TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Vi kårer

Samsung HW-Q66T

Af / 05/11/2020 - 12:00
Samsung HW-Q66T

I prisklassen op til 5.000 kroner ender Samsung HW-Q66T et hestehoved foran de andre. Både Sony HT-G700 og TCL Ray-Danz TS9030 må se sig slået, og også den dyrere LG SN8GY må give op over for Samsung.

Det, HW-Q66T mangler i forhold til de nævnte, er understøttelse af Dolby Atmos. Men den har opadvendte højttalere, der giver lyd i højden; dog kun simuleret (DTS Virtual:X) og ikke ægte Dolby Atmos eller DTS:X.

Men der er én ting, der er vigtigere end funktioner, og det er lydkvalitet.

Lyden af HW-Q66T er den mest velafbalancerede i klassen. Bassen fra subwooferen er godt integreret i lydbilledet og følger bedre med end de fleste. Dialoger på film er klare med god tyngde i resonansområdet. Det lyder stort og overbevisende, og lydsporet er hurtigere, tydeligere og mere velordnet end med konkurrenterne.

Indtrykket af surround-sound er noget begrænset; her er Sony HT-G700 f.eks. bedre. Men det nytter ikke. Samlet set er HW-Q66T bedst.

Desuden har den et es oppe i ærmet: Hvis man har et nyt Samsung-TV med Q-Symphony, kan dets topplacerede højttalere bruges sammen med HW-Q66T til at trække lyden fra TV-møblet yderligere opad. Og med Adaptive Sound kan den analysere støjniveauet i omgivelserne og tilpasse sit eget niveau derefter.

Musik i stereo via Bluetooth fungerer fint, og også her er Samsung-soundbaren en god tand over rosset. Bare sørg for, at lydniveauet på soundbaren justeres uafhængigt af mobilen. Altså at telefonen sender lyden ud på maks, og volumen så justeres på soundbaren.

Konklusion

Samsung HW-Q66T er kort og godt den allerbedste soundbar i sin prisklasse. Især musik lyder sjældent særlig godt på en soundbar i denne klasse, men Samsung har formået at afbalancere lyden. Ikke for spids, ikke for tam, ikke for indelukket.

Disse kvaliteter kommer selvfølgelig også til gavn på film, som lyder helt i top med flotte dialoger og god dynamik. Subwooferen følger godt med og integreres fint i lydbilledet. (GN)

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse
Guide: Hvad er balanceret armatur?

Hvad er balanceret armatur?

Hvad er balanceret armatur i hørepropper?
Læs mere