Foto & Video Hjemmekino Hodetelefoner Høyttalere Hi-fi TV

Annoncørindhold: Logitech Ergo Lab

Gode råd til bedre ergonomi og en mere effektiv arbejdsdag

Vi bruger op til 40 timer om ugen ved skrivebordet. Det kan give problemer i form af en dårlig holdning, smerter og generelt dårlig trivsel. Med fem enkle trin kan man imidlertid både få det bedre, få bedre ergonomi og en mere effektiv arbejdsdag.

Skrevet af - Publiceret 25/01/2020 - 17:12
Logitech Ergo Lab

Trin 1: Mor havde ret – ret ryggen

Stolehøjden er vigtig for holdningen. Fødderne skal kunne nå gulvet, lårene skal være vandrette og knæene skal være bøjede i en ret vinkel, når du sidder ved skrivebordet. Det er også vigtigt, at der er god rygstøtte og at man ikke falder sammen eller ”flyder ned” ad stolen. Dette gælder i høj grad også for hjemmearbejde og ved videomøder, hvor man ikke selv aktivt skal bruge mus eller tastatur ret meget.

Trin 2: Hold øje med albuerne og slap af i skuldrene

Bordhøjden er ligeså vigtig som stolehøjden. Bordpladen bør være i niveau med armlænene på kontorstolen. Når man sidder ved skrivebordet, bør albuen være bøjet i en ret vinkel, når underarmene hviler på skrivebordet, og skuldrene skal være afslappede.

Trin 3: Hold en armslængde til skærmen

Når bord og stol er justeret i højden, så de passer, er tiden kommet til at give skærmen noget opmærksomhed. Afstanden mellem skærm og øjne bør være cirka en armslængde (med knyttet hånd). Skærmen bør også være placeret sådan, at skærmens øverste kant er i øjenhøjde for at undgå at overanstrenge og spænde i nakken. Hvis man arbejder (hjemmefra) på en bærbar computer, så er det en god idé at stille den på et stativ eller en stabel bøger, så skærmen kommer op i øjenhøjde. Det giver også den gevinst, at dem man holder videomøder med, ikke kigger en op i næsen. Arbejder man med to skærme, skal den primære skærm være placeret direkte foran ansigtet og den sekundære skærm skal stå lige ved siden af, så man undgår for mange hoveddrejninger og bøjninger i nakken.

Trin 4: Hav mus og tastatur tæt på

Musen og tastaturet skal være placeret på skrivebordet så tæt på, at man ikke behøver at strække sig for at nå dem. Hvis man bruger bogstavtasterne mere end det numeriske tastatur, så skal tastaturet være placeret så H-tasten er lige ud for midten af kroppen. Hvis man bruger et opdelt/”knækket” tastatur, så skal det placeres så tastaturet deles midt for kroppen og skærmen. Sørg for at håndleddene er strakte og fortsætter en lige linje fra underarmene.

Trin 5: Brug mus og tastatur fra ERGO-serien

Ergonomisk designede produkter, der er lavet med fokus på menneskekroppen, giver mere komfort, dæmper muskelspændinger og kan som bonus også give en større følelse af velvære på jobbet. Det giver mere overskud og energi til både at arbejde bedre, men også til at nyde livet udenfor kontortiden. Mus og tastaturer fra Logitechs ERGO-serie er designet så hænder, håndled og underarme placeres i en mere naturlig position. Det kan på længere sigt hjælpe til at gøre hele kroppen mere afslappet og afspændt. En mere naturlig holdning betyder målbart mindre muskelbelastning. På den måde kan man arbejde mere effektivt og samtidig mindske påvirkningen på kroppen. 

Bliv klogere på Logitechs ERGO-lab her.

Bliv klogere på Logitechs ERGO-lab her.

Lyd & Billede Marketing

Find CD-samlingen frem igen

Stor test af billige 55-tommer TV'er

Sensationelt godt køb

Scroll to Top