Vi skrev for nylig om den anderledes danske højttaler Jern 14. Det, der adskiller den fra den i øvrigt frodigt voksende skov af danske højttalere, er kabinetmaterialet. Jern 14 er nemlig lavet i støbejern – og tallet 14 er vægten, målt i kilo.
At banke et kabinet sammen i MDF-plade kan enhver klare, men at fremstille jernhøjttalere er noget, som de færreste har ressourcer til. Og hvordan får man i det hele taget ideen? For at finde ud af det tog vi turen til Aars i Nordjylland, hvor firmaet bag Jern har til huse.
Har støbt jern i 42 år
På adressen, der ligger blandt marker og landbrug, leder man forgæves efter et skilt med navnet Jern. Man finder derimod virksomheden Dansk Skalform, der fylder en række industribygninger.
Dansk Skalform er et familieejet jernstøberi, der siden 1975 har fremstillet støbte komponenter til alle slags maskiner. Men bilindustrien fylder godt op på referencelisten, der bl.a. tæller Audi, BMW, McLaren, Porsche og Rolls-Royce. Når der skal laves virkelig solide motordele til racerbiler eller skibe, går turen derfor via Nordjylland.
Som krydderier på en hylde
Den jerntype, der bruges i højttalerne, kaldes gråjern, og den er kendetegnet ved være sej, tung og resonansdød. Det er samme legering, som blev brugt til at støbe kanoner i sejlskibenes storhedstid. Så opfindelsen er langtfra ny.
Jernets egenskaber afgøres af de stoffer, der indgår i legeringen. I støberihallen finder man beholdere med kobber, zink, mangan og molybdæn side om side – som krydderier på køkkenhylden. Ved at tilsætte nøjagtige mængder til opskriften kan man opnå de egenskaber, der er brug for. Ligesom en madopskrift – ud over at suppen her er 1.450 grader varm!
Robotter overalt
Virksomheden har 70 ansatte samt en hel del robotter, der udfører det kedelige rutinearbejde hurtigt og præcist.
“Vi fik besøg af nogle fine folk, der ville hjælpe os med at modernisere fabrikken med robotter. De blev ret overraskede, da de kom ind ad døren. For de havde aldrig set så mange robotter på ét sted,” siger Søren Dissing, der sammen med sin bror, Peter Dissing, leder Skalform i dag.
Hobby blev nyt firma
Men hvordan tager man springet fra motordele i racerbiler til højttalerproduktion? På det punkt adskiller historien sig ikke fra flertallet af hi-fi startups. Søren Dissing har en mangeårig interesse for lyd og havde længe tumlet med en idé om at bruge teknikkerne fra jernindustrien til højttalere.
Undervejs i processen fik Søren Dissing kontakt med lydingeniør Ole Lund Christensen, der har konstrueret højttalere til både professionel brug og hjemme-hi-fi i årtier. Projektet var så interessant, at Ole rykkede teltpælene op og udskiftede København med Aars som direktør for det nystiftede højttalerfirma Jern.
“Ja, det lyder jo vældig fint med direktør. Men der er altså kun én medarbejder endnu,” siger Ole Lund Christensen. Produktionen af Jern er i gang, og højttalerne eksporteres til flere lande, men styktallene er endnu små.
Jerns første produkt er kompakthøjttaleren Jern 14, som vi testede for nylig. En lille (3,7 liter), men tung sag. Tallet 14 er vægten i kilo. Højttaleren har fået sin form efter, hvad der giver den mest jævne frekvensgang, og samtidig er den fuldkommen uden parallelle vægge for at undgå stående bølger. Som en ekstra finesse er indersiden brudt op i et mønster af små “bobler”, der igen tjener til at modvirke stående bølger i kabinettet.
Når først støbeformen er designet i CAD-programmet, gør det i praksis ingen forskel, om højttaleren er kasseformet eller har en rund form med komplicerede detaljer både indeni og udenpå, som det er tilfældet her. Det flydende jern fylder hulrummet i formen ud lige let.
Subwoofer i støbeskeen
Jern 14’s svage punkt er bassen. Den lillebitte højttaler ruller af under 120 Hz, så hjælp i bunden er nødvendigt. Indtil videre sker det via et samarbejde med subwoofer-eksperten REL, men Jern har – bogstavelig talt – en basløsning i støbeskeen.
Under rundvisningen så vi arbejdstegningerne til en kuglerund subwoofer med en 10 tommers Scan-Speak bas-enhed. Kabinettet får integreret stander til Jern 14, så man ender med at have et trevejssystem. Hvad basmodulet skal hedde, er ikke afgjort endnu. Men hvis den også skal navngives efter vægten, bliver det sikkert Jern 50 eller Jern 80!
