Foto & Video Hjemmekino Hodetelefoner Høyttalere Hi-fi TV

Annoncørindhold: Asus Zenbook-serie

Asus går helt til kanten med ny Zenbook-serie

17 timers batteritid, en skærm der udgør 95 procent af overfladen og numerisk tastatur gemt i laptoppens touchpad. Alt sammen testet til at leve op til militære standarder. Asus skubber til grænsen for, hvad man kan forvente af en laptop, der vejer under 1.700 gram.

Skrevet af - Publiceret 09/04/2019 - 09:24
Asus Zenbook-serie

Batteritiden har fået et ordentligt nøk opad i de nye Zenbooks fra Asus. I sagens natur er der plads til mest batteri den største model. Zenbook 15 kan således klare sig i helt op til 17 timer mellem opladningerne, men også Zenbook 13’s 14 timer og de op til 13 arbejdstimer, der er på en opladning  af Zenbook 14, sikrer at der er strøm nok selv til de lange arbejdsdage. Batteritiden er selvsagt afhængig af belastningen, men selv med fuldt blus på grafik og lyd skal der nok være batteri til det meste af den nye sæson Game Of Thrones til de lange flyveture.

Designet til at gå til kanten

Med den nye Zenbook-serie går Asus helt bogstaveligt til kanten. Forholdet mellem skærmen og rammen er imponerende 95 procent. På den mindste af de nye Zenbooks – 13”-modellen UX333, der lidt mere mundret kaldes Zenbook 13 – er den yderste ramme bare 2,8 millimeter bred, mens rammen mellem skærmens overside og den tomme luft er beskedne 5,9 millimeter i bredden. Det giver dels færre forstyrrelser for øjet, men det giver i allerhøjeste grad også bedre plads i tasken.

Når man således tager i betragning, at Zenbook 13 er beskedne 1,69 centimeter i tykkelsen, når den er lukket, så fylder den faktisk ikke mere end en studieblok i A4-format. Vægten er på ingen måde noget, der belaster brugeren, idet en Zenbook 13 vejer lige under 1,2 kilo i den tungeste udgave med standard-display. Modellen med anti-glare skærm er 100 gram lettere og vejer bare 1.090 gram. Den tungeste 15”-model vejer 1.690 gram.

13, 14 eller 15 tommer uden blæserstøj
Der er altså  hele tre Zenbook-modeller at vælge imellem; en 13”-model, en 14”og en 15”.  Alle tre kan fås med enten Intel Core i7-8565U processor eller den lidt mere økonomiske i5-8265U processor. Grafikken håndteres af en NVIDIA GeForce MX150 GPU med 2GB VRAM I Zenbook 13 og Zenbook 14, mens der er blevet plads til storebroderen NVIDIA GeForce GTX 1050 Max-Q med  2 GB/4 GB i Zenbook 15.

Sidstnævnte sikrer at blæserstøjen ikke stjæler opmærksomheden fra arbejdet (eller fornøjelsen), idet blæseren ikke giver mere end beskedne 40 dB fra sig (hvor 35 dB er på niveau med baggrundsstøjen i en stille dagligstue i byen). Ydermere sætter blæseren kun ind, når der er brug for de ekstra grafik-kræfter. Ved normalt brug af f.eks. Word eller Excel tager Intels integrerede UHD Graphics 620 sig af grafikken, og det kommer der ingen blæserstøj af. Lyden i de nye Zenbooks er i øvrigt et kapitel for sig, idet Asus’ SonicMaster lydsystem er udviklet i samarbejde med Hi-Fi-producenten harman/kardon, der også har certificeret lyden i de nye Zenbooks.

Fuldt numerisk tastatur under trackpad
På 15”-modellen er der plads til et fuldt numerisk tastatur, men selv på de smallere Zenbook 13 og Zenbook 14 er der ingen grund til at undvære nummertasterne. Den eksklusive, patentanmeldte NumberPad-teknologi gør med et tryk på en tast laptoppens trackpad til et fuldt numerisk tastatur ved hjælp af LED installeret under trackpad’en. Ved brug registrerer trackpad’en automatisk fingerbevægelserne og afgør, om der er tale om et tryk på en (nummer)tast eller en fingerbevægelse, der skal flytte musemarkøren på skærmen.

Testet efter militære standarder
De nye Zenbooks er i øvrigt designet – og testet – til at kunne holde til lidt af hvert. De ultratynde laptops lever op til den amerikanske MIL-STD 810G militære standard for pålidelighed og holdbarhed. Det betyder blandt andet, at de er testet til at fungere i barske miljøer – herunder ekstreme højder, høj varme og kulde samt høj luftfugtighed. I praksis betyder det, at Asus står inde for, at de nye Zenbooks fungerer på toppen af  det 4.478 meter høje Matterhorn-bjerg i Alperne – selv på en kold dag med ned til -30 grader såvel som på en lummervarm dansk sommerdag med 30 graders varme og 75% luftfugtighed.

Tidløst design og fuld konnektivitet
Asus’ nye Zenbook ultrabooks kan fås enten i tidløst aluminiumsfinish eller i Royal Blue.  Alle modeller leveres med en USB-C port (USB 3.1, generation 2), en USB 3.1 type A, en USB 2.0 type A, fuldstørrelse HDMI og MicroSD-kortlæser. Zenbook 15 har derudover  USB 3.1, generation 2 i alle USB-A porte og fuldstørrelse SD-kortlæser. Den indbyggede SSD-disk og de 16 GB RAM booter maskinen op på små 15 sekunder og starter applikationer som Word og Excel nærmest øjeblikkeligt. Alle modeller har naturligvis gigabit Wi-Fi og Bluetooth 5.0 som standard.

Lyd & Billede Marketing

Ekstremt vellydende (og lidt underlig) musikstreamer

Kraftigere lyd, end man skulle tro

Referencelyd i premium-klassen

Lyd & Billede
Scroll to Top