Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

27GN950: Lynhurtig gaming-skærm fra LG

LG’s nye 4K-skærm lover overlegen farvegengivelse, NVIDIA G-SYNC og responstid ned til 1 millisekund!

Skrevet af / 21/07/2020 - 15:57
27GN950: Lynhurtig gaming-skærm fra LG

LG har tilsyneladende sat barren højt med sin nye UltraGear-skærm 27GN950. Den nye gaming-skærm blev vist for første gang under CES-messen i Las Vegas tilbage i januar og løb dengang med innovationsprisen CES 2020 Innovation Award. Den har også modtaget en Red Dot Design Award for godt design.

Med 4K/144 Hz, NVIDIA G-Sync og understøttelse af HDR lover den nye LG-skærm heftige spiloplevelser, men den vil også være velegnet til videoproduktion, takket være understøttelse af bl.a. 10-bit farvedybde og kalibreringsmuligheder.

LG UltraGear 27GN950. (Foto: LG)

Lynhurtig responstid

LG hævder, at 27GN950 er verdens første PC-skærm med 4K-opløsning og lynhurtig responstid på 1 millisekund. Det er godt nok målt fra grå til grå pixel (GTG), hvilket er en noget fiksere måling end sort til hvid, men lige så hurtig!

Den 27 tommers store 4K-skærm bruger et billedpanel af typen IPS og kan gengive 98 procent af DCI-P3-farverummet. Den lave responstid kombineret med op til 144 Hz billedfrekvens gør, at LG 27GN950 kan servere en hurtig, glat og sømløs billedoplevelse.

LG 27GN950 er en NVIDIA G-SYNC®-kompatibel monitor, som eliminerer “skærmrivning” og minimerer hakken.

Den understøtter også VESA Display Stream Compression-teknologi (DSC), som gør, at den kan vise praktisk talt tabsfrit 4K-indhold (10-bit farver/144 Hz) via et enkelt DisplayPort-kabel.

LG 27GN950 understøtter også HDR (VESA DisplayHDR 600-certificeret) og kan kalibreres for bedst mulig farvegengivelse.

Sfærebelysning

LG 27GN950 har Sfærebelysning med farvelys på bagsiden. (Foto: LG)

27GN950 har også LG’s såkaldte Sfærebelysning: Det er en Ambilight-lignende funktion med lysdioder, som sidder på bagsiden af skærmen og bader omgivelserne i et stemningsfuldt lys, i takt med det der sker på skærmen.

Pris og tilgængelighed

LG 27GN950 får en vejledende pris på ca. 7.000 kroner og forventes til salg i løbet af august.

Tekniske specifikationer:

  • Paneltype: Nano IPS
  • Størrelse: 27 tommer
  • Opløsning: 4K UHD (3840 x 2160)
  • Lysstyrke: 400 nits
  • Color Gamut: DCI-P3 98 %
  • Color Bit: 1.07B
  • Opdateringsfrekvens: 144 Hz
  • Responstid: 1 ms GTG
  • HDR: VESA DisplayHDR™ 600
  • Adaptive Sync-teknologi: NVIDIA G-SYNC
  • Skærmpositionsjusteringer: Højde / Rotation / Hældning
  • Tilslutninger: HDMI x 2 / DP x 1 / USB 3.0 / H/P out (Maxx Audio)
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mange skærmfunktioner til få kroner

Logitech-sæt bygger bro mellem arbejde og privatliv

AI flytter ind i ThinkPad'en

Dell-bærbare med AI

HP-laptops er blevet smartere

Apple opgraderer Macbook Air

Glasklar PC-skærm med AI

Der er en ny AI i byen

Arbejdsro på kontoret

Verdens første stationære PC fundet i et gammelt hus

Farvel til iTunes på Windows

Asus med dobbelt-skærm er i Danmark

0
Lyd & Billede
Scroll to Top