“Jeg vågner og råber på drømmen.” William Shakespeare skrev disse ord i Stormen, men de kan også bruges til at beskrive den følelse, jeg får, hver gang jeg tager HiFiMAN HE-1000se af. Et par vanedannende hovedtelefoner, som appellerer mere til følelserne end fornuften. Det gælder også den økonomiske fornuft, som må glide i baggrunden, når disse hovedtelefoner dukker op på radaren …
Hvis folk synes, det er tåbeligt at bruge mange penge på et hi-fi-anlæg, så prøv at fortælle dem, at du har spenderet 27.000 kroner på et par hørebøffer! Er du heldig, så ryster de bare på hovedet. I værste fald risikerer du at få skældud af dine venner for at have “spildt pengene på fjolleri”. Dyre hovedtelefoner er nemlig i mindre grad et statussymbol end et forsøg på at blive indlagt på psykiatrisk afdeling.
På den anden side er det jo rart at vide, at man træffer et helt ærligt valg, udelukkende på egne vegne. Man kan godt argumentere for, at musik har dokumenteret smertestillende effekt og tilmed kan behandle depression. Men hvem prøver vi at narre? Her taler vi om at plugge hi-fi direkte i ørerne i jagten på at stille sulten efter lydoplevelser. For når du først har fået smag for ægte high-end, er der ingen vej tilbage.
Konklusion
Med disse hovedtelefoner bliver du siddende i timevis, tryllebundet af nye detaljer, du ikke har hørt før. Lydbilledet er enormt, klokkeklart og med en hurtighed, som man kun får med planmagneter eller elektrostater. Lydmagien er et faktum.
Der er mere luft og flere detaljer end med andre planmagnetiske hovedtelefoner, vi har hørt, inklusive de to andre HE-1000-versioner. Og SE er mere tilgivende over for forstærkeren, selv om de heller ikke er ukritiske.
Det er slet og ret noget af det mest vanedannende, du kan have om hovedet. Og selv om nogle konkurrenter er bedre til enkelte ting, er det samlede indtryk tæt på fuldkomment.
Så må vi tilgive dem lidt knirkeri og piben i metalhængslerne. (GN)