TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

LG OLED B9

LG’s billigste OLED-model lader dig nyde avanceret billedkvalitet til en meget overkommelig pris. Ikke så underligt, at ­konkurrenterne ryster i bukserne!

Af / 24/10/2019 - 10:00
LG OLED B9

Den avancerede OLED-teknologi har længe været forbeholdt de dyreste TV’er på markedet, men falder lidt i pris for hvert år, der går. Det betyder, at flere og flere kan (og bør!) unde sig selv billedkvalitet af den ypperste klasse.

Som sædvanlig har årets B9-model et lidt enklere design end de dyrere modeller i LG’s portefølje. Foden er af plast og giver ikke det helt store kvalitetsindtryk. Den øvrige kosmetik er også relativt enkel. Til gengæld er formen slank og linjerne stramme som på de fleste OLED’s.

Brugermæssigt er der heller ikke den store forskel mellem de forskellige LG-modeller. B9 kommer med den nyeste version af LG’s WebOS-menusystem (4.0) samt den nyeste Magic Remote-fjernbetjening. Er man først blevet vant til at navigere med LG’s fjernbetjening, er det legende let at bladre gennem menuerne, og de mest brugte apps ligger lettilgængelige med genveje på menulinjen. Sidste nyt på funktionsfronten er bl.a. understøttelse af AirPlay 2.

B9 må klare sig med lidt enklere videoprocessering end topmodellerne og understøtter heller ikke automatisk kalibrering med CalMAN AutoCal. Derudover er funktionaliteten meget lig de øvrige LG-modeller.

Billedkvalitet

LG OLED B9 er et perfekt eksempel på, hvad OLED-teknologien har at tilbyde. Med ekstrem kontrast og nærmest bundløst sortniveau serveres film og serier med en realisme og en millimeterpræcision, som de fleste LCD-skærme kun kan drømme om! Der er næppe nogen konkurrenter i prisklassen, der kan følge med LG-skærmens fyldige og naturtro farvegengivelse, som desuden er upåvirket af betragtningsvinklen.

Mange Netflix-serier som Luke Cage og Stranger Things (3. sæson) serveres i funklende Dolby Vision HDR-kvalitet med udvidet dynamik og farvedybde. En række 4K Blu-ray-titler er også tilgængelige i det kontrastrige videoformat. LG-skærmen er som skabt til at vise denne type indhold, som det fortjener at blive vist. Her er det bare at læne sig tilbage og nyde skarpheden og dybden i billedet.

LG OLED B9 med TruMotion-interpolering har meget glatte og jævne bevægelser og formår desuden at bevare billedskarpheden, når det går hurtigt på skærmen. OLED B9 kan også prale af meget lav forsinkelse (input-lag), hvilket gør det til en velegnet gaming-monitor.

Konklusion

LG’s B-serie er bestemt ingen sekundavare: Selv om OLED B9 er indgangsbilletten til LG’s OLED-univers, står det ikke meget tilbage for de dyrere modeller, når det gælder ydelse.

Med undtagelse af lidt kosmetik og nogle billedmæssige finesser er den generelle billedoplevelse meget den samme med imponerende kontrast, bælgmørkt sortniveau og en farvegengivelse, der får LCD-konkurrenterne til at rødme af skam og prøve at gemme sig i et hjørne! En soleklar vinder i premiumklassen. (AH)

<
>

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse
Guide: Hvad er balanceret armatur?

Hvad er balanceret armatur?

Hvad er balanceret armatur i hørepropper?
Læs mere
Scroll to Top