet. Det handler om lokal processorkraft, så du kan køre din egen chatbot eller billedgenerator uden at dele data med skyen.
Vil eje hele det smarte hjem
Endelig var der en tydelig tendens inden for det smarte hjem. Hvor markedet tidligere var præget af specialister – én lavede den bedste smarte lås, en anden den bedste pære – ser vi nu, at producenterne breder sig ud over hele paletten.
Firmaer, der før leverede en enkelt type produkt, vil nu eje hele dit hjem. Det er ikke længere nok at levere overvågningskameraet; nu skal samme app også styre lyset, termostaten, kaffemaskinen og robotstøvsugeren. Det er kampen om økosystemet, der lover forbrugeren nem intagration i én samlet app – men samtidig prøver på at holde alle konkurrenterne ude. Mest ekstemt så vi det hos Dreame, der ikke blot vil lave strøvsugere, men nu kan levere alt til hjemme. Men mange andre producenter er på samme spor. Heruder Philips Hue, TP-Link og Govee.
CES er slut for denne gang. Fødderne er ømme, men optimismen på teknologiens vegne er intakt.
Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

























