Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Samsung HW-Q76R

Vi har aldrig hørt en soundbar til denne pris, der kombinerer kraft og klarhed med sådan en elegance.

Af / 07/11/2019 - 10:01
Samsung HW-Q76R

At Samsung kan det dér med soundbars, er det ikke nogen tvivl om. De seneste år har producenten haft en konsekvent lydkvalitet fra model til model, hvor forholdet mellem de billigste og de dyreste soundbars er åbenlyst.

HW-Q76R lukker et hul i den tidligere serie, hvor der ikke var noget produkt mellem N660 og N860 til henholdsvis 4.000 og 10.000 kroner. På denne måde har Samsung denne gang lavet noget meget fornuftigt med Q76R til 6.000 kroner.

Soundbaren understøtter alle de mest populære filmlydformater og afkoder desuden både Dolby Atmos og DTS:X, som giver lyd ovenfra ud over rundt om lytteren. For at hjælpe med hertil sidder der to højttalere på toppen af soundbaren, som er vinklet skråt op mod loftet, så lyden reflekteres herfra ned på lytteren.

På musiksiden har soundbaren indbygget Spotify Connect-afspilning samt Bluetooth. Tilsluttet netværket kan du styre den med app’en SmartThings, som er Samsungs smart home-løsning.

Q76R kan også udbygges med baghøjttalersættet Wireless Surround Kit, hvis du vil have ægte surround-sound.

Kraftig og klar lyd

Soundbaren giver film et stort og heftigt lydbillede. Man får virkelig indtryk af surround-lyd, især på film med Atmos-lydspor. F.eks. Ready Player One, hvor man får en virkelig stor lydatmosfære – eller audiosfære, om man vil. Dialoger står klart med både velartikulerede overtoner og et stort resonansrum. Det lyder aldrig spidst eller skarpt, bare naturligt.

Bashøjttaleren følger også godt med, og mens mange subwoofere lyder kunstigt og svulstigt, når de placeres i et hjørne, lader det til, at Samsung har tunet deres til at fungere ved hjørneplacering. For bas-instrumenter og -effekter lyder både stramt og sejt. Okay, så justerer vi gerne subwooferen et par trin ned på musik, men hvis man gør det, bliver det også fint. Man får bare ikke helt samme kraft som med storebrødrene.

Q76R lyder kraftigere end de fleste tilsvarende prissatte konkurrenter og har desuden bedre sammenhæng. Vi fik også Dolby Atmos til at fungere med Netflix fra lydreturkanalen på både et Samsung- og et Panasonic-TV, så det lader til, at Samsung har rettet op på manglerne ved tidligere Atmos-soundbars.

Konklusion

Hvis du vil have en soundbar til både film og musik, som har kræfter nok til at gøre film underholdende og tilstrækkelig klar lyd til at give gode oplevelser på det allermeste musik (du kan også spille højt på den), så går du ikke galt i byen med Samsung Q76R. Som er den allerbedste allround-soundbar lige nu, hvis budgettet er på omkring 6.000 kroner.

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce