TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Nyhed

Canons nye professionelle kamera afsløret

Lancerer også objektiverne RF 100 mm f/2.8L, RF 400 mm f/2.8L og RF 600 mm f/4L.

Af / 14/04/2021 - 14:33
Canons nye professionelle kamera afsløret

De gjorde det selv, med en pressemeddelelse og det hele. Men først fortalte Canon os på forhånd om det kommende EOS R3 – et helt nyt professionelt spejlløst full-frame-kamera, hvor de fleste specifikationer endnu er ukendte.

Det er, fordi kameraet stadig er under udvikling. Vi ved ikke engang med sikkerhed, hvornår det kommer, men noget ved vi dog.

Canon EOS R3 er det naturlige næste trin i Canons EOS R-serie – et toptrimmet professionelt kamera til sport og dyreliv, og med op til 30 fps er det hurtigere end Canons professionelle spejlreflekskamera EOS-1D X Mark III.

EOS3 scaled 1

Vi havde regnet med, at det ville hedde EOS R1, men Canon har valgt at tage tretallet frem igen, for det nye R3 har en ting tilfælles med det gamle, analoge EOS 3 fra 1998, nemlig øjenstyring af fokuspunkter.

Annonce

Sensorer i søgeren registrerer, hvor øjet bevæger sig hen på billedfladen, og flytter fokuspunkterne i herefter. Dermed behøver man ikke altid at bruge joystick-knappen eller touch-skærmen for at flytte fokus derhen, hvor man vil.

Vi må så håbe, at Canon har fået den øjenstyrede fokus til at fungere bedre end på EOS 3, hvor den missede lige så ofte, som den ramte plet.

EOS R3 Front forDAonly 450

EOS R3 får Canons Dual Pixel-autofokus i en endnu sejere version, og kameraets ydelse og byggekvalitet bliver næppe dårligere, end vi er vant til på Canons professionelle kameraer. Sandsynligvis vil EOS R3 sætte standarden for Canon-kvalitet, og man kan kun spekulere på, hvad Canon planlægger for et eventuelt EOS R1.

Indtil videre ved vi i hvert fald dette:

  • Stablet full-frame BSI CMOS-billedsensor
  • DIGIC X-billedprocessor
  • 30 fps med AF/AE-sporing
  • Dual Pixel CMOS AF
  • Øjen-, hoved- og kropsgenkendelse
  • Øjenstyret autofokus
  • 1D-seriens vejrbestandighed
  • Understøttelse af Canons smartphone-app til filoverførsel, Mobile File Transfer
  • To nye professionelle teleobjektiver

RF 400mm F2.8L IS USM Front Slant with short hood

To nye professionelle objektiver

Så ved vi til gengæld meget mere om de tre nye RF-objektiver til EOS R-serien: RF 100 mm f/2.8L Makro IS USM, RF 400 mm f/2.8L IS USM og RF 600 mm f/4L IS USM.

To af dem er i hvert fald lavet specielt til EOS R3. RF 400 mm f/2.8L IS USM (herover) og RF 600 mm f/4L IS USM (herunder) er rendyrkede teleobjektiver til professionel brug, hvad enten det er vilde dyr eller sport, og lavet efter de samme standarder som Canons EF-objektiver med L i navnet til spejlreflekserne.

RF 600mm F4L IS USM Front Slant with hood

RF 400 mm f/2.8L er en lysstærk og relativt kompakt tele med 5,5 trins billedstabilisering og 17 linse-elementer i 13 grupper, med et Super UD-element og fluorit-elementer. Her har Canon brugt Air Sphere- og Super Spectra-belægninger, som vi også finder i 600 mm f/4L, ligeledes med billedstabilisering.

De er selvfølgelig vejrbestandige.

RF 400mm F2.8L IS USM Sealing1

Billedgalleri fra RF 400 mm f/2.8L IS USM:

De to teleobjektiver bliver tilgængelige i løbet af juli. RF 400 mm f/2.8L IS USM vil koste 105.000 kroner, mens RF 600 mm f/4L koster 112.000 kroner.

Billedgalleri fra RF 600 mm f/4L IS USM:

Canon RF 100 mm f/2.8L Macro IS USM

Det kommende makro-objektiv til R-serien, RF 100 mm f/2.8L Macro IS USM, er langt mere unikt, end navnet antyder.

Ikke alene er det et ekstremt makro-objektiv med hele 1,4x forstørrelse og en nærgrænse på 26 cm, hvilket er ret vildt for en 100 mm, selv en makro. Det har også en speciel defokuserings-funktion, eller rettere en ring på objektivet, der forskyder linserne for at skabe sfærisk aberration.

På denne måde kan fotografen styre baggrunds-uskarpheden trinløst ved at dreje ringen.

Makro-objektivet har også billedstabilisering op til fem trin, som bliver til otte, når det monteres på et EOS R5 eller R6.

Canon RF 100 mm f/2.8L Macro IS USM bliver også tilgængeligt i løbet af juli til en pris af 12.700 kroner.

RF100mm macro Ambient 21 scaled 1

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Flagskibet bliver endnu bedre

Pak fotoudstyret sikkert i sommer

Lille, let og opdateret

Kraftig opgradering af Fujifilms mest sexy kamera

Strømlinet professionel video

Måske den sjoveste fotonyhed i lang tid

Luftfoto med 100 megapixel

To nye fuldformatkameraer og en lysstærk zoom

Lysstærk telezoom til Sony fuldformat

Nyt design og bedre funktionalitet

Fujifilm om GFX100RF og kommende kameraer

Nikons billigste fuldformatkamera er endelig opdateret