Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender: Låge 08Deltag

Vi kårer

Hegel V10

Det er en gåde, hvorfor Hegel ikke har gjort det før. Deres første phono-trin lykkes på alle væsentlige punkter.

Skrevet af / 18/01/2021 - 11:17
Hegel V10

De sagde, at de ikke ville gøre det, men så gjorde de det alligevel. Måske var det, fordi vi ikke var de eneste, der pressede på for, at Hegel skulle lave et phono-trin. Og de bare gav efter for presset. Eller fordi Bent Holter indså, at presset måske betød, at der rent faktisk var behov for et phono-trin med Hegel-logoet på.

Hegel siger, at de har valgt separate JFET-transistorer, som skal være ekstra støjsvage, og der sidder hele fire af dem parallelt på MC-delen for at dæmpe så meget støj som muligt. Bipolære transistorer er valgt i forstærkertrinet, adskilt fra transformatoren med det åbne rum, man kan se fra undersiden af phono-trinet.

Ved normal driftstemperatur skal støjen ligge så lavt som -84 dB med en MM-pickup tilsluttet og -81 dB med en MC-pickup. Det er bedre end normalt for phono-trin i denne klasse, og det kan høres.

Phono-trinet minder ikke overraskende om klangen fra Hegels forstærkere. Stram, detaljeret, dynamisk og med meget potent bas. Lydbilledet åbner sig mere med V10 sammenlignet med et mere simpelt phono-trin af den type, man ofte finder i forstærkere.

Det, Hegel V10 er bedst til, er den sorte, støjfri baggrund, der males op bag udøverne, og den neutrale klang, der slipper detaljer så godt igennem. Radka Toneffs sarte vokal på Fairytales behandles med finesse og har en fornem dybde og varme, mens Steve Dobrogosz’ klaver lyder dybt og klangfuldt.

Længere opad i frekvens er transienter lidt mere dæmpede end ved lave frekvenser, og Mark Knopflers guitarlyd er exceptionelt kraftfuld her.

Konklusion

Man kan undre sig over, hvorfor det har taget dem næsten 30 år at komme med et phono-trin. Hegel V10 er et gennemført vellykket første forsøg, der giver appetit på mere, og et must for alle vinylsamlere, der elsker lyden af Hegels forstærkere.

Det er nok ikke alle, der vil være begejstrede for museklaveret bagpå, og nogle har måske en mere romantisk tilgang til, hvordan vinylplader skal lyde. Men for dem, der gerne vil have åben, dynamisk, neutral og frem for alt støjfri lyd fra vinylsamlingen, er lydkvaliteten fra Hegel V10 så god, som den kan blive i denne klasse.

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nyhed

Danmark får sin egen brancheforening

Dansk-svensk samarbejde om forbrugerelektronik.
Læs mere
Scroll to Top