TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Vi kårer

Sony WF-C700N

Med WF-C700N har Sony opgraderet sin eminente budgetmodel WF-C500 med støjreduktion. Resultatet er fabelagtigt.

Af / 30/10/2023 - 10:59
Sony WF-C700N

Sony WF-C700N har en pæn batterilevetid på 10 timer i selve hørepropperne, selv om batteriet kun giver én ekstra opladning og dermed øger den totale spilletid til gennemsnitlige 20 timer. Aktiv støjreduktion er også tilgængelig, og aktiverer du denne, reduceres spilletiden til 7,5 timer i hørepropperne og ditto i etuiet.    

Sony Headphones Connect hedder app’en, der giver adgang til forskellige lydindstillinger og en 5-bånds grafisk EQ, som giver mulighed for at indstille personlige præferencer. Man kan også skræddersy knapfunktionerne på hørepropperne, f.eks. har jeg indstillet knappen på venstre prop til at skifte mellem støjreduktion og omgivelseslyd.  

Sony har ikke inkluderet det overlegne LDAC-codec, men med en algoritme, de kalder DSEE, forsøger hørepropperne at genvinde tabt information fra komprimeret lyd. 

Lyden af Sony WF-C700N

Lyden lige ud af æsken er ganske god. Sangstemmer og instrumenter er klare, det lyder bedre end hos de fleste andre i klassen.  

Selv kan jeg godt lide mere bas, men uden at det ødelægger mellemtonen. Derfor trækker jeg lidt ned ved 400 Hz, i stedet trækker jeg Clear Bass op (Sonys betegnelse for det dybe basregister). I samme omgang trækker jeg lidt ned ved 2,5 kHz og en anelse ved 6 kHz for at gøre musikken lidt rundere.    

Nu er vokalerne meget klare, uden at det nogensinde bliver skarpt. Kvindegruppen med det ironiske navn Boygenius fremstår med klare stemmer, her kan man tydeligt høre, om det er Phoebe Bridgers eller en af de andre, der har hovedvokalen.     

Du får ikke meget bedre lyd end dette, selv til den dobbelte pris. Det du får for de flere penge er primært en bedre støjreduktion, for her er der plads til forbedring.  

Konklusion

Hvis du ikke vil betale rigtig mange penge for et par hørepropper, får du svært ved at finde noget bedre end Sony WF-C700N. Faktisk er lyden så god, at det nærmest kun er støjreduktionen, der bliver bedre, hvis du fordobler prisen.

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse
Guide: Hvad er balanceret armatur?

Hvad er balanceret armatur?

Hvad er balanceret armatur i hørepropper?
Læs mere