TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Sony WH-1000XM3

Det sker næsten aldrig. Men denne gang har de samme ­hovedtelefoner vundet guld to år i træk.

Af / 31/10/2019 - 11:00
Sony WH-1000XM3

Støjreducerende hovedtelefoner reducerer støj udefra ved at sende et modfasesignal ind i ørerne. Nogle af dem gør det på fremragende vis. Men støjen erstattes i større eller mindre grad af en svag susen, der kan forringe lydoplevelsen.

Den er derimod kraftigt reduceret på WH-1000XM3 – ja, faktisk skal du koncentrere dig ret meget for at høre noget som helst. Afgjort det bedste, vi har hørt på dette område!

Forgængeren undertrykker støj rigtig godt i basområdet (buldren i flykabiner osv.), men ikke lige så godt i mellemtoneområdet. XM3 er endnu bedre, hvilket især er hørbart i et åbent kontorlandskab. Magen til effektiv støjreduktion har jeg aldrig hørt før! Og hvis du vil høre, når nogen taler til dig, skal du bare lægge hånden på højre ørekop, så dæmpes musikken, og omgivelserne lukkes ind.

Den bedste lyd

Men hvad med lyden? Hvor forgængeren lyder rigtig godt, men har en lidt tilsløret bas og dæmpet diskantgengivelse, er XM3 væsentlig bedre. Bassen er langt mere markeret. Ellers er lydsignaturen ikke så forskellig, idet diskanten stadig er lidt behersket.

Der findes hovedtelefoner med en mere distinkt hi-hat, men renheden og opløsningen er der ikke meget at udsætte på. Denne dynamik og ro i lydbilledet kan Bose kun drømme om. Hvis du derimod foretrækker mere detaljerede hovedtelefoner fra B&O eller Bowers & Wilkins, vil lyden af 1000XM3 måske ikke overbevise dig, men undertegnede foretrækker dem. Desuden kan man justere lyden, som man vil, i app’en.

Bedst i klassen

I våbenkapløbet mod Bose, hvor Sony allerede tog føringen med WH-1000XM2, lægger de så meget afstand med XM3-udgaven, at der ikke længere er nogen konkurrence. Heller ikke Boses nyeste, NCH 700, slår dem.

Komforten er superb, og støjreduktionen er tavs som graven, selv om NCH 700 faktisk har en endnu mere frekvenslineær støjreduktion. Men ikke lige så effektiv.

Lyden er også lige så glimrende i år som sidste år, med fornem dynamik og baskontrol. Læg hertil ekstremt hurtig opladning (fem timer på ti minutter), og Sony WH-1000XM3 er stadig verdens bedste støjreducerende hovedtelefoner. Ligesom sidste år.

Og så har vi ikke andet valg end at kåre Sony WH-1000XM3 til årets bedste støjreducerende hovedtelefoner – for andet år i træk! (GN)

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse
Guide: Hvad er balanceret armatur?

Hvad er balanceret armatur?

Hvad er balanceret armatur i hørepropper?
Læs mere