TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Polestar fokuserer på luksus

Polestar 3 bliver som en sporty Volvo, men ikke med tre sæderækker.

Skrevet af / 19/09/2021 - 16:05
Polestar fokuserer på luksus

Ingen har set bilen endnu, men amerikanske Car & Driver har talt med Polestar-chef Thomas Ingenlath, som kan fortælle noget, vi allerede ved, og noget, som vi ikke vidste om den kommende SUV Polestar 3.

Den skal bygges side om side med næste generation af Volvo XC90 i South Carolina, men kun til det amerikanske marked. De biler, der kommer til Norden, skal bygges hos Polestar i Kina.

Polestars Thomas Ingenlath.

Car & Driver talte med Ingenlath under IAA Mobility-messen i München for nylig, hvor han kunne afsløre, at Polestar 3 ikke bliver en syvsæder, som mange nok troede.

“Jeg har intet imod tre sæderækker som sådan. Men i det øjeblik vi havde gjort det, havde I spurgt, hvad der adskilte den fra XC90,” siger han. “Med to rækker kan vi give bilen en mere aerodynamisk taglinje, ligesom det giver os bedre mulighed for at udnytte arealet mellem første og anden sæderække, hvilket virkelig vil give anden række en følelse af luksus.”

Profilen på Polestar 3 ser unægtelig sporty ud.

Bilen vil blive tilgængelig med både baghjulstræk og firehjulstræk, altså med én eller to motorer. De fleste markeder efterspørger og klarer sig fint med tohjulstræk, men som Ingenlath også sagde:

“Jeg ser det som en god kombination. Når alt kommer til alt, giver to motorer mere kraft og acceleration, men der er mange, som ikke har brug for det, og mange, der ikke har brug for firehjulstræk. I Norge og Østrig vil vi altid sælge flere biler med firehjulstræk, men i USA og Kina er folk tilfredse med én motor.”

Læs også Fransk udfordrer til Volkswagen ID.3 Rummelig, rap og med god rækkevidde.

Ingenlath antyder, at Polestar 3 kan løfte et produktionsvolumen på over 100.000 biler og endnu mere, når og hvis Precept-konceptet – en coupélignende firedørs sedan, som Polestar har planer om at lancere – kommer.

Annonce

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.
Subscribe
Notify of

0 Kommentarer
oldest
newest most voted
Inline Feedbacks
View all comments

Nissan vil skabe en elektrisk GT-R

Hvad skete der med elbilrevolutionen?

Endelig: Håndfri kørsel i Europa

750 km rækkevidde og indbygget ChatGPT

Nissan trimmer Ariya

Tesla Cybertruck til tjeneste!

Fra droner til el-cykler

Polestars hurtigste bil er en drøm på langtur

Tesla-batterier: - Nedbrydes næsten ikke

Ammoniakmotor truer elbiler

Fisker er tæt på afgrunden

Firkantet charme fra Fiat

Scroll to Top