TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Vi kårer

Focal Bathys

Focal Bathys er et 'must have’-produkt med lydkvalitet i særklasse, fantastisk komfort og glimrende støjreduktion.

Af / 30/10/2023 - 11:03
Focal Bathys

Focal Bathys ser virkelig rålækre ud! Nogle af de flotteste trådløse hovedtelefoner, jeg har set, må jeg indrømme.

Focal Bathys har både aktiv støjreduktion, Bluetooth 5.1 med multipoint forbindelse (to enheder kan tilsluttes samtidig), og der er en separat DAC-mode, som betyder, at hovedtelefonerne kan tilsluttes PC eller Mac med et USB-kabel, så man får ægte ukomprimeret hi-fi-lyd digitalt lige ind i ørerne. Op til 24-bit / 192 kHz. De kan også forsynes med et helt almindeligt analogt lydkabel.

Lyden af Focal Bathys

Musikken gengivet af Bathys lyder virkelig krystalklar. Diskanten er ekstremt detaljeret og distinkt. Noget af det klareste, jeg har hørt fra trådløse høretelefoner, uden at blive skarp. Det vil sige, lidt sibilanter er der hist og her, og nasale sangstemmer kan være lige i overkanten. Steve Winwood er f.eks. en vokal, du får lyst til at skrue ned for …

Det kan heldigvis nemt fikses i app’ens 5-bånds EQ. Træk 4 dB ned ved 4 kHz, og genvind det tabte fokus i mellemtonen ved at trække 3 dB op ved 1 kHz. Så forbliver lyden klar, men lidt blødere i den nedre diskant.

Bassen er til gengæld fabelagtig. Den er både dyb og lækker, uden at blive svulstig. Den tilfører bare det ekstra bundregister, man savner fra mange andre hovedtelefoner. Bare lyt til den sære percussion i den nye Björk-sang Atopos. Her går pulserende klarinetter hånd i hånd med tunge rytmer i et mærkeligt lydlandskab, som kun Björk kunne have udtænkt, og Focal-hovedtelefonerne har det hele under perfekt kontrol. Den pumpende bas, midt i alle de bizarre detaljer.

Konklusion

Focal Bathys er et sæt virkelig luksuriøse hovedtelefoner, som oser af kvalitet og finesse. Ja, de koster, men så er der heller ikke skudt nogen genveje med billig plast eller andre billige materialer.

Pasformen er eksemplarisk, støjreduktionen er rigtig god – om end ikke bedst i klassen – og totaloplevelsen med disse er nok den allerbedste, vi har oplevet fra et sæt trådløse hovedtelefoner. Slet og ret fantastisk.

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse
Guide: Hvad er balanceret armatur?

Hvad er balanceret armatur?

Hvad er balanceret armatur i hørepropper?
Læs mere